Hvordan kan en lille fugl, der bliver blæst hid og did, finde vej både dag og nat over trækruter på flere tusinde kilometer? Spørgsmålet har fascineret forskere i århundreder, men forskere fra universitetet i Oldenburg mener, at de har leveret et stykke af løsningen på gåden. Man har længe ment, at fuglene måtte navigere efter jordens magnetfelt. I hvert fald om natten, hvor de ikke kunne flyve efter kendemærker i terrænet. Magnetiske molekyler Men hvordan opfatter fuglene jordens magnetfelt, og hvordan styrer de efter det? Forskerne i Oldenburg har påvist, at der findes særlige lysfølsomme magnetiske molekyler i øjnene hos trækfuglen havesanger, skriver Proceedings of The National Academy of Sciences. Disse såkaldte kryptokromer sidder i nethinden, koncentreret i de såkaldte ganglie-nerveceller. Dette støtter teorien om, at træk-fugle kan se jordens magnetfelt muligvis som en plet i retning mod de magnetiske poler. Teorien bliver yderligere støttet af, at de ganglieceller, der rummede mange kryptokromer er meget aktive om natten, når fuglene må efterlade sig på magnetisk navigation. Endelig er der større mængder kryptokromer i øjnene på trækfugle end hos stamfugle.