Kompostkværne og makulatorer er nyttige maskiner - for havde vi ikke dem, kunne villahaverne hurtigt flyde over med gamle grene og hækafklip, og statsadministrationen og alle mulige andre kontorer ville drukne i papir. Det morsomme er, at dette behov for at bortskaffe overflødigt materiale ved at kværne det i stumper og stykker også udspiller sig i menneskets celler. Her er materialet bare proteiner, som cellerne skal holde styr på - og i visse tilfælde skaffe sig af med her og nu. Opdagelsen af 'mekanikken' i hele denne avancerede del af proteinsystemet udløser Nobelprisen i kemi til tre forskere: amerikaneren Irwin Rose (University of California, Irvine) og de to israelere Avram Hershko og Aaron Ciechanover (begge fra Technion - Israel Institute of Technology, Haifa). Forsket i 20 år De tre forskere har beskæftiget sig med området i omkring 20 år, og de får prisen for deres »opdagelse af den ubiquitin-formidlede proteinnedbrydning«. Og der er tale om en meget vigtig opdagelse, siger Michael Danielsen, lektor og dr. med. ved Københavns Universitet: »Alle nye tekstbøger i cellebiologi har et afsnit om det her. Det er noget, der undervises i på universiteterne - og prisen er fuldt fortjent«. En lang række funktioner i menneskets krop er styret af proteiner, og der er mange af dem: et sted mellem 20.000 og 30.000 forskellige proteiner, anslår lægevidenskaben. Nogle af disse proteiner skal principielt virke uafbrudt livet igennem, andre kun i få minutter. Det sidste gælder eksempelvis proteinet Cyclin B, der indgår som en slags igangsætter, når en celle skal dele sig. I samme øjeblik celledelingen er gået i gang, skal Cyclin B imidlertid skaffes af vejen - og så går den 'ubiquitin-formidlede protein-nedbrydning' i gang! Der sker det, at Cyclin B - eller et hvilket som helst andet uønsket eller fejlbehæftet protein - får en slags mærkat på 'ryggen'. Det er i virkeligheden et molekyle, som kaldes ubiquitin - en afledning af det engelske ord for allestedsnærværende: ubiquitous. Og denne mærkat fungerer både som fangevogter og nøgle: Ubiquitinet sørger for at føre det uønskede protein til en af cellens proteasomer, der fungerer som en makulator. Ubiquitinet lukker tilintetgørelsesapparatet op, skubber proteinet indenfor - og trækker sig selv diskret tilbage til nye opgaver. Inde i proteasomet bliver proteinet nedbrudt til aminosyrer - som så igen kan bruges til at bygge nye proteiner med.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























