Hvert år bliver der i Danmark født cirka 125 drengebørn med et misdannet urinrør, hvor urinvejsåbningen ikke sidder på enden af penis men udmunder et forkert sted på undersiden.
Man har en mistanke om, at det kan være hormonforstyrrende stoffer under fostertilstanden, der kan være en medvirkende årsag til lidelsen, som kaldes hypospadi.




























