Her er vi på en undersøisk skovtur i vandet ved Amager Strandpark, København. I de danske tangskove med blæretang og sukkertang kan der bo snegle, søanemoner, muslinger og krebs foruden flere fiskearter - blandt andet torsk. Foto: Peter Hove Olesen.

Her er vi på en undersøisk skovtur i vandet ved Amager Strandpark, København. I de danske tangskove med blæretang og sukkertang kan der bo snegle, søanemoner, muslinger og krebs foruden flere fiskearter - blandt andet torsk. Foto: Peter Hove Olesen.

Viden og tech

Overraskede forskere: Tangskove sluger mere CO2 end forventet

Vi kan sætte en speeder på tangskovene ved at konstruere flere stenrev på havets bund, foreslår forskere.

Viden og tech

Tang og andre planter har evnen til at fange CO2, når de optager solens energi.

Tangskovene kan tilbageholde en del af den CO2, de optager, og på den måde kan de være med til at reducere CO2 i atmosfæren. Når tangskovene breder sig i havene, transporterer de kulstof ned på havets bund. Fra havbunden virker kulstoffet ikke som en drivhusgas, der skaber klimaforandringer.

Det vidste miljøbiolog Dorte Krause Jensen fra Aarhus Universitet, inden hun gik i gang med sine undersøgelser af tangskoves betydning for klimaet. Men traditionelt har forskere ikke regnet de store tangskove med makroalger, som blandt andet består af det velkendte brune blæretang og sukkertang, vi kender fra Danmarks kyster, for væsentlige i den forbindelse.

Derfor kom størrelsen af det tilbageholdte kulstof bag på hende.

»Vores resultater peger på, at den mængde kulstof som vores makroalger årligt tilbageholder på globalt plan, svarer til den årlige CO2-udledning fra knap 65 millioner personer«, fortæller Dorthe Krause Jensen. Det nye estimat er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

Dorte Krause Jensen har udarbejdet estimatet sammen med en spansk kollega. Hun og kollegaen Carlos M. Duarte foreslår på baggrund af deres estimat, at myndigheder inddrager opretholdelse af tangskove mere aktivt i klimastrategier.

»Klimagevinsten ved at passe på de danske tangskove og f.eks. ved at bygge stenrev, så tangskovene kan brede sig, er større, end man hidtil har antaget«, siger Dorte Krause Jensen.

Ender i dybhavet

Hidtil har forskerne fokuseret på de undersøiske skove som ålegræsenge, hvor planterne har rødderne plantet i havbunden, når de skulle regne på den miljømæssige betydning af tang.

Forskerne bag det nye estimat har set på de store tangskove, der vokser på stenene og ikke på havbund, og derfor ikke kan transportere CO2 direkte ned i havbunden under skovene. Den slags tangskove er de mest udbredte.

De to forskere bag det nye estimat anfører, at store dele af denne tangskov, som vokser på sten, river sig løs og bliver trukket videre ud på havet. Meget af denne tang ender på bunden af dybhavet, hvor den enten den bliver opløst og lagrer sig nede i havbunden eller bliver spist af dybhavsdyr. 90 procent af den mængde CO2, som makroalgerne tilbageholder, ender på havbunden på mere end en kilometers dybde.

Dorte Krause Jensen kom blandt andet på sporet af dette kulstof- transportsystem ved at kigge på gamle optegnelser fra zoologer. Her kunne hun se, at zoologerne fandt frisk tang i maven på bunddyr på fem kilometers dybde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det undrede mig, at der kunne optræde frisk tang på de dybder, hvor tang på grund af manglen på lys jo slet ikke kan vokse«, siger hun. Det fik hende til at se nærmere på de eksisterende observationer af, hvordan tangskoven flytter sig i havene og ved at sammenholde alle tilgængelige videnskabelige observationer på verdensplan har hun og kollegaen opstillet det nye estimat.

Universet under vandet

Klimagevinsten er ikke den eneste årsag til at passe på tangskovene, for dyrelivet har stor også glæde af tangskovene både som kost og bolig. Enhver, der har været under havoverfladen med et par dykkerbriller, ved, at der under overfladen findes et fascinerende univers, der er mindst lige så mangfoldigt som i en skov på landjorden.

I de danske tangskove bor der snegle og søanemoner, muslinger, krebs og fisk som havkarudse og torsk. Tang er heller ikke bare tang – der findes mere end 300 forskellige arter af de såkaldte makroalger alene i Danmark og på verdensplan findes der 10.000.

Netop for at opretholde det mangfoldige liv under havet, har vi i Danmark allerede indsatser, hvor man arbejder for at skabe mulighed for, at tangskovene kan trives. Det gælder blandt andet projektet Blue Reef under Naturstyrelsen, der vil genoprette og beskytte et næsten 7 hektar stort stenrev ved Læsø. Det er på sådanne stenrev, at de store tangskove vokser. Stenrevene er blevet ødelagt, fordi mange af stenene igennem tiden er blevet anvendt til havnemoler og til kystsikringsanlæg. Men det kan godt lade sig gøre at bygge stenrevene op igen, så tangen igen har et sted at vokse.

»Vi kan lægge sten tilbage havet igen, og det har man gjort med succes ved Læsø, hvor man har opbygget en del af de gamle stenrev med tilhørende tangskove«, fortæller Dorte Krause Jensen. En EU-fond har betalt en del af de 35 millioner kr., der er blevet brugt til at bygge stenrevene ved Læsø op igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Knæk koden for alger som biobrændsel

Tangskovene bidrager i sig selv til at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren, men vi bør også forsøge at knække koden for økonomisk rentabel algeproduktion til biobrændsel, mener forskerne bag det nye estimat. Ifølge FAO, FN’s fødevareorganisation, bliver der årligt produceret 21 millioner tons tang årligt, men 99 procent af denne produktion sker i Asien.

»Det skyldes den relativt høje omkostning vi i Danmark har på arbejdskraft. Men hvis vi finder ud af, hvordan vi kan udnytte serien af højværdistoffer i tangen fx fedtsyrer i kosttilskud, antioxidanter i fødevarer og proteiner til føde eller foder til dyr, så kun restprodukterne fra tangskove bliver brugt som biobrændsel, så kan vi have nogle tangskove, der på forskellige måder er med til at reducere udledningen af CO2«, siger Dorte Krause Jensen.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce