Loddent. Der er et stykke vej fra eventyrets yndefulde fabeldyr til den sibiriske enhjørning, som mere lignede et pelsklædt næsehorn. Illustration:
Foto: Heinrich Harder

Loddent. Der er et stykke vej fra eventyrets yndefulde fabeldyr til den sibiriske enhjørning, som mere lignede et pelsklædt næsehorn. Illustration:

Viden og tech

Enhjørningen levede for 29.000 år siden

Kraniet fra en kæmpestor næsehornslignende skabning med et stort enkelt horn i panden er fundet i Sydvestsibirien.

Viden og tech

Ganske vist har den ikke meget tilfælles med eventyrbøgernes yndefulde fabeldyr. Men den sibiriske enhjørning, også kendt som Elasmotherium sibiricum er til gengæld virkelig, og havde sin gang på jorden indtil for ganske nylig I palæontologisk målestok.

Det er forskere fra Tomsk Universitet, der har fundet en velbevaret hovedskal af dyret i Kazakhstan og dateret det ved hjælp af kulstofanalyser til at være omkring 29.000 år gammelt.

Hidtil har forskerne ment, at den sibiriske enhjørning uddøde for omkring 350.000 år siden. Men fundet tyder altså på, at det enhornede væsen har vandret rundt nogenlunde samtidig med de tidlige mennesker.

Ud fra tidligere fund menes Elasmotherium sibiricum at have været en solid krabat på to meters højde, 4,5 meters længde og en kampvægt på omkring 4 ton.

Dermed minder den mere om en uldhåret mammut end om en hest. Forskerne sammenligner den tillige med nutidens næsehorn, blot med et langt og slankt horn, der vokser ud fra panden, i stedet for næsehornets korte og stumpe horn.

Det nye fund blev gjort nær en landsby i Pavlodar-regionen i Kazakhstan, og ud fra kraniets størrelse og tilstand mener forskerne det tilhører en ældre han-enhjørning. De kan dog ikke sige noget om, hvordan den er død.

Nu spekulerer forskerne i, hvordan denne enhjørning har overlevet flere hundredtusinder år længere end dens uddøde artsfæller.

»Det mest sandsynlige er, at den sydlige del af Vestsibirien har fungeret som et refugium, hvor dette næsehorn overlevede længere end resten af dens art. Eller en anden mulighed er, at den kunne migrere og overleve et stykke tid i de mere sydlige egne«, siger et emdlem af forskerholdet, palæontolog ved Tomsk Universitet Andrej Shpanski, til videnskabswebsitet phys.org.

Opdagelsen er publiceret i tidsskriftet American Journal of Applied Sciences.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce