Når kirurger skal fjerne en kræftsvulst, står de med en grundudfordring: På den ene side skal hele svulsten væk, så der ikke sidder syge celler tilbage – ellers skal patienten med stor sandsynlighed igennem endnu en operation.
På den anden side gælder det om at skære så præcist, at man ikke laver skader på det raske væv, der grænser op til svulsten. Og foregår operationen i hjernen, bliver det i særlig grad vigtigt at kunne lægge dette snit korrekt, fordi der arbejdes i et område af kroppen, hvor kontrollen over mentale såvel som fysiologiske processer er samlet på et meget lille areal.




























