Man kan se noget, og så er der en hel masse, man ikke kan se - og noget af det, man ser, er ved nærmere eftersyn ikke nødvendigvis, hvad det umiddelbart ser ud til at være. Sådan er virkeligheden, når man arbejder med psykologiske test: drilsk og med mange facetter. Og i en vis forstand også præget af tidens generelle accept af personlighedstestning. Tag blot 1970erne - et årti, hvor tanken om at måle personlighedstræk og egenskaber fik hovedparten af indbyggerne i Danmark og resten af den vestlige verden til at se endnu mere rødt, end de måske i forvejen så. Derfor blev der ikke testet meget i den periode, den slags indgreb i den personlige integritet, den slags magtbaserede overgreb - eller hvordan det nu blev defineret - ville man hjertens gerne have sig frabedt. Så også skolepsykologerne, som i dag hedder PPR-psykologer, holdt lav profil i denne periode, selv om de ellers allerede da havde lang tradition for at belyse allehånde versioner af indlæringsvanskeligheder og uhensigtsmæssig adfærd hos den opvoksende ungdom netop ved hjælp af psykologiske test. Flittig brug af tests Dagens billede er ganske anderledes - der testes flittigt, både blandt børn og voksne: I skoler, i sundhedsvæsenets psykologi- og psykiatridel, og på arbejdsmarkedet. Og meldingen er hele vejen rundt, at brugen af psykologiske tests er for opadgående - hvilket igen afspejler en udbredt opfattelse af testning som et brugbart værktøj til at klarlægge forskellige faktorer hos mennesker. Hvad enten det drejer sig om at måle læsefærdigheder, at iværksætte en behandling, der sigter mod at hjælpe et menneske ud af en depression, eller at sikre, at den helt rigtige person nu også bliver placeret i firmaets ledige direktør- eller mellemlederstol. Mangel på teori Hvor striden i 1970erne gik på det klassiske tema 'for eller imod', drejer diskussionen sig i dag om dokumentation. Om hvor veldokumenterede de forskellige test er, og om de bliver udført, som de skal. Spørger man en af landets fremtrædende psykometrikere, professor Peter Allerup fra Danmarks Pædagogiske Universitet, er den danske testvirkelighed imidlertid ikke uproblematisk - det er et marked med grå pletter, siger han. For mange tests er ikke ordentligt forankrede psykologisk teori og psykometri. Det betyder, at testene ikke er baserede på en anerkendt teori om menneskers psykologiske funktionsmåde og reaktionsmønstre. Og at denne viden og disse antagelser ikke er udmøntet i testen i form af spørgsmål og opbygning på en måde, der opfylder en række statistiske og matematiske krav. »De bedst dokumenterede test finder man inden for det psykiatriske felt. Det er nemlig gennem de senere år blevet sådan, at man i forbindelse med udvikling og afprøvning af nye psykofarmaka (lægemidler mod psykiske lidelser, red.) også skal teste, hvordan medicinen for eksempel påvirker forsøgspersonernes livskvalitet på en lang række områder. For at gennemføre sådanne målinger, som altså får betydning for, om det medicinske præparat bliver godkendt, kræves meget pålidelige psykologiske test - her skal der være orden i både sammenhængen til bagvedliggende psykologisk teori og i psykometrien. Det er der, og i den forstand kan de test, der anvendes inden for psykiatrien, betegnes som hvide«. Grågrumset Mere grågrumset bliver det, efter Peter Allerups opfattelse, når man kigger på det materiale og de testprocedurer, der anvendes på private marked: »Folk, der bliver testet i erhvervssammenhæng, skal finde sig i alt muligt. Firmaet får information om den pågældende, men det ligger langt fra altid i kortene, at der skal ske en ordentlig tilbagemelding til den testede. Det er også et problem, at firmaerne i mange tilfælde ikke kan - eller måske ikke ønsker - at fremlægge solid videnskabelig dokumentation for teoretisk forankring og psykometriske forhold i forbindelse med en test. Derfor kan man efter min opfattelse godt tale om, at denne del af markedet rummer grå pletter. Jeg kunne godt være fræk og påstå, at det grå markeds analyser kreerer psykologiske profiler i stedet for at analysere personlighedsprofiler ud fra eksisterende psykologisk teori«, siger Peter Allerup. Udrensning i markedet Flere steder i udlandet arbejder man på at indføre regler for psykologiske test, der skal rensemarkedet for de grå pletter. En udvikling vi sandsynligvis også vil se i Danmark, mener cand. pæd. psych. Carsten Rosenberg Hansen. »Udviklingen er sådan, at vi også i Danmark står over for at skulle indføre nogle meget klare regler på testområdet«, siger han. Han er en af Dansk Psykolog Forenings repræsentanter i flere grupper, der arbejder med testning, herunder den såkaldte Referencegruppe. I den mødes psykologforeningen med repræsentanter for de private testfirmaer og testudbydere for i fællesskab at skabe nye retningslinjer på området. »Det har i virkeligheden en hel del med retssikkerhed at gøre«, siger Carsten Rosenberg Hansen: »Den generelle samfundsudvikling er sådan, at det bliver et logisk krav, at den, der testes, bør have mulighed for at kunne se testfirmaet i kortene - både når det gælder den bagvedliggende dokumentation for den enkelte test og i forhold til de kvalifikationer, firmaets testere har. Det vil - i yderste fald - også betyde, at en person vil være sikret et godt grundlag for at anlægge en retssag, hvis han eller hun føler sig urimeligt behandlet via en test.« Kvalitetskrav Første skridt i denne retning er taget, i form af Referencegruppens frivillige retningslinjer for »kvalitetskrav til test, testuddannelse, testpolitik, interview og referencetagning«. De omhandler erhvervstestning i offentlige og private virksomheder, og bestræbelsen går nu ud på at få dem ud på markedet - hvilket en arbejdsgruppe, hvor der også sidder repræsentanter for Dansk Industri og LO - skal sørge for. Tanken er at få både testfirmaer og virksomheder, der selv gennemfører diverse former for testning, til at efterleve retningslinjerne - og til at skilte med det. På den måde ved en lønmodtager, der lader sig teste, hvad han eller hun er garanteret i form af sikkerhed. Bedre brugere Personlighedstests er en pose blandede bolsjer - og de skiller sig, groft sagt, i to grupper: De projektive - for eksempel Rorschach- også kaldet 'blækklat-testen' - der hovedsagelig bruges i klinisk sammenhæng, og de mere eller mindre spørgeskema-baserede, som anvendes ved erhvervstestning i forbindelse med ansættelse, forfremmelse, omplacering eller vurdering af hele grupper i en virksomhed; i nogle tilfælde på den måde, at testpersonen udfylder et skema ved sin computer, og derefter sender det til virksomheden eller testfirmaet som en e-mail. Forskellen på de to typer test er - i hovedsagen - at de projektive test giver en række informationer om træk og problemfelter i den samlede personlighed, mens test af spørgeskematypen koncentrerer sig om træk og ikke mindst færdigheder, som er af betydning for en bestemt funktion. Fælles for de to testtyper er imidlertid - hvis de skal fungere hensigtsmæssigt og give svar, der med overvejende sandsynlighed kan betegnes som retvisende - at der skal være orden i både psykologisk teori og i psykometrien. Uden om testen Erhvervspsykolog Helle Milton, en anden af Dansk Psykolog Forenings repræsentanter i referencegruppen, vurderer, at kvaliteten af de erhvervsrettede personlighedstest er steget gennem de seneste fem-seks år. Som hun ser det, opstår problemerne overvejende i forbindelse »med alt det, der ligger uden om testen«, altså selve test-tagningen og den efterfølgende samtale med den testede, der hører med til en god procedure. »For det er jo sådan«, siger Helle Milton, »at ingen test i virkeligheden er bedre end den, der udfører den«.