I nogen tid har videnskabsfolk forudsagt, at verdens koralrev ville være blandt de første økosystemer, til at blive ødelagt af den globale opvarmning. Nogle rev har imidlertid vist sig at være forbavsende resistente over for opvarmningen, og det skyldes ifølge forskerne ikke at korallerne i sig selv er modstandsdygtige. Giver mere tid Det skyldes derimod de varmetolerante alger, der lever i tæt samspil med korallerne. Det kan måske endda være sådan, at de varmerelaterede tilfælde af 'afblegning' af koralrevene, som er blevet set som store varsler om korallernes massedød i fremtiden, kan gøre det muligt for disse robuste alger at sprede sig og gøre korallerne i stand til at klare sig bedre i en varmere verden. Forskerne siger, at denne styrke over for opvarmningen dog ikke vil være nok til at redde verdens koralrev, som også er truet af forurening, overfiskning, turisme og andre menneskelige aktiviteter. Men hvis undersøgelsernes tendens holder »kan vi købe os lidt tid«, siger Andrew C. Baker fra havforskningsprogrammet hos Wildlife Conservation Society, som leder det nye forskningsprojekt. Symbiose Alger og koraller lever i et symbiotisk forhold. Korallerne absorberer og giver ly til algerne, og når algerne laver fotosyntese producerer de sukkerformer, som korallerne kan suge næring fra. Men dette forhold kan svigte, når vandet i verdenshavene bliver varmere, siger Baker. »Vi kan konstatere, at de oprindelige algeceller forsvinder fra koralværten, men vi ved ikke, om det er algerne, der forlader en syg koralkoloni, eller om det er korallerne, der afstøder en dysfunktionel algevækst«, siger Baker. Resultatet er, at koralrevene mister en vigtig kilde til næring. De levende koraller, som giver revene deres farve, forvitrer, og efterlader sædvanligvis livløse koralskeletter af calciumkarbonat. Det er som om revene bliver afbleget. Koralekspert: Gode nyheder Men ifølge den nye forskning, som Baker er leder af, er der tegn på, at varmetolerante alger måske indfinder sig for at udbedre de skader, som afblegningen medfører. Hvis der et tilfældet, siger Baker, så vil »udsigten til dommedag for korallerne ikke være så dyster som nogen har fremstillet den«. Resultaterne er ifølge koralekspert Nancy Knowlton fra Center for marin biodiversitet og bevarelse ved Scripps institut for oceanografi ved University of California »afgjort gode nyheder«. Baker og hans kolleger har studeret koraller, som blev påvirket af vejrfænomenet El Niño og de dertil knyttede ændringer i havstrømmene på den sydlige halvkugle, som finder sted med mellemrum og som kan få havtemperaturen til at stige i visse områder. Især undersøgte de, hvad der skete med koraller på relativt lavt vand ud for Panamas Stillehavskyst og i det Indiske Ocean ud for Kenya og Mauritius. Alle de koraller, som blev undersøgt, blev koloniseret af Symbiodinium-algen. Det er en variant af algeslægten, hvis forskellige arter kan se ens ud, men reagerer forskelligt over for varme. Mister de oprindelige alger Ved hjælp af DNA-analyser sammenlignede forskerne algekolonierne på de tre nævnte steder med algesituationen på koralrev i Den Persiske Golf, hvor algerne er relativt tolerante over for varmen samt med andre koraller fra Det Røde Hav, hvor temperaturen ikke normalt kommer så højt op, og hvor algearterne er mindre varmetolerante. Forskerne fandt, at revene ved Panama og Kenya, som havde været udsat for usædvanligt høje vandtemperaturer, havde store forekomster af en varmetolerant algeart, der kaldes Symbiont D. Derimod var revene ud for Mauritius, hvor vandet havde holdt en lavere temperatur, mindre begroet med Symbiont D. De lignede ifølge Baker revene i Det Røde Hav. Baker gør opmærksom på, at resultaterne, som blev offentliggjort i tidsskriftet 'Nature' i august i år, peger i retning af, at når korallerne mister deres oprindelige alger som resultat af afblegning, kan det ske, at varmetolerante alger indfinder sig for at erstatte dem. »Symbiont D er ved at blive mere almindelig på rev, som er udsat for afblegning«, siger Baker og tilføjer, at resultaterne var de første fra den virkelige verden, som peger i retning af, at korallerne måske kan tilpasse sig opvarmningen. Men denne form for tilpasning er muligvis ikke nok til at »redde korallerne ud af miseren«, siger Nancy Knowlton i et interview. Mange ubekendte F.eks. fremgår det af en rapport fra Global Coral Reef Monitoring Network, at forskerne ikke præcis ved, hvilke forhold, der skal være til stede, for at korallerne kan få nye tilflyttere i form af nye algearter. De ved ikke engang, om forandringerne opstår, når korallerne får nye alger fra vandet omkring dem, eller om noget på en eller anden måde ændrer sammensætningen i de alger, der i forvejen vokser i korallerne. Ifølge Knowlton er det heller ikke slået fast, om de koraller, der bliver koloniseret med nye arter af alger vil vokse lige så godt, som de gjorde med de tidligere arter. F.eks. kan det være, at varmetolerante algearter bruger mere energi på at reproducere sig og forholdsvis mindre energi på at producere næringsstoffer til korallerne. Og selv om Symbiont D er udbredt på koralrevene, ved forskerne ifølge Knowlton ikke, om de alle kan modstå de ændrede forhold. Svarene på disse spørgsmål må nu forskning bringe, og Knowlton siger, at forskningen i koralrev stadig er ved at udvikle sig. »Forskningen befinder sig på et niveau, som hvis det havde været forskning i fugle i 1700- eller 1800-tallet. Hvem lever med hvem, hvor«, siger hun. Lille chance Historiske fortilfælde peger i retning af, at afblegningen af revene og det koralforfald, som er blevet sat i forbindelse med vejrfænomenet El Niño i 1997-98 var noget, som sker en gang hver 1.000. år. Det viser overvågningsnetværkets koralrapport. Det betyder i teorien, at der kun er en tusindedel chance for, at lignende påvirkninger vil finde sted i et givent år. Men ifølge rapporten er der stærke tegn på, at den globale opvarmning vil gøre den alvorlige afblegning til en »jævnligt tilbagevendende begivenhed« ved midten af dette århundrede. Så det fremgår af rapporten at tilfælde af koralgenopbygning siden 1998 er opmuntrende. »Nogle vil indvende, at de globale klimaforandringer er den største trussel på lang sigt. Og det er det, som vi har mindst mulighed for at gøre noget ved. Så godt nyt angående muligheden for at tilpasse sig opvarmningen er meget velkomment. Halvdelen er kommet sig Omkring halvdelen af de rev, som blev stærkt skadet af El Niño 1997-98 er kommet på fode igen, siger Baker og fortsætter: »Så selv efter en så omfattende begivenhed, kan der ske genopbygning«. Baker peger dog på, at det forudsætter, at overfiskning og trusler mod korallernes eksistens bliver modvirket. »Men der kan ikke ske genopbygning, hvis vi øger truslen mod revene«, siger han. Oversættelse: Peter Mollerup