superpower. Scarlett Johansson som 'Lucy' får overnaturlige evner, da hun pludselig kan udnytte 100 procent af sin hjernekapacitet. Men det er noget vrøvl, lyder det fra videnskaben.
Foto: Foto fra filmen: UIP

superpower. Scarlett Johansson som 'Lucy' får overnaturlige evner, da hun pludselig kan udnytte 100 procent af sin hjernekapacitet. Men det er noget vrøvl, lyder det fra videnskaben.

Viden og tech

Hjernen er 100 procent på - hele tiden

At vi kun skulle bruge 10 procent af vores hjerne, er en falsk påstand, som pirrer fantasien om menneskets uanede skjulte ressourcer.

Viden og tech

For nylig udsendte den franske instruktør Luc Besson filmen ’Lucy’, hvor Scarlett Johansson (Lucy) ved et uheld optager et stof, der gør hende i stand til at udnytte 100 procent af sin hjernes kapacitet mod de påståede 10 procent.

Det giver Lucy uanede intellektuelle kompetencer, kontrol af kinetisk og elektromagnetisk energi og en så superb kropskontrol, at hun kan kravle på vægge, skifte hårfarve og gennemføre en biljagt iført tårnhøje Louboutin-stilletter.

At bruge sin hjernes fulde potentiale gør hende tillige rationel og følelseskold. En smule overraskende, da hjernen også må siges at være hovedansvarlig for vores emotionelle udsving.

Og lad os slå fast. Præmissen for filmen er noget vrøvl.

»Der findes ingen forskere, der nogensinde har påstået, at vi kun udnytter 10 procent af vores hjernes kapacitet. Vi bruger hele hjernen hele tiden. Hvis ikke vi gjorde det, ville vi mangle vigtige funktioner eller være bevidstløse«, siger professor i neurobiologi Albert Gjedde:

»Nerveceller i hjernen kommunikerer ved spændingsforskel, og de sender konstant elektriske signaler til hinanden. Men selv om en nervecelle modtager et signal, er det ikke sikkert, det resulterer i en handling, det kommer helt an på situationen. De er dog parate og aktive hele tiden«.

Hele hjernen aktiv

Myten opstod formodentlig, da psykologen William James (1842-1910) erklærede, at hans forskning tydede på, at mennesket kun opnår tilgang til en lille del af sin mentale kapacitet.

Det blev brugt i selvhjælpsindustrien i 1920’erne, og siden er han blevet citeret for, at mennesket kun benytter 10 procent af sin hjernekapacitet.

At hele hjernen er aktiv, kan man konstatere ved at kortlægge energiforbruget. Hjerneskannere måler blodgennemstrømningen, iltoptagelse eller druesukkerforbrug, og man kan se på tallene, at uanset hvor i selve hjernevævet man kigger, forbruger hjernen ilt og druesukker hele tiden.

Der er altså konstant blus på alle dele af hjernen. Nu skulle man mene, at der er forskel i energiforbruget, om vi sover eller spiller fodbold. Men det er der stort set ikke, fortæller Albert Gjedde:

»Vi kan se, at når en person hører musik, drømmer, prøver at huske noget eller bevæger sig på en bestemt måde, så stiger aktiviteten i forskellige centre i hjernen. Men ændringen er kun få procent af den gennemsnitlige aktivitet. Og det er jo, fordi alle nerveceller hele tiden er klar, på grænsen til at udløse en reaktion i form af en impuls«.

Kortslutning

Hvis alle centre er meget mere aktive end normalt på én gang, ville det højst sandsynligt resultere i et kollaps.

»Vi kan se, at aktiviteten i hjernen ganske bestemte steder øges en del under epileptiske anfald. Men det er jo ikke en tilstand, der er forenelig med normal hjernefunktion, så længe den varer«, siger Albert Gjedde.

Massiv energioverførsel i hjernebarken som under epileptiske anfald fører til en form for kortslutning. For at undgå det producerer den sunde hjerne signalstoffer, der hæmmer aktiviteten.

Når visse områder af hjernen aktiveres, sendes der samtidig impulser til andre områder om, at de skal dæmpes (dog kun få procent), så der ikke opstår kontraordrer i hjernevævet.

Der var næppe kommet en film ud af at sende Scarlett Johansen ud i et kronisk epileptisk anfald, så Luc Besson har valgt at se stort på videnskabelige facts.

Men måske kunne han være kommet smidigere udenom ved ikke at henvise til 10 procent-myten og dermed bidrage til at fastholde et forkert billede af vores hjerne og dens kapacitet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce