Jorden er blevt ramt af den største partikelstorm i fem år.
Men hvordan kan mikroskopiske partikler, som vi aldrig ser, blive et problem for vores moderne teknologi?
Lektor Klaus Galsgaard fra Niels Bohr Instituttet forklarer, at partiklerne bliver sendt afsted af magnetfelter i Solens atmosfære, der skabes, når elektrisk ladede gasser i Solens overflade bliver sat i bevægelse.
Klaus Galsgaard sammenligner processen med at sno en elastik.
LÆS MERE Største solstorm i fem år er på vej mod Jorden
»De magnetfelter, der fortsætter ud i Solens ydre atmosfære, er bundet i konvektionsbevægelser i Solens overflade. Det svarer til, at du bliver ved med at dreje rundt på en elastik«, siger Klaus Galsgaard.
Ligesom elastikken vil magnetfeltet på et tidspunkt blive ustabilt.
»Så får man et kaotisk magnetfelt i den øvre del af Solens atmosfære med en masse energi i. Når man kommer til det stadie, hvor det ikke er stabilt mere, så bliver den energi, der er bundet i elastikken frigivet over en meget meget kort tidsperiode«, siger Klaus Galsgaard.
Solen skyder med spredhagl
Når magnetfeltet 'knækker' ligesom elastikken skaber det en solstorm, eller en 'solar flare' som fænomenet hedder på fagsprog.
»Der skabes nogle kraftige elektriske felter, hvor protoner og elektroner bliver accelereret op til meget høj hastighed, og i mange tilfælde sendes en hel sky væk fra Solen med flere hundrede kilometer i sekundet«, siger Klaus Galsgaard.
Den eksplosion, som skaber en solstorm, skal ske på et præcist sted for, at Jorden rammes af stormen, fordi Solen er langt væk.
Sandsynligheden bliver dog større, fordi partiklerne spreder sig mere og mere ligesom hagl fra en bøsse, jo længere væk de kommer.
»Hvis de strømme, der bliver sendt mod Jorden er meget store, kan det have forskellige ubehagelige konsekvenser, det kan både lave kortslutninger i satelitter, og astronauter kan blive udsat for en stor mængde radioaktiv stråling«, siger Klaus Galsgaard.
»I værste tilfælde kan det inducere store strømme i de øvrige dele af atmosfæren, som kan vekselvirke med vores strømforsyning på jorden«
Han nævner eksempler på kraftværker i Nordamerika, der er gået ned på grund af solstorme.
Det kan ske, hvis de store metalspoler på kraftværket får tilsat så meget strøm fra atmosfæren, at de simpelthen smelter.
I 1989 blev store dele af Quebec i Canada ramt af strømsvigt som følge af en solstorm.
Partiklerne forstyrrer mobiltelefoner
Solstorme kan skabe problemer for vores kommunikation, fordi partiklerne fra Solen forstyrrer de signaler vores satelitter bruger.
»Det kan genere vores kommunikation, der foregår ved hjælp af satelitter, fordi partiklerne ødelægger de strømme, der går i atmosfæren«, siger Klaus Galsgaard.
De elektriske partikler skaber statisk støj i kommunikationen, som man kender det fra knitrende telefonforbindelser.
LÆS MERE
NASA opdager ny type planet - en slags 'waterworld'Dagens solstorm er dog ikke kraftig nok til, at vi i Danmark kommer til at mærke det, men stormen kan dog godt have en påvirkning tæt ved Jordens poler.
Det er fordi, partiklerne fra Solen bliver fanget af Jordens magnetfelt og ført mod planetens poler.
»Der hvor man kan blive lidt forstyrret, det er i det nordlige Norge eller Nordamerika. Der kan det godt være, man vil have problemer med mobiltelefoner i nogle perioder, fordi partiklerne forstyrrer de elektriske signaler, vi bruger til at kommunikere med«, siger Klaus Galsgaard.
GPS-systemet kan også blive påvirket, fordi det fungerer ved hjælp af satelitter.
Kan ramme luftfarten
Partiklerne er radioaktive, men udgør ikke et sundhedsproblem for mennesker på Jorden.
»Vi har en dejlig atmosfære, som beskytter os fuldstændig mod det her, så der er ikke noget sygdomsfremkaldende, der kommer igennem og kan udsætte os for ekstra mængder af stråling. Det bliver simpelthen stoppet i atmosfæren inden det kommer herned«, siger Klaus Galsgaard.
Selvom partiklerne ikke er farlige for os på landjorden, kan de være mere skadelige højere oppe.
Derfor kan en solstorm være skyld i, at man omdirigerer flytrafikken.
»Det gør man, fordi fly befinder sig i 10 kilometers højde. Deroppe vil man være væsentligt mere udsat for bombardementet af elektriske partikler, fordi atmosfæren er så meget tyndere, at den ikke når at stoppe det hele«, siger Klaus Galsgaard.
LÆS MERE
Gigantisk solstorm er på vejHvis man opdirigerer fly, sker det af hensyn til personalet.
»Piloter og stewardesser flyver altid i den højde, så de er ekstra udsatte for den stråling, der kommer ude fra verdensrummet«, siger Klaus Galsgaard.
Sker hvert 11. år
Solen har en cyklus i dens magnetfelter på 11 år. Det betyder, at aktiviteten, der skaber solstormene kulminerer med 11 års mellemrum.
»Toppen forventes at være i midten af 2013, men det er med relativ stor usikkerhed«, siger Klaus Galsgaard.
LÆS MERE Topforsker: Solstorme kan koste tusinder af milliarder
Selvom det er forbundet med usikkerhed, hvornår stormene kommer, kan vi godt forvente flere solstorme det næste stykke tid.
Det amerikanske rumargentur klassificerer solstormen i dag som middelstor.
fortsæt med at læse
