Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Etik. Er det okay at blande dna'et fra tre personer i et barn for at forhindre arvelige sygdomme?
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

Etik. Er det okay at blande dna'et fra tre personer i et barn for at forhindre arvelige sygdomme?

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Medlem af Etisk Råd: For mig vil børn med dna fra 3 personer være o.k. i Danmark

For overlæge Anne-Marie Gerdes går grænsen ved at ændre generne for at forbedre barnets egenskaber.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det anerkendte britiske videnskabsmagasin New Scientist offentliggjorde tidligere i dag nyheden om, at der for første gang er blevet født et barn med dna fra tre forældre.

I forvejen ligger vi tæt op af de retningslinjer, som de bruger i Storbritannien, så jeg ser ikke noget galt i, at det også bliver lovligt i Danmark

Der er tale om en lille dreng, der kom til verden for fem måneder siden. Han har generne fra sin mor og far, men er blevet tilført en smule såkaldt mitokondrie-dna fra en donor, da hans mor bærer lidelsen Leighs Syndrom i sine mitokondriegener, der indtil nu har forhindret parret i at stifte familie.

Nye landvindinger i genetisk forskning rejser ofte etiske spørgsmål. For Anne-Marie Gerdes, der er overlæge på Rigshospitalets Klinisk Genetiske Klinik og medlem af Etisk Råd, modtages nyheden dog med ro.

»Jeg synes ikke, der er noget stort etisk problem ved det her. Barnet har stadig cellekernen fra de biologiske forældre, og det er kun mitokondriet, der er en lille del af cellernes dna, der er fra en donor. Der er ikke tale om, at barnet er født med lige dele dna fra tre forældre«, siger Anne-Marie Gerdes.

Bør være lovlig i Danmark

I øjeblikket er den nye teknik kun lovlig i Storbritannien, hvor indgrebet blev foretaget. Står det til Anne-Marie Gerdes, er det dog ikke noget etisk problem, hvis man i fremtiden kan foretage noget lignende i Danmark.

»I forvejen ligger vi tæt op af de retningslinjer, som de bruger i Storbritannien, så jeg ser ikke noget galt i, at det også bliver lovligt i Danmark. Det er jo ikke fordi, at det så vil være noget, som alle og enhver vil gå ind og vælge. Det vil kun blive brugt i tilfælde, hvor man kan forhindre alvorlige, sjældne sygdomme«, siger hun.

Hvor går grænsen for, hvad vi som mennesker kan tillade os for at skabe raske børn?

»For mig går den der, hvor man begynder at ville forbedre normalegenskaberne hos børn, som for eksempel intelligens, muskelmasse eller højde. Men ved alvorlige sygdomme, hvor der ikke er andre behandlingsmuligheder, så mener jeg, at denne teknik er et god valg«, siger hun.

»Men det er selvfølgelig vigtigt, at der ikke er alvorlige bivirkninger ved at anvende denne teknik«, siger Anne-Marie Gerdes.

Ifølge New Scientist har indgrebet betydet, at netop barnets risiko for at udvikle moderens genetiske lidelse er reduceret markant.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden