Det er faktisk slet ikke meningen - dengang i året 1620 - at Trankebar på Indiens østkyst skal blive en del af det danske landkort. Planen er at hejse det danske flag på en handelsstation i Ceylon, det nuværende Sri Lanka, der med sit væld af krydderier på det tidspunkt er et eldorado for søfarende handelsfolk og et oplagt sted for en dansk tropekoloni. Men uheldig timing og en flok slagkraftige portugisiske søulke får forpurret Kong Christian den Fjerdes ambitioner - og en ekspedition, der i forberedelserne beløber sig til en sum svarende til et helt års statsbudget. »Hjemmefra har danskerne via en hollandsk gesandt indgået en aftale med Ceylons fyrste i Kandy (den daværende hovedstad, red.) om at hjælpe fyrsten med at lægge en dæmper på de fremfusende portugisiske handelsfolk på øen. Som tak vil Danmark så få lov til at etablere en handelsstation med adgang til at handle med de mange kostbare krydderier som peber og kardemomme«, forklarer antropologen dr. phil. Esther Fihl, lektor ved Københavns Universitet og Danmarks førende Trankebar-ekspert. Men da de danske søfolk endelig når frem til Ceylon i 1620 - efter to års sejlads fra København - har fyrsten allerede sluttet fred med portugiserne. Flere portugisere I forvejen er danskernes humør ret så vaklende om bord, for halvdelen af besætningen er omkommet undervejs af skørbug og andre sygdomme. Men ulykkerne stopper ikke her. Kort efter bliver et af skibene overfaldet af portugisere i strædet mellem Indien og Ceylon. To fra den danske besætning halshugges og får til skræk og advarsel sat deres hoveder på stager på den indiske strandbred. 13 besætningsmedlemmer har held med at flygte ind i land, hvor de kommer på god fod med en tamilsk fyrste i byen Thanjavur. Efter forhandlinger lader han danskerne slå sig ned i handelsbyen Trankebar. Her får danskerne kort efter bygget den berømte danske fæstning Dansborg, der siden får besøg af de to tidligere Galathea-ekspeditioner i 1845 og i begyndelsen af 1950'erne. I forbindelse med den første Galathea-ekspedition bliver Trankebar officielt overdraget til England. Galathea 3 ikke til Trankebar Oprindeligt var det planen, at også den tredje Galathea-ekspedition skulle lægge til ud for Trankebar i efteråret 2006, og gerne under mere fredelige forhold end for 386 år siden. Men det bliver ikke til noget. Den internationale konflikt om de danske Muhammed-tegninger betyder nu, at Galathea3 sejler en meget stor bue uden om samtlige muslimske lande og i stedet vælger en rute vest om Afrika. Danmarkshistoriens første tropekoloni bliver dog stadig en officiel del af Galathea3-forskningen ved hjælp af satellit-kontakt undervejs, og Esther Fihl sejler som forskningsfaglig leder af Nationalmuseets såkaldte Trankebar Initiativ med på skibets rute fra Accra i Ghana til Cape Town i Sydafrika. Arkitektonisk kulturmøde Faktisk havde Nationalmuseet allerede iværksat Trankebar-initiativet med hele 30 projekter tilbage i 2004 - længe før Galathea3-projektet blev bebudet. Ideen er at fremme danskernes og indernes forståelse og interesse for det gamle stykke fælles kulturarv. »Da Galathea3 blev til realitet, var det jo oplagt for os at ansøge om at komme med«, smiler Esther Fihl, der glæder sig over, at hele 18 af de 30 projekter er blevet udtaget som Galathea-projekter, og at museet allerede har modtaget betragtelige fondsmidler til projektet. »Lykkeligvis kan mange af projekterne nu realiseres«, siger Fihl, der siden 1980'erne har arbejdet med både historiske og nutidige aspekter af livet i Trankebar: »Trankebar er virkelig et stykke unikt kulturhistorie, blandt andet fordi byen er så godt bevaret i sin oprindelige form. Da Danmark forlod Trankebar, flyttede udviklingen nemlig andre steder hen og lod de danske bygninger stå for sig selv. I dag er de en ufattelig flot perle i landsbyen, præget som de er af både danske og indiske bygningstraditioner og i sig selv meget synlige beviser på det indo-danske kulturmøde, der fandt sted i kolonitiden«. Hvordan levede de sammen? Perlen er dog ved at falde fra hinanden hist og pist. Hver gang monsunen raser, går det ud over de gamle bygninger. Derfor er en af de helt store opgaver for Nationalmuseets Trankebar-initiativ da også at samarbejde med inderne om at restaurere nogle af de gamle bygninger. Andre af delprojekterne skal udforske det liv, der i kolonitiden fandt sted i og omkring husene - hvordan opfattede de udsendte danskere den eksotiske indiske kultur? Hvordan oplevede inderne os? Hvordan lykkedes det to så forskellige kulturer at samarbejde? »Vi kan lære en hel del, ikke alene om den indiske kultur, men også noget om os selv ved at sætte os ind i dette kulturmøde«, siger Esther Fihl og uddyber: »Vi ved for eksempel allerede, at danskerne så inderne som ligemænd på de første ekspeditioner til Trankebar. Men efterhånden som Oplysningstiden gjorde sit indtog i 1800-tallet, begyndte vi at se inderne som folk på et lavere udviklingsniveau. I de 225 år, vi havde Trankebar, skete der jo enorme forandringer i Europa«, siger Esther Fihl, der forudser, at der i danske og indiske arkiver fortsat gemmer sig mange uopdagede historier og hemmeligheder om kulturmødet på den indiske kyst. Ser også på nutiden »Vi skal dykke ned i dagbøger, breve, embedsmænds protokoller, skønlitteratur, kogebøger og andre dokumenter, der kan give os et indblik i, hvad der kom ud af kulturmødet«, siger Fihl, der blandt andet har skrevet bøger og afhandlinger om tropekolonien og Indien. Trankebar-initiativet handler dog ikke udelukkende om en svunden historisk tid. En del af projekterne tager også fat i den nære nutid, og det liv, der leves i landsbyen i dag, hvor hovedparten af befolkningen lever af fiskeri og overrislingslandbrug. En stor del af især fiskeriet blev ødelagt, da tsunamien ramte området 2. juledag 2004 og tog 800 mennesker med sig i døden. Især børn, kvinder og gamle fiskere bukkede under for vandmasserne, der også ødelagde hytter, både og fiskerudstyr. »Dette skaber nye magtbalancer i samfundet, både mellem kønnene og især mellem generationer. Vil de unge mænd overtage? Vil de bevare det gamle kasteråd, der før blev styret af ældre mænd? Og hvordan vil samarbejdet blive med de utallige udenlandske NGO'er, der er strømmet til Trankebar med hjælp, der ikke er koordineret?«, spørger Esther Fihl sig selv. Svarene håber hun at komme nærmere sammen med ph.d.-stipendiat Frida Hastrup, der vil gennemføre syv måneders antropologisk feltarbejde i Trankebar, samtidig med, at Galathea3 sejler. Trankebar og initiativet: Også de to tidligere Galathea-ekspeditioner besøgte Trankebar. Det første Galathea-besøg i 1845 havde ligefrem til opgave at stryge Dannebrog fra flagmasten på Dansborg og overlade området til englænderne. I Trankebar bor der i dag cirka 10.000 mennesker fra mange forskellige kaster, blandt andet fiskere, handelsfolk og landarbejdere. Samtidig er byen centrum for mange skoler. Blå bog Esther Fihl, antropolog, dr. phil., leder af Center for Komparative Kulturstudier, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. 53 år, gift med museumsinspektør John Simonsen, to børn, Asger og Ingrid. Med speciale i Trankebar og Indien har Esther Fihl i flere omgange besøgt og forsket i Trankebar siden begyndelsen af 1980erne. På feltarbejdet har hun blandt andet fulgt de samme fiskerfamilier siden begyndelsen, og er nu i løbende kontakt med tredje generation.