Der bliver på det nærmeste affolket på Geografisk Institut på Københavns Universitet til december. Ikke på grund af lang juleferie, men på grund af at omkring 15 af instituttets medarbejdere drager til Salomon-øerne for at deltage i et stort forskningsprojekt. »Ja, vi arbejder på at få vagtplanen til at gå op, så der også kan være nogen til at undervise herhjemme. Det er en helt fantastisk interesse, der har været. Folk har stået på nakken af hinanden for at komme med«, siger lektor Kjeld Rasmussen fra Geografisk Institut på Københavns Universitet. Han er leder af projektet. De mange folk skal ud og undersøge, hvordan de små stillehavsøer klarer sig i en verden, hvor klimaet og samspillet med omverdenen ændrer sig. Og hvad det betyder for små isolerede samfund på omkring 1.000 mennesker. Civilisationer uddør »Flere gange i historien har man set sådanne små samfund kollapse, og det har betydet, at civilisationer uddør. F.eks. hvis befolkningstilvæksen bliver for stor i forholdet til ressourcerne i samfundet«, siger Kjeld Rasmussen og nævner Påskeøerne som et eksempel, hvor civilisationer er gået under. »Der er jo nogen, der mener, at man ikke bør bekymre sig så meget om det her. Argumentet er, at det er så få mennesker det drejer sig om, så de kan bare flytte et andet sted hen. Og det er klart, at begynder man at anvende den slags argumenter, så er de her små samfund solgt«. Men det er dog slet ikke sikkert, at de små samfund er på vej mod et kollaps, selv om udfordringerne ser svære ud. »I dag har man en meget større buffer på grund af samspillet med omgivelserne. Bliver befolkningstilvæksten for stor i et lille samfund, kan man eksportere folk til andre steder. Så det med at en ø kun har en vis bæreevne, det begreb bryder sammen i det øjeblik, man begynder at have samhandel med andre«, siger Kjeld Rasmussen. Økonomisk kollaps Men det er dog ikke kun en fordel, at globaliseringen således også rammer de små isolerede samfund. »De bliver jo også afhængig af verdensmarkedets priser, og dermed også afhængig af faktorer de ikke selv har indflydelse på. Så det er en anden form for kollaps, man kan forestille sig nu om dage. Det er en form for økonomisk kollaps«. »Men jeg tror da et langt stykke af vejen, at integration i et større system altid vil give en større stabilitet, men det er jo blandt andet det, vi skal ud og finde ud af«. Tidligere dansk forskning Det store forskerhold skal undersøge samfundene på tre af Salomonøerne: Bellona, Ontong Java og Tikopia. Dels skal der kigges på sattelitkort, og marker skal måles op, for at se hvordan de opdyrkede arealer ændrer sig, dels skal der laves interview med beboerne og myndighederne, og dels skal man kigge på, hvordan ændringer i vejret vil få betydning for de små samfund. »Højere havtemperatur er en indlysende følge af ændringer i klimaet, og det kan medføre flere tyfoner og dermed gøre overlevelsesmulighederne på øerne sværere. Der skal vi undersøge, hvor meget de her buffermekanismer, altså udvekslinger med omgivelserne vil hjælpe dem«, siger Kjeld Rasmussen. »Øerne får jo også støtte af alle de folk, der er flyttet væk fra øerne, og som danner små samfund i storbyer og sender penge tilbage til øerne. Hvor meget det betyder, vil vi også prøve at undersøge. Hvor er de mennesker henne? Er de sådan en slags sikkerhedsbank, som hvis det går galt kan sende penge hjem?«. Området har tidligere været udsat for omfattende dansk forskning, da Bellona i 1960'erne dannede grundlag for en doktorafhandling om arealbenyttelse i primitive landbrug af den nu pensionerede professor Sofus Christiansen, der selv vil deltage i ekspeditionen. Ingen brug for skibet Selv om forskningsprojektet er en del af Galathea-ekspeditionen, er det kun i begrænset omfang, at Kjeld og hans folk skal bruge skibet. Det skal faktisk kun sejle en del af forskerne tilbage fra en af de små øer til hovedstaden på Salomonøerne. »Galathea er en glimrende lejlighed for at lave det her, men det er i høj grad i formidlingsdelen, at Galathea spiller en stor rolle for os. Det er for at fortælle historien. Det har vi jo glæde af, og det har Galathea også glæde af«, siger Kjeld Rasmussen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























