0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Antioxidanter virker alligevel ikke

Hypotesen om at stribevis af alvorlige sygdomme kan forebygges ved at spise store doser antioxidant som kosttilskud holdt ikke.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
KIM NIELSEN
Foto: KIM NIELSEN

Danskerne har i flere år proppet sig med antioxidanter. Men nu siger forskerne, at de ikke har nogen positiv virkning. - Arkivfoto: Kim Nielsen

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når man læser nekrologer i Ugeskrift for Læger, er det i reglen, fordi en læge er død.

Men det hænder, at også teorier kan afgå ved døden og få deres egen nekrolog.

Men mens en afdød kollegas bortgang oftest følges af nogle pæne ord, gælder dette ikke altid for teorier. Og da slet ikke, hvis der er tale om tyvagtige teorier, der i årtier har taget os ved næsen, tømt vore lommer og udsat vort helbred for stor risiko.

En teori er død
En sådan teori er nu gået bort. Fulgt til graven af fem professorer, en sundhedschef og en afdelingsleder, der i ugeskriftet med stille, men fast penneføring tegner en profil af en teori, der mæt af dage er stedt til hvile - antioxidanthypotesen.

Den holdt ikke, fastslår de syv fagfolk, der hver for sig repræsenterer den ypperste sagkundskab inden for fysiologi, farmakologi, fødevare- og ernæringsvidenskab.
Andetsteds i ugeskriftet holder professor Arne Astrup, Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen, en gravprædiken over antioxidanthypotesen.

Og Astrup tager noget mere hårdhændet på afdøde. Astrups leder, der refererer til de syv specialisters status artikel, serveres under denne overskrift:

»Antioxidantteorien er død. Hvor mange danskere døde med den?«.

For store mængder er farligt
Direkte adspurgt erkender Astrup, at han ikke kan føre bevis for sin påstand om teoriens dødsofre. Men han anser det for sandsynligt, at anbefalingerne af store mængder kosttilskud kan have været fatal for nogle.

»Jeg har vanskeligt ved at forestille mig andet, end at mange må være døde eller have fået fremskyndet deres kræftsygdom på grund af denne teori«, siger han.

Han henviser til, at der allerede i 1994 blev advaret om risikoen ved antioxidanthypotesen. Budskabet fra Ernæringsrådet lød, at overdreven indtagelse af »antioxidative kosttilskud« både kunne øge dødeligheden af kræft i mave-tarm-kanalen og af hjerte-kar-sygdom.

Aldrig dokumenteret
Antioxidanthypotesens kernepunkt er, at vi bliver syge af de skadelige frie radikaler i vores organisme og raske af antioxidanter, som typisk ses i frugt og grønt og bl.a. udgøres af vitaminerne C og E samt betakaroten.

Men det er aldrig dokumenteret, at det netop er indholdet af antioxidanter, der gør, at frugt og grønt rent faktisk nedsætter vores sygdomsrisiko. Her »dør« teorien altså.

Ifølge Astrup var teoriens yin-yang-koncept det rene guf for helsekostbranchen: Kampen mellem de onde frie radikaler og de gode antioxidanter.

En af teoriens førende bagmænd var den dobbelte Nobelpristager, amerikaneren Linus Pauling, der videnskabeligt og bogstaveligt forspiste sig på tanken om C-vitaminernes helsebringende effekt. Ved sin død i 1994 var han som forsker rangeret ud på et sidespor - og oppe på daglige doser af knap 20 gram C-vitamin.

salget gik strygende
Da havde den amerikanske helsekostindustri for længst banket antioxidanthypotesen ind i forbrugernes bevidsthed, og lige siden er salget gået strygende i hele den vestlige verden.

»Men det er ikke kun helsekostbranchen, der skal stå for skud. Jeg husker stadig, hvordan mange af mine amerikanske forskerkolleger på møder i 1990'erne havde hele glas fulde af antioxidanter med i deres tasker. De stolede fuldt og fast på teorien og tog selv vitaminerne«, fortæller Arne Astrup.

Noget er der om snakken...?
Antioxidantteorien er ikke grebet ud af den blå luft. Undersøgelser viser, at personer med et højt indtag af antioxidanter har en lavere forekomst af hjerte-kar-sygdom og en række kræftformer end personer med et lavere indtag af antioxidanter.

Det viser ifølge Arne Astrup, at man skal være varsom med alene at basere sine anbefalinger på, hvad han kalder plausible mekanismer og observerende befolkningsstudier.

Der er formentlig tale om årsagsforveksling, mener Astrup. Altså det fænomen, at det ofte er personer med en generelt sund livsstil, der køber disse kosttilskud. Deres sunde livsstil gør, at de har en lavere sygdomsrisiko på trods af, at de påfører sig en ekstra risiko ved at spise de sygdomsforvoldende kosttilskud.

Svært at ændre adfærd
Der sælges jo stadig masser af vitaminer og antioxidanter som kosttilskud - har folk ikke hørt jeres budskab ?

»Vores udmeldinger skal vejes op mod en konstant strøm af meddelelser om det modsatte - bl.a. fra husstandsomdelte reklameaviser - som er med til at holde salget i gang. Der er jo heller ikke lagt nogen begrænsninger på salget af f.eks. E- og C-vitaminer. Derimod indførte den daværende sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen forbud mod salg af betakaroten i store doser, efter det blev påvist, at det kunne være kræftfremkaldende«, siger Arne Astrup.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere