Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
BORBERG THOMAS
Foto: BORBERG THOMAS

Genfejl. Overvægt hos børn kan skyldes en genfejl, viser ny forskning.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fede børn kan have genfejl

Børns overvægt kan skyldes en genfejl, viser ny forskning.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke nødvendigvis hverken barnet eller forældrenes skyld, hvis et barn har mere sul på kroppen end sine jævnaldrende.

Det kan nemlig være, at barnet har en fejl på et særligt ’mæthedsgen’.

Det viser et forskningsprojekt, der netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet science.

LÆS OGSÅ

»Når man mangler genet, vil man nemmere kunne blive overvægtig allerede som barn, selvom fornuftig mad og motion selvfølgelig kan gøre en del for at forhindre det,« siger Martin Ridderstråle, der er klinikchef på Steno Diabetes Center og adjungeret professor i endokrinologi ved universitetet i Lund til Videnskab.dk. Han er desuden medforfatter på forskningsprojektet.

Mæthedsfølelsen udebliver
I forskningen brugte man blandt andet forsøg med mus. Her viste det sig, at mus, der manglede eller havde variationer i genet, blev tykke allerede som små og tog generelt mere på end de andre mus, selv om de fik samme mængde mad.

Forskerne undersøgte også generne hos omkring 1.000 børn mellem 3 og 16 år.

»Det bekræftede, at vores fund fra musene også kan passe på mennesker. Nogle overvægtige børn i gruppen havde flere variationer på MRAP2-genet, og ét barn manglede det helt,« fortæller Martin Ridderstråle til Videnskab.dk. Han understeger, at det dog kun er ét ud af mange gener, som påvirker mæthedsfølelsen.

Så har man fejl på det, der hedder MRAP2-genet, vil mæthedssignalet til hjernen blive langsomt og utydeligt. Derfor føler man sult, selv om kroppen har fået det, den har behov for, og bliver derfor ved med at spise, fordi mæthedsfølelsen udebliver.

Kan forudse helbredsproblemer

Forskningen tyder også på, at genfejlen påvirker energiomsætningen i kroppen. Museforsøgene viste nemlig, at musene med genfejl kun spiste lidt mere end de andre mus. De bevægede sig angiveligt ligeså meget og optog samme mængde næring fra maden og brugte lige meget ilt.

Professor i medicinsk endokrinologi ved Aarhus Sygehus Steen Bønlykke Pedersen mener, at det er noget, der skal undersøges nærmere.

LÆS OGSÅ

»Det tyder på, at der netop er noget med energiomsætningen i kroppen, som vi skal have undersøgt til bunds. Måske får vi i fremtiden en standardpakke med gener, som vi hurtigt kan teste for og se, hvilken behandling der er optimal,« siger Steen Bønlykke Pedersen, der ikke selv var ikke selv involveret i projektet.

Han mener, at der er flere grunde til, at forskningen anses som vigtig. Med ny viden vil man måske i fremtiden kunne påvirke mæthedssignalet med medicin. Også giver det en mulighed for at forudse, hvilke helbredsmæssige problemer, personen kan løbe ind i, skriver Videnskab.dk.

»Det er vigtigt, at vi finder ud af, hvad der gør, at nogle mennesker bliver fede allerede så tidligt i livet, så vi kan komme alle følgesygdommene i forkøbet,« siger Martin Ridderstråle til Videnskab.dk.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden