Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
FINN FRANDSEN (arkiv)
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Kræftbehandling. Strålebehandling af knogler er kendt for at være effektiv til at lindre kræftsmerter. Men når muligheder for lindring løber tør, har en dansk forsker fundet en mulig afløser

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk forsker finder mulig kur mod kræftsmerter

Smerteforsker efterlyser nye metoder til at behandle kræftsmerter.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver fjerde patient oplever hvert år smerter som et problem, når de får stillet en kræftdiagnose. Og det bliver ikke bedre med tiden. 70 til 80 procent af patienter med fremtræden kræft melder om så kraftige kræftsmerter, at det er et problem for deres livskvalitet.

Selv om behandlingen med kemoterapi er effektiv og tager livet af de fleste kræftceller, så fjerner den sjældent roden til patienternes kroniske smerter.

De klassiske opioider er de mest almindelige valg for at lindre smerterne, men desværre kræver de svære smerter ofte store doser smertestillende medicin. Det fører til, at mange patienter får bivirkninger, der er så slemme, at de må holde op med – eller skære kraftigt ned på smertebehandlingen.

På Københavns Universitet har smerteforsker Sarah Falk undersøgt, hvilke smertemekanismer, der var vigtigst for den smertestillende effekt hos patienter med kræftsmerter.

LÆS ARTIKEL

Hun fandt ud af, at kroniske smerter hos kræftpatienter i nogle tilfælde kræver anderledes behandling end andre typer af kroniske smerter.

»Det er muligvis også derfor, vi har svært ved at behandle smerterne hos patienter med kræftsmerter. Læger har hele tiden troet, at kroniske smerter og kræftsmerter kunne behandles efter samme metode, men det er langt fra optimalt for alle patienter med kræftsmerter«, siger smerteforsker Sarah Falk fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet.

Nyt lægemiddel giver færre bivirkninger

Den københavnske forsker har i samarbejde med University College London (UCL) i England, lavet forskellige studier, der kan give indblik i, hvordan kræftsmerter kan behandles.

For de patienter, der ikke kan tåle de høje doser af de klassiske opioider, kan læger ifølge Sarah Falk forsøge at behandle med dobbeltvirkende stoffer, der hos nogle patienter giver færre bivirkninger. Et eksempel på et sådan stof er tapentadol.

»Tapentadol er en kombination, hvor patienterne får to forskellige stoffer på en gang. De hjælper hinanden og virker på to forskellige mekanismer. Derfor får patienterne en bedre smertestillende effekt, end hvis de havde taget dem hver for sig«, siger Sarah Falk.

LÆS ARTIKEL

Under sit arbejde i professor Anthony Dickensons forskningsgruppe fandt Sarah Falk ud af, hvordan tapentadol specifikt påvirker kræftsmerterne. Resultatet er offentliggjort i tidsskriftet European Journal of Pain.

Gab mellem forsøgsrotter og mennesker

Projektet blev sat i gang på opfordring af den italienske læge Sebastiano Mercadante. Han ville have en forklaring på, hvorfor lægemidlet tapentadol tilsyneladende havde en god effekt i nogle patienter med kræftsmerter, der havde problemer med at tåle behandlingen med de klassiske opioider.

I forsøget brugte Sarah Falk en gruppe bedøvede forsøgsrotter, der havde kræft i den ene lårbensknogle. Ved hjælp af avancerede målinger kunne hun registrere, hvordan smerterne fra kræftmetastaserne i dyrenes lår viste sig som forandringer i rygmarven.

Efter at have fundet det helt rigtige sted at måle signalet fra benet, behandlede hun de bedøvede rotter med tapentadol. Derefter målte hun igen på nervecellerne for at se, hvordan stoffets smertehæmmende effekt påvirkede de signaler, der går fra benet ind til rygmarven.

»Når man har kræftsmerter, kan vi se, at nervecellerne i rygmarven bliver hyperaktive. De overreagerer på for eksempel tryk og varme. Men vi kunne også se, at tapentadol fik nervecellerne til at falde til ro og reagere mindre kraftigt«, siger Sarah Falk.

LÆS ARTIKEL

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge forskeren bekræfter det stoffets smertestillende effekt. Hun understreger dog, at forsøget i første omgang er en vigtig viden set fra et videnskabeligt synspunkt, og at der stadig er et gab mellem forsøgsrotter og mennesker.

»Det er svært at forudsige, hvordan patienter vil reagere på tapendadols dobbelteffekt. Men hvis vi skal forstå mekanismerne på celleniveau, er vi nødt til at have rotteforsøg, hvor vi kan skrue op og ned for tapentadols effekt som på en knap«.

Overlæge: Læger bør være forsigtige

Nan Margrethe Sonne, overlæge ved Palliativ afsnit på Rigshospitalet, mener, at læger bør være forsigtige med brugen af tapentadol til kræftpatienter.

Selv om tapentadol er godkendt af Sundhedsstyrelsen til akutte og kroniske smerter, peger Nan Margrethe Sonne på, at det endnu ikke er direkte godkendt til kræftsmerter.

Med sine flere års erfaring inden for behandling af patienter med kræftsmerter vurderer hun, at tapentadol har nogle begrænsninger. Derfor bliver det »ikke brugt særlig meget« i Palliativt afsnit.

»Teoretisk set er der en del kræftpatienter, der kunne få glæde af tapentadol. Men i kombination med anden medicin, bliver bivirkningerne muligvis værre. De patienter, jeg har forsøgt at give tapentadol mod kræftsmerter, har fået flere bivirkninger«.

LÆS ARTIKEL

De voldsomme bivirkninger betød, at patienterne ikke turde tage pille nummer to. Nan Margrethe Sonne forklarer, at bivirkningerne formentlig skyldes, at »det ikke lige er det rigtige til patienterne«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lægerne har brug for at kendet stoffet

Sarah Falk ønsker med forsøget at gøre lægerne opmærksom på, at lægemidlet findes. Hun understreger, at der er brug for fokus på andre behandlingsmuligheder.

Det finder overlæge Nan Margrethe Sonne interessant. Hun fremhæver, at læger skal lære tapentadol at kende som meget andet ny medicin og hvilke patienter, der kan have gavn af midlet.

»Vi kan ikke direkte overføre forsøget til mennesker. Kræftpatienter får typisk meget forskellig medicin. Det kan gøre, at patienten oplever andre bivirkninger. Der kan også være flere smerter samtidig, og det kan vi ikke isolere«, siger hun og fortsætter:

»Vi kender det som et af de nye præparater inden for opioider. Det kunne være en mulighed, men det vil ikke være første valg«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden