Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Illustration: Rasmus Vendrup

Illustration: Rasmus Vendrup

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spilleglad lektor får millioner til kortlægning af computerspils betydning

Computerspil er et kulturfænomen på niveau med film og litteratur, mener lektor Espen Aarseth, der netop har fået en bevilling på 15 millioner kroner til spilforskning.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Computerspil er et fænomen, der først nu får den anerkendelse, det fortjener, mener Espen Aarseth, der er lektor på IT-Universitetet. 96 procent af danske drenge i alderen 10-18 spiller computer, og 82 procent af pigerne gør det, viser en undersøgelse fra 2015.

Espen Aarseth startede selv med at spille eventyrspil på en Commodore 64 i 1980’erne, og nu modtager han – i konkurrence med forskningen i litteratur og film – 15 millioner kroner i form af et legat fra Det Europæiske Forskningsråd til forskning i det, der startede som hans hobby: computerspil.

De næste fem år skal hans forskningsprojekt lægge grundstenene til den første samlede humanistiske teori til at forstå computerspil og deres betydning i samfundet – herunder perspektiver til debatten om, hvorvidt spillene kan være skadelige eller afhængighedsskabende.

Hvad er din holdning til diskussionen om computerspils skadelighed?

»Jeg mener ikke, at computerspil er lige så skadeligt, som sport kan være. Du kan få mange fysiske skader, hvis du dyrker sport på et højt plan, og selvfølgelig: hvis du spiller rigtig meget computerspil, kan det godt være, at du kommer til at sidde for meget ned, men umiddelbart er det ikke lige så skadeligt som sport«.

»Men det vigtigste er, at computerspil gør folks liv bedre. Computerspil beriger spillernes liv – det er derfor, de spiller«.

Hvilke berigende oplevelser har du selv haft?

»Det er kun i spil, jeg kan opleve at lande et fly for eksempel. Jeg har oplevet mange sejre i computerspil. Det er en god oplevelse, at jeg ikke giver op, selv om jeg står over for svære udfordringer i spillet. Spil har været en evig kilde til inspiration«.

Hvorfra stammer ideen om, at computerspil kan være skadelige?

»Der er en masse myter omkring computerspil. Det er vigtigt for mig, at man ikke stigmatiserer dem, der spiller meget. De har en hobby, og hvis de spillede skak, ville man synes, at det var et udtryk for noget intellektuelt, men der er mange computerspil, som kræver meget af det samme overblik og den samme strategiske sans som skak«.

»Mit arbejde er et forsvar for en fremadstormende del af vores kultur, som stadig ikke er anerkendt som finkultur«.

Film låner fra spillenes verden

Hvorfor er spillene ikke anerkendt som finkultur, tror du?

Computerspil bliver betragtet som spild af tid. Man producerer ikke noget. Det er jo nærmest syndigt i vores samfund

»Fordi computerspil bliver betragtet som spild af tid. Man producerer ikke noget. Det er jo nærmest syndigt i vores samfund. Vi har en idé om, at man skal bruge sin tid fornuftigt«.

Men det er også en kæmpe industri, som i høj grad bidrager til produktivitet?

»Ja, det er rigtigt, men ligesom tegneserier er det ikke en del af finkulturen. Det er ved at ændre sig. Det kan man se, fordi film er begyndt at låne fra computerspillets verden. Et godt eksempel er ’Edge of Tomorrow’, som er en action-film, der låner fra skydespillenes verden. Helten, der bliver spillet af Tom Cruise, bliver ved med at gentage sin egen mission. Ligesom spillerne kan gøre i spillenes verden«.

Der har været diskussion om, hvorvidt man skal indføre en diagnose for afhængighed af computerspil. Hvad er din holdning til det?

»I mit forskningsprojekt kommer jeg til at se kritisk på det. Man kan sammenligne med, hvis man godt kan lide at være i haven, og man er rigtigt meget ude i haven. Er man så afhængig af det? Det er en aktivitet, som ikke i sig selv er skadelig, men hvis man bruger for meget tid på den, så kan det gå ud over andre ting. For med mine egne børn ville jeg holde øje med, om de spillede så meget, at det gik ud over skolen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det lyder, som om du mener, at computerspil bliver misforstået?

»Jeg mener ikke, at spillene har fortjent deres rygte. Vi kan tage vold i spil som et eksempel. Hvis jeg skyder dig i Counter Strike, så er der ikke nogen skadelig konsekvens. Du bliver ikke udsat for nogen smerte. Derfor mener jeg jo ikke, man kan kalde det for en voldelig handling«.

»Tidligere har det været litteratur, som var under mistanke for at være afhængighedsskabende. Verdens første moderne roman, ’Don Quixote’, handler jo blandt andet om, at Don Quixote var litteraturafhængig, og han låste sig inde på sit rum med sine romaner, og så måtte man bryde hans dør op og tage bøgerne fra ham«.

»Det giver ikke mening at tale om afhængighed af computerspil – vi taler jo heller ikke om afhængighed af papir«.

Hvor meget ved vi om spilafhængighed i dag?

»Ikke ret meget. Den viden, vi har, er overført fra andre videnskaber. I psykologien bruger man de samme spørgeskemaer, som man bruger til at måle afhængighed af alkohol eller tobak, til at fastslå afhængighed af computerspil. Men det giver ikke så meget mening, synes jeg. Vi mangler, at de, der kigger på afhængigheden af spil, også ved mere om computerspil«, siger Espen Aarseth.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden