Det er trættende, nattesøvnen saboteres og for mange kan det være svært at klare selv simple udfordringer. Men det er godt for hjernekapaciteten. Amerikanske forskere har fundet ud af - efter eksperimenter med mus, rotter og mennesker - at graviditet ikke bare medfører børn og besværligheder, men at den gravides hukommelses- og indlæringskapacitet øges væsentligt. Hjernen vokser under graviditet I stedet for ringere intelligens, populært kaldet 'ammehjerne', som mange mødre frygter med barselsorloven, bliver kvinderne ifølge forskerne klogere. Det er bare svært at konstatere på grund af de nybagte mødres mangel på søvn. Det er professor Craig Kinsley fra Richmond University og professor Kelly Lambert fra Randolph-Macon College, begge i staten Virginia, der offentliggør deres opdagelse i tidsskriftet American Scientific. »Det lader til, at hjernen vokser med den reproduktive udfordring«, siger Craig Kinsley til den britiske avis The Observer. Sen graviditet giver længere liv Ifølge forskerne øges hjernes evne hos moderen til at bruge sanserne kort efter fødslen, så hun kan genkende sit barn på svage dufte og lyde. Desuden mener forskerne, at kvinder, der først får børn, når de er i fyrrene, har større chance end kvinder, der får børn tidligere, for at overleve, indtil de bliver 100 år. Forklaringen er, ifølge forskerne, at graviditeten styrker kvindernes hjerne, netop på det tidspunkt, hvor der normalt begynder at gå tilbage for hukommelsen, og at det fører til bedre mentalt helbred og et længere liv. Længerevarende forandring Processen bag er hormonsvingninger som følge af graviditeten, fødslen og amningen, som øger mængden af neuroner i områder af hjernen, så kvinden bliver mere årvågen. Og denne fordelagtige forandring lader til at være længerevarende, siger forskerne. Også en far-effekt Dertil kommer, at den følelsesmæssige udfordring, det er, at tage vare på et barn, er en af de mest effektive måder at stimulere hjernecellers udvikling på. Denne mekaniske kommer også fædrene til gode, hvis de vel at mærke tager del i børnepasningen. I et af eksperimenterne, sammenlignede forskerne to grupper af hun-rotter: Nogle, der ikke havde fået unger, og nogle, der havde fået unger. Rotterne blev sat i indhegninger, hvor der var gemt en godbid under træspåner. »Jomfrurotterne var næsten 270 sekunder om at finde godbidden og spise den, mens mødre-rotterne kun var lidt mere end 50 sekunder om det«, siger Kelly Lambert.