Patent er for mange et fyord. Noget, der handler om at smække et gitter op om skrivebordet og holde alle andre væk fra sit arbejde. Negativt helt igennem. Og at patentere de inderste dele af mennesket, arvemassen, generne, opfattes af mange som noget nær helligbrøde. Men Bo Hammer Jensen, ansat på biotekvirksomheden Novozymes og en af vore mest erfarne patentspecialister, har svært ved at svinge sig op til de store etiske kvababbelser. »Jeg ser det ikke som noget stort problem, at det er muligt at udtage patenter på dele af vores arvemasse. Realiteten er jo, at de første biotekpatenter blev udtaget for over 100 år siden. Det blev først noget, man begyndte at diskutere mere indgående, efter det omkring 1980 blev muligt at isolere bestemte dna-sekvenser - og for mig at se ligger vores liv og væsen ikke i små stykker dna. Jeg mener ikke, at patentmulighederne på afgørende vis ødelægger mulighederne for hverken industrien eller forskningen«, anfører Bo Hammer Jensen. Bo Hammer Jensen mener, at skrækken for genpatenteringens konsekvenser bunder mere i antagelser end i viden. Der findes enkelte rapporter, bl.a. en som er udført af The National Research Council, der til bunds har undersøgt sagen. Her spurgte man virksomheder og diagnostiske laboratorier i USA, om hvordan genpatenterne har påvirket deres forskning. Konklusionen er, at der er nogen, der er blevet forhindret i at fortsætte igangværende projekter, men at genpatenterne generelt ikke har medført store problemer. Patent på brystkræftgener Men mange europæiske forskere er bekymrede for udviklingen. Da det blev kendt, at det amerikanske biotekfirma Myriad Genetics havde fået europæisk patent på brystkræftgenerne BRCA 1 og 2, valgte en stribe videnskabelige selskaber og forskningsinstitutter at protestere skriftligt til patentorganisationen EPO i München. Indsigelserne, der havde opsættende virkning på patenttildelingen, kom bl.a. fra Institut Curie i Frankrig og de medicinsk genetiske selskaber i Danmark og Belgien. Man anfægtede firmaets monopol på at lave prognoser ud fra disse potentielt livstruende defekte gener og påpegede, at det ville sætte både forskning og behandling voldsomt tilbage, hvis patentet, der allerede var accepteret i USA, også blev godkendt i Europa. Det blev det ikke, for EPO afviste det i maj i år. Men afvisningen gik ifølge klagerne mere på noget proceduremæssigt end på selve sagens substans. De føler sig derfor ikke trygge og forudser, at problemet vil dukke op igen og igen. 20.000 patenter Men Myriad Genetics er blot én spiller på banen. Mange andre er i aktion. Ifølge Bo Hammer Jensen har det britiske selskab Genewatch optalt 20.000 patenter på humane gener på verdensplan. Og for de 19.990 patenters vedkommende er der ingen problemer, siger Hammer Jensen. »Den amerikanske rapport viser, at de småproblemer, der er omkring genpatenter, primært er at finde f.eks. på genetiske hospitalslaboratorier, hvor forskerne endnu ikke har tilpasset sig de nye tider og erkendt, at patenter nu er en realitet i hverdagen. Se på de små danske biotekvirksomheder som f.eks. Bavarian Nordic, der laver koppevacciner. Disse firmaer har reelt set ikke andre aktiver end netop deres patenter. Heri ligger deres muligheder og patenterne giver dem beskyttelse«, siger Bo Hammer Jensen. Lektor Mette Hartlev fra Det Etiske Råd erkender, at rådet har bevæget sig væk fra festtalerne om arvemassens ukrænkelighed og nu ser realiteterne i øjnene. »Rådet kan godt se en del problemer i denne form for patentering, men finder ikke, at patenter på gener i sig selv er uacceptabelt. Det er imidlertid væsentligt for os, at der bliver tale om smalle patenter, der gør det muligt for andre end patenttagerne at arbejde med materialet. Vi vil jo gerne det gode, men det er vi ikke sikre på, at man opnår ved den måde, patentsystemet fungerer på i øjeblikket«, siger Mette Hartlev. Intet fodslag Som mødeleder på en netop afviklet konference om genpatenter og etik i København fik Hartlev imidlertid ikke indtryk af fælles fodslag blandt de europæiske etikere og patentjurister. »Der var meget forskellige holdninger til dette problem. Nogle af deltagerne så eksempelvis slet ingen problemer i at patentere gener, og en oplægsholder påpegede endog, at der ikke nødvendigvis var noget galt i at udtage brede patenter«, siger Mette Hartlev. Forsigtighed, tak Det uafhængige britiske råd the Nuffield Council on Bioethics opfordrer imidlertid til forsigtighed. »Patenter på dna bør være undtagelsen snarere end reglen«, lyder konklusionen på et debatoplæg fra rådet. Og Nuffield Councils direktør, dr. Sandy Thomas, siger: »Hvad angår patenter, der involverer dna, er vi bekymrede for at patentsystemet risikerer ikke at nå sit hovedmål - at stimulere nyskabelser til gavn for almenvellet«. I takt med genomets kortlægning og især med den dybere forståelse af genernes betydning vil mange utvivlsomt lange til fadet for at sikre sig rettighederne til diagnostik af et eller flere af de nyfundne sygdomsbærende gener. I USA patenteres nye gener stort set lige så hurtigt, som de opdages, og patenterne dækker oftest såvel den kliniske diagnose af defekte gener (mutationer) som brugen af den pågældende gensekvens til mulig fremtidig behandling. Der er trængsel ved truget, og det australske firma Genetic Technologies holder sig eksempelvis ikke tilbage. Firmaet har afkrævet licensbetaling - også af universiteter - hvis forskere benytter firmaets patenterede metoder i deres forskning. Patenterne gælder ikke bestemte gener, men derimod analyse af dna-molekylets tomme kalorier, det ikke-kodende såkaldte junk-dna. Licenskravet har ifølge Det Etiske Råds hjemmeside affødt betydelig vrede i forskerkredse, men skulle angiveligt være lovligt.