Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
POLFOTO/Topfoto
Foto: POLFOTO/Topfoto

Viden. De mystiske sorte huller kan stå bag udviklingen af galakser, mener forskere.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny forskning afslører sammenhæng mellem sorte huller og udvikling af galakserne

Med nye banebrydende metoder er forskere nu blevet klogere på de mystiske sorte huller.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan være svært at forholde sig til det store univers, men et hold af forskere med en dansker iblandt har fundet frem til en mulig sammenhæng mellem de såkaldte sorte huller og dannelsen af stjerner i en galakse.

I 2014 lykkedes det forskere fra det amerikanske rumagentur Nasa og det europæiske rumagentur ESA at observere og måle røntgenstrålingen fra omgivelserne omkring et sort hul, der ligger i den gruppe af galakser, som mælkevejen er en del af. Dermed er de blevet klogere på, hvordan de sorte huller opsluger vinde og gasser i en ’spiral’ og sender materialet tilbage i galaksen.

»Man mener, der er en sammenhæng mellem sorte huller, hvordan de gror, og hvordan de giver energien tilbage til den galakse, de er i«, fortæller seniorforsker Finn Erland Christensen, der har været med i en del af forskningen, fra DTU.

»Man skal forestille sig, at gasser og vinde bliver trukket ned i en spindende bevægelse fra omgivelserne, fordi det sorte hul spinner nær lysets hastighed«, forklarer Finn Erland Christensen videre.

Det svarer til en bølge, som bliver brudt af en mole, hvorefter energien fra bølgen bliver skubbet tilbage. Det er netop den energi, der bliver skubbet tilbage, som forskerne nu har været i stand til at observere nærmere og dermed finde en sammenhæng mellem de sorte huller og galaksernes udvikling.

Sorte huller har været kendt,siden fremkomsten af Albert Einsteins relativitetsteori i 1915. Trods det årelange kendskab er de sorte huller ikke helt afmystificeret. Klart står det dog, at sorte huller er objekter, der er presset så meget sammen af tyngdekraften, at de ingenting fylder og samtidig har en tyngdekraft, der er så kraftig, at selv ikke lyset med en hastighed på 300.000 kilometer i sekundet kan undslippe.

Sorte huller bliver skabt ved, at kernen i en stjerne, der vejer mindst otte gange mere end Jordens sol, kollapser og bliver presset sammen til ingenting, samtidig med at den har samme vægt som før kollapset.

Banebrydende metoder

Ifølge Marianne Vestergaard, der er lektor på Niels Bohr Institutet i København, er det særligt de observationer, som Finn Erland Christensen og hans kolleger har foretaget sig, man skal bide mærke i.

»Det er banebrydende, at det er lykkedes at måle de energirige vinde, fordi der kan være så mange ting, som kan komplicere målingen«, fortæller Marianne Vestergaard og fortsætter:

»Vi havde forventet, at meget energirige vinde fra området tæt på det sorte hul eksisterer i de fleste kraftige kvasarer (sorte huller, der aktivt optager gas fra omgivelserne, red.), men det er først nu, vi kan bevise det«.

Lige siden opdagelsen af de sorte huller har forskere haft en stor interesse for hullerne. Det skyldes ifølge Marianne Vestergaard, at man mener, at de har stor indflydelse på, hvordan galakser har udviklet sig gennem universets historie, ved at påvirke antallet af stjerner og deres dannelsestid, og dermed spiller en vigtig rolle for, hvordan vores univers ser ud.

Dansk universitet står bag

Siden midten af 90’erne har forskerne arbejdet med de højteknologiske instrumenter, der har gjort det muligt at få et bedre indblik i de sorte huller. Det har man blandt andet gjort ved hjælp af et samarbejde mellem Nasa’s såkaldte NuSTAR satellit, hvis røntgenteleskop blandt andet er udviklet af forskere fra DTU, og XMM-Newton-satellitten fra ESA.

Samarbejde mellem de to satellitter har ført til, at forskerne har kunnet observere de sorte huller i et meget stort energiområde fra blød til hård røntgenstråling og dermed er blevet klogere på, hvordan de sorte huller spiller en rolle i dannelsen af galakser.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden