Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Katinka Hustad (arkiv)
Foto: Katinka Hustad (arkiv)

solenergi. Hvis du har nemmere ved at holde dig vågen og være opmærksom, når solen får magt efter vinterens mørke, så stemmer det med ny forskning.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derfor gør solen dig vågen og opmærksom

Gå ud og nyd dagslyset, hvis du gerne vil være mere vågen og opmærksom.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske forskere har for første gang vist sammenhængen mellem mængden af dagslys og stoffet hypocretin, der gør os vågne og opmærksomme.

De har påvist, at mængden af stoffet i hjernen er højest fra maj og frem til august.

»Hypocretin er vigtigt for vores evne til at fokusere og være til stede – at være vågne og opmærksomme. Så hvis du er en kontormus og sidder meget indenfor, så kan jeg med afsæt i undersøgelsen anbefale, at du går ud i lyset i frokostpausen«, siger seniorforsker Birgitte Rahbek Kornum fra Molekylært Søvnlaboratorium på Rigshospitalet.

Fra 2011 til 2014 har forskerne målt mængden af hypocretin i rygmarvsvæsken hos 227 danskere, fordi det afspejler niveauet af stoffet i hjernen. Derefter har de sammenlignet undersøgelserne med detaljerede oplysninger om lys og nedbør fra Danmarks Meteorologiske Institut. Resultatet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Plos One.

En biologisk forklaring

Forskere har længe vidst, at vores hypocretin-niveau stiger i løbet af dagen.

Om morgenen er det lavest, og op ad dagen bliver det højere, så vi om eftermiddagen får mere hjælp til at holde os vågne. Alle deltagerne i den danske undersøgelse blev testet om morgenen, hvor niveauet er lavest.

»Det nye i vores undersøgelse er, at årstidsvariationen i hypocretin er så stor«, siger Birgitte Rahbek Kornum.

Det er især dagens længde, som har betydning, men det gør også en forskel, hvis der er meget lys, og det kunne forskerne eksempelvis se på resultaterne fra vinterdage med sne, fortæller hun.

Birgitte Rahbek Kornum sover selv mere om vinteren og er glad for, at der nu er en biologisk forklaring på det.

»Det er ikke så mærkeligt, at vi føler, vores energi og overskud er større om foråret og sommeren, når det stof, der hjælpe med at holde os opmærksomme og vågne, varierer så meget med mængden af lys«, siger hun.

Hvis man helt mangler hypocretin eller kun har en smule af det, kan man lide af søvnsygdommen narkolepsi.

Venner påvirker os også

Maj til august er dog ikke det eneste tidspunkt, undersøgelserne viste, at der var et stort udslag i hypocretin-niveauet.

I begyndelse af januar er der også højere niveauer af hypocretin i forsøgsdeltagernes hjerner – især i begyndelsen af måneden. Det overraskende forskerne.

»Når vi ser et udslag i hypocretin hvert år i begyndelsen af januar, kan det hænge sammen med, at deltagerne i forsøget har haft mere tid til at være ude i lyset i juleferien, eller måske at de har været sammen med deres familie og venner i julen«, siger hun.

Lys er nemlig ikke den eneste betydningsfulde faktor for hypocretin-niveauet.

Ifølge en amerikansk undersøgelse fra 2013 bliver der også udskilt mere hypocretin i vores hjerner, når vi er sammen med mennesker, vi holder af.

»I det amerikanske studie kunne man se størst udslag i hypocretin-niveauet hos patienter, når de fik besøg af deres familie og venner, og det kan måske også medvirke til at forklare, hvorfor vi har mere hypocretin i hjernen i januar, hvor vi lige har været sammen med andre i julen«, siger hun.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden