Hver eneste gang en avis skriver, at bestemte vitaminer eller mineraler hjælper mod en lidelse, stiger salget af disse håndkøbspræparater.
Men mediepåvirkningen kan have samme gennemslagskraft, når det drejer sig om receptmedicin. Det viser en dansk undersøgelse, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Heart Journal.
Den er udført af to forskere ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, professor Børge Nordestgaard og seniorforsker Sune Fallgaard Nielsen, og den handler om kolesterolsænkende lægemidler af typen statiner, som mere end hver 10. dansker over 40 år i dag tager for at modvirke hjerte-kar-sygdomme og blodpropper i hjernen og i hjertet.
En større statistisk øvelse
Ved at trække på alle tilgængelige patientregistre kunne de to forskere følge samtlige 675.000 danskere over 40 år, som i perioden 1995-2010 fik ordineret statiner af deres læge. Samtidig kiggede de i databasen Infomedia, der arkiverer nyhedsartikler fra 450 danske udgivere, som opererer på print-, online- og broadcastplatforme – og fandt i alt 1.931 artikler om statiner i perioden: 110, der var negative, 731, som var positive og 1.090, der kunne karakteriseres som neutrale.
Herefter begyndte en større statistisk øvelse, hvor hver enkelt artikel blandt andet blev vægtet i forhold til det pågældende medies læsertal, og så tegnede der sig et ret klart mønster, fortæller Børge Nordestgaard:
»Når der kom en negativ historie, betød det en markant øget tendens til, at nogle patienter en tid derefter holdt op med at tage statiner. Tilsvarende havde hver eneste positive historie den effekt, at færre faldt fra i en periode. Så der er ingen tvivl om, at mange mennesker tillægger den information, de får gennem medierne, stor betydning, når det gælder statiner. Om det samme er tilfældet for en række andre former for medicin, kan vi ikke udtale os om med sikkerhed på baggrund af denne undersøgelse – men det forekommer tænkeligt«.
Statiner kom frem i begyndelsen af 1990’erne, og det er en af de lægemiddelgrupper, som virkelig har taget fart de sidste 20 år. Som anden medicin kan den have bivirkninger – blandt andet i form af muskelsmerter og i sjældne tilfælde nedbrydning af muskelvæv.
Fravalg ærgrer læge
Men det overordnede billede er, at bivirkningsniveauet er lavt i forhold til medicinens forebyggende effekt, pointerer Børge Nordestgaard: »Som læge synes jeg, det er ærgerligt, når en del mennesker, som ikke har problemer med midlerne, stopper behandlingen på grund af medieomtale. Mange af de negative omtaler af statiner er nemlig ikke specielt veldokumenterede«.
De to forskere kunne – i anonymiseret form – følge hver enkelt statinbruger i Danmark i hele undersøgelsesperioden. Dermed blev det også muligt at se, hvordan det i løbet af de 15 år år gik de patienter, der holdt fast i medicinen – sammenlignet med den gruppe, som sprang fra.
»Og her viser undersøgelsen blandt andet, at et statin-fravalg faldt sammen med en 26-procents øget risiko for at få en blodprop i hjertet – samt en 18-procents forøget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme«, siger Børge Nordestgaard.
