Hvis du føler dig ualmindelig trist til mode i de her mørke vinterdage, behøver det ikke være kærestens eller chefens skyld. Den store synder kan lige så vel være din fødselsdag. Ny forskning viser nemlig, at man har større risiko for at blive ramt af vinterdepression og andre psykiske skavanker, hvis man er født i en mørk vintermåned i forhold til på en lys sommerdag. Forskere på Vanderbilt Universitet i Tennessee, USA, har fundet frem til, at den årstid, man er født på, kan have betydning for, hvor følsom ens psyke er over for vintermørke. Det er i hvert fald tilfældet, når man måler på mus.
Mennesker og mus kan sammenlignes Forsøgene viser, at lysmængden i mus’ første levemåneder er afgørende for, hvor gode de er til at omstille sig i forhold til forskellige årstider. Mus, der bliver født og vokser op i en vinterperiode med korte mørke døgn, er dårligere til at indordne sig under andre årstider med andre lysforhold, end mus, der er vokset op med dage med klart sommerlys. Selv om forsøgene udelukkende er lavet på mus, behøver det ikke ligge så langt fra, hvordan det ser ud hos mennesker, mener professor Douglas McMahon, der har ledet forsøgene på Vanderbilt Universitet: »Gener, hjerneceller og de lysfølsomme forbindelser til det indre biologiske ur i hjernen er ret ens hos mennesker og mus. Så jeg mener, det er rimeligt at antage, at vores resultater kan blive undersøgt nærmere hos mennesker«.
Forårsbørn rammes hyppigere af skizofreni De nye forskningsresultater er interessant viden, da man ikke ved meget om, hvem der bliver ramt af vinterdepression, siger Klaus Martiny, overlæge på Psykiatrisk Center København: »Vi ved, at skizofreni hyppigere rammer børn, der er født i forårsmånederne. Men at fødselstidspunktet også kan spille ind i forhold til vinterdepression, er nyt«, siger han. Klaus Martiny forklarer, at anden forskning har vist, at B-mennesker og kvinder også har større risiko for at blive ramt vinterdepression. Og nu føjer undersøgelsen fra Vanderbilt Universitet endnu en brik til billedet om, hvad vinterdepression er for en sygdom. »For den konkrete patient betyder det ikke så meget, da det ikke er nogle faktorer, man kan lave om på. Men det giver en bedre forståelse af sygdommen på et overordnet plan. Vi vil gerne blive bedre til at kunne lave risikoudregninger inden for psykiatrien. Her vil sådan en viden kunne gå ind i den algoritme som en af faktorerne«, forklarer Klaus Martiny. Mus opførte sig som deprimerede Resultaterne fra USA er baseret på en række forsøg, hvor man har udsat mus for forskellig mængde lys i den første tid efter fødslen. En gruppe mus blev født og voksede op under kunstigt sommerlys, mens en anden gruppe startede tilværelsen under svagt vinterlys. Senere skiftede forskerne årstid hos musene ved at ændre i lysmængden. Undervejs undersøgte forskerne blandt andet, hvordan musene opførte sig, hvor aktive de var, og hvor meget de hvilede. Og de kunne se, at der var markant forskel på, hvordan de vinterfødte og sommerfødte mus klarede skiftene mellem de kunstigt skabte årstider. De sommerfødte mus lod sig ikke synderligt mærke med, at lysforholdene skiftede, og opførte sig stort set ens, uanset om det var lyst eller mørkt. Vintermusene klarede derimod skiftet væsentligt dårligere og havde en tendens til at blive overaktive, når de skulle omstille sig til en sommerperiode, og udpræget sløve, når de skulle vænne sig til mørkere perioder. Ifølge professor Douglas McMahon er det opsigtsvækkende ved resultaterne, at mange af de vinterfødte mus’ reaktioner på skiftet i årstiderne ligner de typiske reaktioner hos mennesker, der lider af vinterdepressioner. Biologisk ur styret af fødselsdag Forsøgene med musene viste også, at det var mere end blot adfærden, der var forskelligt hos henholdsvis sommerfødte og vinterfødte mus. Forskellene viste sig også at være fysiske, da dele af hjernen så forskellig ud hos de to grupper mus. Ved at måle på særlige neuroner i musehjernerne kunne de amerikanske forskere se, at musenes indre biologiske ur var programmeret forskelligt, alt efter om de var vokset op under en lys eller mørk periode. Det biologiske ur er et særligt center i hjernen, der styrer en lang række af kroppens rytmer, deriblandt døgnrytmen. For at kunne måle på det biologiske ur udviklede forskerne en særlig slags mus, som fik indsat et ekstra gen. Det ekstra gen producerede et protein, der fik det biologiske ur til at lyse grønt, når det var aktivt. På den måde kunne forskerne se, at musenes indre skabelon for, hvordan et døgn ser ud, blev påvirket af, hvor lyse dagene var umiddelbart efter fødslen.