Naja Mikkelsen taler hjemmevant om fjorde, havstrømme, isbræer og bopladser på Grønland. Det er der sådan set ikke noget at sige til. Som geolog har seniorforskeren fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) gennemført adskillige arktiske forskningsprojekter i området. »Når man én gang har været i Grønland, så er det sådan, at enten vil man aldrig derop igen, eller også bliver man bidt af det og kan slet ikke lade være med at rejse dertil, når man kan. Jeg hører til sidstnævnte kategori«, fortæller Naja Mikkelsen på vej op ad trappen til hendes kontor i Øster Voldgade i København. Kontoret vidner da også om en særlige interesse for Grønland. På væggen hænger et stort kort over området, sådan et ligger der også på bordet, og på en anden væg er et billede af hendes to solbrændte børn - taget på Grønland ved højlys midnatstid. Nu bringer Galathea 3 ekspeditionen så igen Naja Mikkelsen til landet i nord. Denne gang skal projektlederen sammen med sine kolleger tage prøver af havbunden på nøje udvalgte steder i de fjorde, der skærer sig ind i den sydvestlige del af Grønland. Små forskelle afgør liv eller død Det er en hed sommerdag i GEUS' hovedkvarter. Luften står stille, temperaturen ligger tæt på 30 grader, og tøjet klæber til kroppen. Og det passer egentlig meget godt til emnet for interviewet. Naja Mikkelsens forskningsprojekt går nemlig ud på at finde ud af, hvordan klimaet har varieret på Grønland gennem de seneste 4.500 år. Perioden er udvalgt, fordi det er i dette tidsrum, at der har været mennesker på øen. Variationer i klimaet skulle så gerne give forskerne en idé om, hvilke livsbetingelser indvandrerne har haft, samt hvorfor der også har været intervaller i perioden, hvor menneskene er forsvundet. Selv små udsving i temperaturen kan nemlig være afgørende for, om der eksempelvis er mad nok, forklarer Naja Mikkelsen. »Bittesmå svingninger i temperaturerne kan afgøre, om en fisk som torsken kommer eller går«, siger hun. Læser i mudder Forskerne vil trække lange kerner af sedimenter fra havbunden op til Vædderen. Så vil de skære kernerne igennem på langs og nærstudere de forskellige lag af mudder. Det vil være ligesom at læse en bog over fortidens klima, fortæller Naja Mikkelsen. Ved at analysere blandt andet små kalkskallede organismer, hvis rester ligger i sedimentet, kan forskerne få et indblik i, hvordan temperaturen har varieret gennem tiderne - ned til 50-100 års nøjagtighed, samt hvordan kolde og varme havstrømme har afløst hinanden gennem tiden. De temperaturudsving kan fortælle forskerne om, hvilke livsbetingelser beboerne har haft, siden de første indvandrere kom til Grønland fra Canada for 4.500 år siden. »Spørgsmålet er, hvad der har trigget, at menneskene er kommet til Grønland og forsvundet igen. Vi vil se på udsving i temperaturerne, for det har haft betydning for, om indvandrerne har haft adgang til byttedyr, som de har været 100 procent afhængige af for at overleve«, siger Naja Mikkelsen. Hvad sker der når det bliver varmere? Forhåbningen er, at de svar, forskerne får, også kan give et fingerpeg om, hvordan klimaet på Grønland udvikler sig i fremtiden. Der bliver i disse år varmere på Grønland. Og hvis man kan spotte tilsvarende perioder med opvarmning for flere tusinde år siden, kan det muligvis løfte sløret for, om temperaturen vil falde eller stige de kommende år. - Hvad kan ganske almindelige læsere få ud af jeres forskning? »Det interessante er, at den nuværende globale opvarmning ikke er unik. Selv inden for de seneste 4.500 år har vi set det. Vores forskning kan måske være med til at nuancere debatten om klimaforandringer. Der er ingen tvivl om, at isen i polarhavet smelter, så vi skal være forsigtige og begrænse udledningen af CO2. Men der har været tidspunkter, hvor det har været langt varmere end nu. Det skal vi huske, når vi diskuterer klima«, siger Naja Mikkelsen. Familie af grønlandsfarere Hun er ud af en familie af kendte grønlandsfarere - for eksempel var hendes farfar den legendariske skipper Ejnar Mikkelsen, der foretog en række farlige ekspeditioner til den nordøstlige del af Grønland. »Min familie har gennem flere generationer arbejdet deroppe. Jeg tilbragte min barndom på Grønland, som derfor er kommet langt ind under huden på mig«, siger Naja Mikkelsen, der dog tilføjer, at det ikke kun var familien, der ansporede hende til at blive geolog. Også ekspeditioner til Bornholm, ledet af geologilæreren på gymnasiet Lyngby Statsskole, var med til at forme hendes interesse for faget. Og netop formidlingen af naturvidenskab er en væsentlig årsag til, at Naja Mikkelsen overhovedet søgte om at komme med på Vædderen. »Galathea 3 ekspeditionen er en ganske enestående chance for at fortælle om alt det spændende, vi går og laver«, siger Naja Mikkelsen.