»Har du nogensinde været herinde før«, spørger Jan Bolding, der er konservator på Zoologisk Museum på Østerbro i København. Mit svar om, at jeg ofte har været inde på museet med ungerne, udløser kun en hovedrysten fra Jan Bolding. »Det er jo kun toppen af isbjerget. Det er herinde, det er virkelig interessant«, siger han og åbner en tung jerndør, der fører ind til et af museets magasiner. »Det er ikke, hvem som helst, der får lov til at komme med herind. Her er kun adgang med særlig tilladelse«, siger han med ærefrygt i stemmen, mens han åbner endnu en jerndør, der afslører et stort rum fuld af jernskabe. I rummet hænger en tung lugt af våd hund, der har været lang tid om at tørre. Det skyldes, at jernskabene gemmer på konserverede eksemplarer fra omkring halvdelen af verdens fuglearter. Og det er mange. Der findes 10.000 fuglearter i verden og jernskabene rummer 5-6.000 af dem. Og ofte rummer jernskabene flere eksemplarer af hver art. Fuglene er ikke udstoppet, som man normalt ser det. Altså siddende på en pind med underligt stirrende glasøjne. De ligger nede i små skuffer med en pind stukket op i bagi og ligner mest en ingrediens til en grillaften, som kæmperejer på grillspyd. Den særegne fremtoning skyldes, at udstopningen gøres i felten. Man fjerner krop og indvolde fra fuglene, putter lidt vat ind i dem og lukker dem til igen. Denne type præparering kaldes skindlægning, og det vigtige er ikke positur og så videre, men at det færdige resultat viser fuglens kendetegn. Men selv om der er mange fugle i jernskabene, er det Jan Boldings ønske, at der skal komme endnu flere, når han sammen med syv andre forskere tager til Salomonøerne midt i november. Som et led i Galatheaekspeditionen skal de ud i uudforsket regnskov og fange fugle. Forhåbentlig fugle som de ikke i forvejen har i skabene. Lokker med sang Ved hjælp af en lejet helikopter bliver forskergruppen fløjet ind til uberørte områder på øerne Malaita og Makira og sat af, hvor det er muligt. F.eks. i en flodbred. Her slår de lejr i en ti dages tid og sætter specielle net op på jorden og i træerne, som fuglene skal gå og flyve ind i og blive fanget. »Vi drømmer om at finde nogle af de fugle, som godt nok er beskrevet, men aldrig fanget. F.eks. den kæmpemæssige jordbundne due, Microgoura meeki, som ikke er blevet set i hundrede år«, siger biolog Niels Krabbe, der også skal med på turen. Han er ekspert i fuglesang og bruger også fuglesang til at fange fugle med. Når nettene er sat op ude i skoven, kan han ved at afspille fuglelyde lokke fuglene til at komme hen til nettet. »På den måde adskiller vi os fra sidste Galatheaekspedition, hvor man rendte rundt og skød dem ned fra trætoppene. Med nettene kan vi også få fat i kratluskerne, altså de fugle der gemmer sig så godt i lav tæt vegetation, at man sjældent ser dem«, siger Ph.D.-studerende Knud A. Jønsson, som også skal med ud og fange fugle. »Men nogle gange, når vi skal have fat i dem fra trætoppene, ville det det da have været lettere, hvis vi havde haft et haglgevær med«, fortsætter han og forklarer, at det har de ikke, da det er svært at få tilladelse. Langt de fleste af de fugle, der havner i nettene, vil blive sluppet fri igen efter at have afleveret en lille blodprøve til forskerne. Kortlægge fugleudviklingen Fuglene skal ikke blot bruges til at gøre samlingen på Zoologisk Museum endnu større. De skal bruges til at få mere viden om fuglene. Ved hjælp af DNA-analyser kan man bestemme, hvordan arterne har udviklet sig og finde ud af, hvordan de er endt på de forskellige øer. Specielt spurvefuglene er interessante, da de oprindeligt stammer fra de områder de skal besøge. »Er de her fugle fløjet fra fastlandet til øerne? Eller har de udviklet sig på øerne og efterfølgende fløjet over på fastlandet. Det er der faktisk meget, der tyder på«, siger Niels Krabbe, og nævner en af de ting, de håber af få klarhed over. »Men det ville det jo være helt fantastisk, hvis vi kunne iagttage og måske få prøver fra fugle, man oprindeligt troede var uddøde«, siger Jan Bolding. Endelig vil de give deres resultater videre til de lokale forskere på øerne, som så kan bruge den nye viden til at lave bevaringsstrategier for fulgebestanden. Altså finde metoder, hvorpå samfundet kan udvikle sig, uden at det går ud over fuglene. Selv om projektet er en del af Galatheaekspeditionen vil forskerne kun i lille grad gøre brug af skibet. Kun forskningsleder professor Jon Fjeldså vil komme ombord på ekspeditionsskibet Vædderen, når det anløber Salomonøerne i slutningen af december. Det sker mest for at fortælle om resultatet af fuglefangerierne.