I store dele af verden er fedme og de følgesygdomme, den forårsager – herunder type 2 diabetes – et markant og stadig voksende sundhedsproblem. Og en del af problemet synes at hænge sammen med fejl i en række gener, der på forskellige måder styrer menneskets appetit og reguleringen af den.
Det viser to store internationale undersøgelser, udført af specialister fra blandt andet USA, Storbritannien og Danmark. Undersøgelserne offentliggøres fredag i det højt estimerede videnskabelige tidsskrift Nature.
Overordnet set er årsagen til fedme en kombination af for lidt motion og en uhensigtsmæssig kost, som indeholder for mange kalorier.
Men der er også genetiske forhold på spil, og videnskaben har i de seneste år i stigende grad interesseret sig for at kortlægge ’fedmens dna’.
Bmi sammenlignet med dna
Nature-undersøgelserne bygger på analyser af anonymiseret dna-materiale fra 300.000 personer fra omkring 20 vestlige lande, heriblandt Danmark – og for hver eneste af de 300.000 har forskerne også haft adgang til vedkommendes bmi (body mass index).
Det er en matematisk formel, der kan beregne forholdet mellem en persons højde og vægt og derved vise, om vedkommende er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig.
»Og ved at holde bmi-værdierne fra de 300.000 personer op mod dna-materialet kunne vi identificere 140 områder i det humane genom, som på forskellig vis kan være involveret i forbindelse med overvægt og fedme«, fortæller den danske forsker Tune Pers. Han er ph.d. i systembiologi og forsker med støtte fra Det Frie Forskningsråd ved Broad Institute, der hører under de amerikanske eliteuniversiteter Harvard og MIT - Massachusetts Institute of Technology .
Individuelle fedmediagnoser
Før Nature-undersøgelserne kendte videnskaben cirka 50 områder i det humane genom, der synes at spille en rolle ved udvikling af fedme og overvægt – så undersøgelserne har med andre ord identificeret cirka 90 nye, fedmerelaterede genetiske områder.
Spørgsmålet er imidlertid, hvad man kan bruge denne viden til – kan den for eksempel anvendes til at skræddersy en behandling til en person, der er blevet helbredstruende fed?
»På sigt er det målet, det er der ingen tvivl om, men der er vi slet ikke endnu«, siger Tune Pers:
»Nu skal vi først til at finde ud af, hvad de 140 områder i det humane genom hver især laver, altså hvilke processer de er med til at styre. Samtidig skal vi prøve at blive klogere på, hvordan de 140 områder samarbejder på kryds og tværs. Først når vi har nogenlunde styr på disse forhold – og det kommer som sagt til at tage tid – kan det blive aktuelt at bruge denne viden til at udarbejde individuelle behandlingsplaner, såkaldt precision medicine, altså skræddersyet medicin, for overvægtige«.
Pære eller æble
De dna-informationer, forskerne bag Nature-artiklerne har undersøgt, handler om variationer, som kan optræde i det humane genom. Det vil sige punkter i arvemasen, hvor Hansen kan adskille sig fra Petersen, hvis man skal udtrykke det lidt populært. Og der er masser af sådanne variationspunkter, siger Tune Pers:
