Vaccination. At have hovedlus virker som en slags vaccination imod kropslus, der før i tiden bar på farlige sygdomme.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Vaccination. At have hovedlus virker som en slags vaccination imod kropslus, der før i tiden bar på farlige sygdomme.

Viden og tech

Vi smitter hinanden med lus - med vilje

Vi stikker hovederne sammen for at give lusene fri passage, mener forskere.

Viden og tech

At to mennesker læner deres hoveder mod hinanden, opfattes som et tegn på intimitet og omsorg.

Men er det derfor, vi gør det?

Nej, siger to forskere. De mener, at ritualet stammer fra tidligere tider, hvor hovedlus var menneskets ven og ikke fjende. Det skriver videnskab.dk.

Mange får måske mindelser om tidligere skærmydsler med lus og kan allerede mærke hovedbunden klø at efter at have læst de første linjer i denne artikel om de små kryb, og undrer sig derfor givetvis over, hvordan lus nogensinde kan have været til glæde og gavn for nogen.

LÆS OGSÅ

Men ifølge forskerne, der er en af del af gruppen Økologisk Researchgruppe, der arbejder fra Budapest, havde vi før i tiden brug for de små, mørke hovedlus.

Når man bliver smittet med dem, udvikler man nemlig en immunrespons, der samtidig beskytter imod de langt værre kropslus.

Kropslus kan bære dødelige sygdomme som tyfus og pest, der begge har hærget og krævet utallige ofre i tidligere generationer.

En nedarvet adfærd, der beskytter tidligt
I dag er faren for kropslus og deres følgesygdomme udryddet her i Danmark, men vi fortsætter altså stadig med at stikke hovederne sammen og hjælpe hovedlusene med at flytte rundt imellem os.

»Søg på ’touching heads’, og Google vil vise millionvis af billeder med mennesker, der udtrykker venskab eller kærlighed ved at læne hovederne sammen,« fortæller en af forskerne bag hypotesen, doktor Lajos Rózsa til videnskab.dk.

»’Berørende hoveder-adfærden’ fungerer sandsynligvis som en iboende og ubevidst vaccination mod kropslus, hvilket reducerer truslen fra de patogener (sygdomsfremkaldende bakterier, red.), kropslus kan overføre,« forklarer han til videnskab.dk.

Han og forskerkollegaen mener, at adfærden er nedarvet og på den måde sørger for, at mennesker får hovedlus hurtigst muligt. Det forklarer også, hvorfor hovedlus er langt mest udbredt blandt børn.

Den immunisering, der sker, når kroppen danner antistoffer til at bekæmpe de blodsugende lus, er ikke en garanti, der helt kan forhindre hverken hovedlus eller kropslus. Men immuniseringen giver udyrerne sværere levevilkår, og det har ifølge forskerne hjulpet os til at blive af med nogle alvorlige sygdomme, som har truet vores evolution.

Lus er ikke tabu i Afrika

Flere ting understøtter forskernes noget kontroversielle hypotese.

For eksempel har man, fortæller Lajos Rózsa, undersøgt holdningen til hovedlus i Afrika, hvor flere af kropslusens potentielle smittefarer stadig truer.

Undersøgelsen, der er lavet syd for Sahara i 2010 viser, at 97 procent af de luseplagede ikke anså det for at være noget problem, at deres hår kriblede med smådyr.

LÆS OGSÅ

Derudover har man observeret at aber, som kun døjer med én slags lus og dermed ikke har nogen interesse i at smitte hinanden, ikke læner hovederne sammen, på trods af at de har samme følelsesmæssige udtryk som mennesker.

Lajos Rózsa fremlagde sin og kollegaens hypotese på et luseseminar, der for nylig har været afholdt på Nationalmuseet. Hypotesen har derudover været publiceret i det videnskabelige tidskriftet Parasitology.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden