Det er onsdag formiddag. 53-årige Bo Andersen ligger på en briks på en behandlingsstue hos Psykiatrisk Center Ballerup og har lukket sine milde brune øjne. En sygeplejerske sætter elektroder fast på panden og bag ørerne på ham og forsyner hans tænder med en bideskinne. Et drop i armen lige over en tatovering af en indianerpige bedøver Bo Andersen.
Sygeplejersken beder det fire mand store personale om at tage hænderne væk fra den sovende patient og trykker på knappen på den store strømforsyning. Den sender en svag strøm ind i Bo Andersens hjerne på 332 millicoulomb i 7,3 sekunder. Hans kæbe klapper øjeblikkeligt sammen, og musklerne i hele kroppen trækker sig sammen i kramper. Den grå ansigtsfarve forvandles til anstrengt rød, og en tåre triller ned ad kinden. Efter 30 sekunder er det overstået og kroppen slapper af igen.
