En dansk sædbank er begyndt at hamstre. I de kommende måneder vil en del af firmaets 250 donorer billedlig talt blive pumpet for sæd, og de små haletudsers rejse har alle samme endestation: Britiske kvinder i hundredvis. Anonymiteten forsvinder For 1. maj 2005 ændrer englænderne reglerne for sæddonorers krav på anonymitet. Frem til maj 2006 er det kun donorer, som har leveret og fået nedfrosset sæden før 1. maj 2005, som har krav på anonymitet. Derefter kan britiske børn, som er kommet til verden ved hjælp af donorsæd, kræve at få af vide hvem deres far er. Britiske sæddonorer flygter Denne ændring i reglerne har allerede fået mange britiske mænd til at lyne gylpen og trække sig som sæddonorer. Den danske sædbank Cryos tro på, at briterne finder tilbage bag sædbankernes forhæng, er ikke stor. »Vi regner med at det engelske system kollapser«, siger Ole Schou, administrerende direktør for Cryos. »Vores erfaringer fra Sverige som allerede har indført reglen om ikke-anonymitet, viser at der kan forventes et fald i engelske sæddonorer på omkring 85 procent. Allerede nu bliver vi næsten dagligt kontaktet af engelske klinikker, som er desperate og vil høre om vi kan overtage leverancen«. Alle typer kan bruges Sæddonorer bruges når et par gerne vil have børn, og kvinden er frugtbar, mens mandens sædkvalitet ikke er god nok. Ole Schou mener, at der i Danmark er en anden kultur, som gør det nemmere at få folk til at donere for eksempel blod - og altså også sæd. Og det er ikke bestemte typer, der er efterspørgsel på, forklarer han. »Engelske par vil have et barn, der ligner manden mest muligt, og de engelske mænd ser jo højst forskellige ud. Vi har faktisk problemer med at skaffe nok donorer, som ikke er høje med lyst hår og blå øjne«. Regler skal forhindre indavl I England er der hvert år 3.000 kvinder, som gør brug af donorsæd, og det kommer der årligt 800 børn ud af. For at undgå indavl har de forskellige lande regler for, hvor mange børn en donor må være med til at sætte i verden på et afgrænset område. Men hvis bare sæden sendes til forskellige lande, er risikoen minimal, forklarer Ole Schou. »I Cryos har vi en donor, som er far til over 100 børn, men de er født i mere end 40 forskellige lande, så det er mere spørgsmålet om det etiske i det end risikoen for indavl, man kan diskutere«. En god forretning Danske mænd får 500 kroner pr. godkendt sædprøve i startfasen og derefter omkring 250 kroner pr. prøve. En udgift Cryos nok kan finde plads til i budgettet. Ole Schous foreløbige bud på, hvad det kommende britiske eventyr betyder for firmaets bundlinje, lyder på en fortjeneste på 5-10 millioner kroner.