Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

information. Radiojournalisten Henrik Føhns bestilte en dna-test på nettet.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spytprøve gav radiovært inspiration til ny helbredsstrategi

Radiojournalisten Henrik Føhns, kendt fra P1, er virkelighedens hr. X.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man kan dykke ned i sit dna, fordi man har et ønske om at blive klogere på, om man er bærer af arvelige sygdomme, eller har en forhøjet risiko for at udvikle bestemt lidelser. Men man kan også begynde at udforske sit dna af andre årsager, og det var tilfældet for Henrik Føhns.

Det er jo dna-teknologiens løfte til os alle - at den hen ad vejen kan hjælpe os til at undgå sygdom og dermed hjælpe os til at få et bedre liv

Et udsnit af hans gener er blevet analyseret af tre danske forskere – som uden at vide noget som helst om ophavsmanden blev bedt om at tegne et miniportræt af hr. X på basis af rådata fra vedkommendes dna.

LÆS RESULTATET

Og de tre forskere rammer, når det gælder udseende, blandt andet plet med hensyn til hudtype, der beskrives som »lys og følsom over for sol«, ligesom de også synes at være på sikker grund, når de taler om, at hr. X »har større sandsynlighed for skaldethed end den gennemsnitlige mand« samt en vis disposition for at udvikle overvægt.

Henrik Føhns er 53 år og journalist på DR’s radioprogram ’Harddisken’, som beskæftiger sig med alle hånde aspekter af teknologi, it, innovation og nye medier. Og da han i 2011 besluttede at entrere med det amerikanske firma 23andMe, der for 100 dollars kortlagde lidt af hans genom, skete det faktisk ud fra en computervinkel, fortæller han:

»Inden for it taler man om Moores lov (opkaldt efter amerikaneren Gordon Moore, red.), der siger, at den regnekraft, computere kan præstere, fordobles hver 18. måned. Jeg havde i forbindelse med mit arbejde interesseret mig for gensekventeringsmaskiner – altså de computere, der kan læse og analysere dna-informationer – og disse maskiner udvikler sig, hvad kapacitet angår, hurtigere end Moores lov i disse år. Det betyder, at dna-analyser, som tidligere var forbeholdt store forskningsinstitutioner, nu bliver tilgængelige og til at betale for os alle som enkeltpersoner. Og hvis man vil beskrive denne udvikling, må det være oplagt at få lavet sin egen analyse, tænkte jeg«.

Noget sad bag en lås

Da Henrik Føhns havde indsendt den spytprøve, 23andMe skulle bruge for at kortlægge noget af hans dna, gik der et par måneder. Så fik han via en kode onlineadgang til de kommenterede resultater – hvoraf nogle kunne læses direkte, mens andre krævede, at man åbnede en slags hængelås. Og det gjaldt for eksempel de informationer, der havde med Alzheimers at gøre, fortæller Henrik Føhns:

»Jeg åbnede hængelåsene, for jeg ser sådan på det, at man ikke skal være bange for at få information. Men jeg har en ven, der også tog testen, og han har ikke åbnet sine hængelåse. Sådan er folk så forskellige«.

Henrik Føhns mor døde af Alzheimers for godt fire år siden, og da testen fra 23andMe viste, at han har en »lidt forhøjet, men ikke alarmerende høj« risiko for at få såvel denne sygdom som prostatakræft, besluttede han sig for at forebygge bedst muligt. Dels ved at kigge kritisk på sin kost og sin vitaminindtagelse, dels ved at være ekstra opmærksom på holde hjernen i gang via forskellige former for mental træning, herunder musikudøvelse.

»Man ved, at det at spille musik er meget stimulerende for hjernen, så jeg sørger for jævnligt at sætte mig ned og spille guitar«, fortæller Henrik Føhns.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ser man lidt overordnet på de helbredsstrategier, man kan lægge på baggrund af den viden, man kan få fra en dna-test, er det meste formentlig omfattet af de almene kostråd, siger han:

»Der kan selvfølgelig være informationer og forhold, du som sådan ikke kan påvirke, men her kan man måske alligevel godt nå frem til, at det kan være klogt at leve på en sundere måde. Endelig kan der være informationer, som på anden måde giver stof til eftertanke. Da jeg kiggede i de resultater fra min dna-test, som 23andMe fremhævede, stod der for eksempel, at jeg har en ret høj stresstærskel – og det er faktisk rigtigt. Jeg kan gå meget langt rent arbejdsmæssigt uden at blive stresset, men bagsiden af det er, at jeg kan glemme at slappe af, og det er usundt. Så jeg er blevet meget opmærksom på, at jeg får søvn nok, helst 7-8 timer hver nat«.

Testen fra 23andMe viste en forhøjet risiko for at udvikle grøn stær, og den information har Henrik Føhns også valgt at forholde sig aktivt til, siger han: »Nu går jeg til øjenlæge en gang om året for at få tjekket, at alt er, som det skal være«.

Raske børn

Et af de punkter, de tre danske forskere slog ned på, da de kiggede på Henrik Føhns rådata fra 23andMe-undersøgelsen, handler om cystisk fibrose – en arvelig sygdom, der svækker både lungerne og bugspytkirtlen og ofte medfører, at patienten dør inden 50-års alderen.

Henrik Føhns har en mutation i arvemassen, der betyder, at han er rask anlægsbærer for cystisk fibrose – det viser både de danske forskeres undersøgelse og analysen fra 23 andMe. Og konsekvensen af det er, at der er 25 procents sandsynlighed for, at hans børn vil få sygdommen – hvis han vel at mærke får børn med en kvinde, der også er anlægsbærer.

»Informationen om cystisk fibrose var helt klart noget, jeg lagde mærke til, da jeg fik analyseresultaterne fra 23andMe. Nu er min kone og jeg så heldige, at vi har tre raske børn, men havde jeg været 30 år yngre og i en situation, hvor jeg sammen med en kæreste overvejede at få et barn, ville jeg nok have tænkt over dette punkt på en anden måde. For så ville det have været logisk, at hun også blev gentestet – og havde hun mutationen, kunne det også være oplagt at få testet fosteret, hvis hun blev gravid«.

Selv om Henrik Føhns børn ikke har cystisk fibrose, er der 50 procents risiko for, at de har arvet hans mutation – og som deres far altså er raske anlægsbærere af genet for sygdommen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når mine børn kommer til det tidspunkt i deres liv, hvor de selv overvejer at få børn, vil denne problemstilling blive aktuel for dem. Det kan være skræmmende, men med denne viden kan man forhindre, at de får børn, der har denne sygdom«, siger Henrik Føhns:

»Og det er jo dna-teknologiens løfte til os alle – at den hen ad vejen kan hjælpe os til at undgå sygdom og dermed hjælpe os til at få et bedre liv«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden