En dråbe vand. Måske fra Kattegat, Øresund eller Østersøen. Mårten Flø Jørgensen drypper den forsigtigt på en glasplade, og lægger den ind under mikroskopet. »Prøv at kigge derned«, siger han og flytter hovedet. Et mylder af små gennemsigtige mikroorganismer suser tyst og blødt rundt om store, lysende sølvkorn. »Det er ligesom at se tusindvis af rumskibe i en galakse, ikke?« Mårten Flø Jørgensen er ph.d.-studerende i biologi på Københavns Universitet og forsker i mikroorganiske alger. »De store sølvkorn, du kan se, er faktisk sandkorn, som er overgroet med alger. Det er algerne, som giver sølv-effekten«, forklarer han. Hverken dyr eller planter Mikroskopiske alger tilhører hverken plante- eller dyreriget. Det er vanskeligt, at sige hvor de hører til, og egentligt også meningsløst, for algernes virkelighed er kompleks. Den mest brede betegnelse er protister, et udtryk for noget småt som ikke er bakterier, for de har cellekerne og celleorganer, hvilket adskiller dem fra bakterierne. Der findes mere end 10 grupper af protister, der hver især er lige så forskellige fra hinanden, som planter og dyr. Selv kalder Mårten Flø dem slet og ret for små kræ. »Det er forskelligheden, som gør det spændende. Der er ingen tvivl om, at det er stort, når man kigger derned«, siger han og bøjer sig igen over mikroskopet. Universitetet råder over elektronmikroskoper som kan forstørre op til 100.000 gange. Algeorganismerne måler fra en totusinde-del millimeter og op til de største på omkring 0,2 millimeter. »Men det er så også bamserne«, siger han. Tusindvis af kulturer på køl Bag en tung ståldør på universitetets Afdeling for Alger, som den hedder, ligger 15 grader-rummet. Her, hvor temperaturen er nogenlunde konstant, hænger godt tusind reagensglas i stativer på væggene med et indhold af forskellige algekulturer fortrinsvis fra danske og andre tempererede fravande. Her er alger fra Nivå og rester fra en norsk dræberalge, som for et par år siden spredte sig fra Stavanger til Sjællands Odde og dræbte forskellige fiskearter. »En ubehagelig type«, siger Mårten Flø. Københavns Universitet har en algesamling, som består af forskellige algevækster fra alle kontinenter. Fra arktisk Canada hen over kloden til Sydpolen. Algerne opbevares i forskellige rum med temperaturer, som svarer til deres naturlige miljø. »Vi sender gerne prøver rundt i verden for eksempel til Sydafrika eller USA, hvis landene gerne vil studere bestemte alger i forhold til deres egne typer", fortæller han og rækker ud efter et af reagensglassene. »Her har vi for eksempel en Kisel-alge. Den producerer stort set lige så meget ilt til kloden som regnskoven«. Blev fanget på slotssøen Så længe han kan huske tilbage i sit 34-årige liv, har Morten Flø altid interesseret sig for naturen omkring sig. Da han som 8-10årig fiskede i Slotssøen ved Hillerød, eller da familien senere flyttede ind til Grib Skov i Nordsjælland, og han lå i en båd klokken to om natten på Esrum Sø med fiskestang, undrede han sig altid over de organismer, han pludselig stod med i hånden. En aborrer, en gedde eller en slimet brasen. »Jeg tror, det var dér, jeg blev bevidst om, at der er et eller andet derude. Nogle dyr som man ikke lige sådan møder, når man går en tur i skoven«, siger han. Senere tog han ud til kysten. »Når man står og fisker, og man kigger ned, så kan man jo se tangplanter, fiskeyngel og krabber. Det hele er anderledes og mere vildt end i ferskvand«. Æstetisk mikroverden Han tog dykkercertifikat, undersøgte koralrev i det Røde Hav, dykkede i Østersøen, Kattegat, Øresund eller Skærgården. »Jeg blev grebet af det. Af farverne og formerne. Og så dét at kunne bevæge sig tre-dimensionelt. Ikke bare frem og tilbage men også op og ned. Det var spændende at prøve at stikke hovedet dybere ned og se, hvad man der er«. Men det var en alligevel en tilfældighed, at han havnede på universitetets afdelingen for alger. Han manglede et fag, og han valgte alge-modulet. »Når jeg sidder og kigger på en vanddråbe, bliver jeg fascineret af at finde nye ting i denne mikroverden. Der er ikke mange, der har set det her før. Noget af det er decideret kunst. Æstetisk fascinerende«. Uudforsket område For Morten Flø er det som at være tilbage ved udgangspunktet for biologien. At gå ud og opdage verden. »En blåhval, en spidsmus, et menneske eller en fugl har stort set ens celler. Processerne i cellen fungerer ret ens, og de deler sig på samme måde, og det bliver kedeligt i længden at kigge på. Hvis man arbejder med elefanter, så er det hele jo sket. Der er ikke noget nyt i udviklingen. Men blandt protisterne kan du hele tiden opdage nye ting, der ikke er beskrevet før. Der er stadig meget, man ikke forstår«, siger han. Leder efter tidlige former for liv Moten Flø og de øvrige deltagerne i forskningsprojektet om protisternes liv har planlagt at deltage på to af Galathea-ekspeditionens strækninger. De vil fiske mikroorgansimer i farvandet ud for Oman og Peru. Her findes særlige iltfrie bundforhold, og hvis forsker-teamet finder nye organismer i disse miljøer, vil de formodentlig være oprindelige organismer fra klodens ursuppe, og de vil kunne give forskerne en ide om, hvordan de tidligste celler har udviklet sig. »De fund kan åbne for en forståelse for, hvordan den allertidligste evolution har været i celler, som senere går hen og bliver til mennesker, svampe og dyr«. Er livet ens overalt? Forskerne søger også svar på udsagnet om, at alt er overalt, men miljøet udvælger, hvad der overlever. Finder man for eksempel de samme organismer i et mudderhul i Danmark og på New Zealand? »Gør man det, er der måske ikke så stor forskellighed. Men hvis vi finder forskellige organismer i samme miljøer, så er mangfoldigheden stor, og derfor vil vi gerne undersøge forskellige lokaliteter som Oman og Peru, ellers kan vi ikke besvare spørgsmålet«, forklarer Mårten Flø. Hvorfor er det vigtigt? »Hvis man interesserer sig for biologi, er det rart at vide hvor stor mangfoldighed, der er. Er vi nået dertil, at vi kender al biodiversit på jorden? Nede i mudderet må der være organismer, som vi ikke kender endnu«. Fascinerende forskelle De små kræ skal med hjem til Københavns Universitet, hvor forskerne vil undersøge protisternes DNA. Måske støder man en dag på enzymer og andre proteiner i organismerne, som kan anvendes medicinsk, men det praktiske udbytte er ikke det primære, mener han. »Det vigtigste er at forstå den verden, der findes omkring os, uden at man nødvendigvis er ved at bygge et nyt bioteknologisk firma op. Det er for kedeligt, hvis man kun kigger på funktionen. Det fascinerende er forskelligheden. Hvordan de ser ud«, siger Mårten Flø.