En årlig indsprøjtning af et stof, der forhindrer knogleskørhed, kan være løsningen så vi i fremtiden kan foretage meget lange rumrejser. Det viser forsøg foretaget på patienter, der er lammet efter rygrads-skader, skriver American Society for Bone and Mineral Research. De to største sundhedsfarer, som astronauter på lange missioner bliver udsat for, er radioaktiv stråling og knogleskørhed, siger Jay Shapiro, der er knogleforsker på Uniformed Services University i Bethesda Maryland i USA. Mister knoglemasse hurtigere end bedstemor Og de to problemer skal løses, inden en mand kan sendes til Mars. En tur til Mars vil tage et halvt år op, et år på planeten for at foretage undersøgelser og et halvt år tilbage til Jorden igen. På den tid har astronauten mistet så meget af sin knoglemasse, at det i dag gør turen umuligt. Men Shapiro leder et hold, der har undersøgt virkningerne af stoffet zoledronat i patienter med rygradsskader. Stoffet bliver normalt benyttet til at forhindre, at kræftsvulster gendannes i knogler efter strålebehandling, og det har vist sig effektivt i behandling af knogleskørhed (osteoporose). Men lammede patienter er langt bedre modelpatienter end osteoporosepatiener, når det gælder sammenligning med mennesker, der skal leve lang tid i vægtløs tilstand. Lammede patienter mister knoglevæv lige så hurtigt som astronauter. »Hvis bedstemor har osteoporose, mister hun omtrent 2-3 procent af sin knoglemasse hvert tiende år. Astronauter mister 2 procent hver måned, og gymnastikøvelser betyder meget lidt i den sammenhæng«, oplyser Shapiro. I undersøgelsen mistede otte patienter, der ikke tog stoffet, 16-18 procent af deres lårbensknoglemasse over et år, mens syv patienter, der benyttede stoffet, kun mistede 6 procent. Stof skal afprøves i vægtløs tilstand Shapiro offentliggjorde sine resultater i sidste uge på det årlige møde i American Society for Bone and Mineral Research i Seattle, og undersøgelsen bliver publiceret i Journal of Bone and Mineral Research senere. Næste skridt er at afprøve stoffet i vægtløshed, og forberedelser er begyndt for at få en astronaut til at agere forsøgsperson. Forskningen kan også hjælpe patienter med rygradsskader, hvis knogler lettere brækker efter tab af knoglemasse. Selv om de ikke benytter deres ben, kan svækkelsen af knoglerne gøre livet meget besværligt, når de eksempelvis skal flyttes til og fra en kørestol. Ud over forsøg med zoledronat er andre forsøg med stamceller og kunstig tyngdekraft også i fuld gang på USA's rumforskningsinstitut NASA. Alt sammen som led i forberedelserne for en dag at sende et menneske til Mars.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager