Varme øjeæbler gør det muligt for sværdfisk hurtigere at se et potentielt bytte på dybt plumret vand. Det er svaret på det spørgsmål, som zoologer igen og igen har stillet sig selv og hinanden: Hvorfor holder sværdfisk deres øjne varme, mens resten af kroppen forbliver absolut koldblodet? Arbejder ti gange så hurtigt Varme øjeæbler arbejder mere end ti gange så hurtigt end øjne, der er nedkølet til samme temperatur, som de koldeste dybder i havene på omkring tre grader celsius, fortæller Kerstin Fritsches fra University of Queensland i Brisbane, Australien, og hendes kolleger. Forskere har gennem et stykke tid været klar over, at sværdfisk kan vælge at opvarme deres øjne og hjerne. Fisken har et særligt opvarmningsorgan i musklen ved siden af øjne på størrelse med tennisbolde. Fiskene er i stand til at opvarme øjnene til en temperatur, der ligger 10 til 15 grader over det vand, som de svømmer rundt i. Energikrævende Men opvarmningen kræver megen energi, og eksperterne har indtil nu haft svært ved at forstå, hvorfor sværdfiskene overhovedet besværede sig så meget. Varme forsvinder 3.000 gange hurtigere i vand end i luft. Kun 22 fisk - heriblandt sværdfisk, tun og visse hajtyper - ved man med sikkerhed er i besiddelse af en eller anden form for opvarmningsmekanisme. Evalueringen af fordelene ved sværdfisknenes varme øjne har været besværlig, fordi fiskene lever i på fjernt hav, fortæller Fritsches. Forsøg med nethinder Hun og teamet bag de seneste undersøgelser tog derfor turen til Stillehavet, omkring 1.000 kilometer fra Hawaii, for at fange sværdfisk og tun. Forskerne fjernede nethinden fra fiskene og testede, hvor hurtigt membranerne ved forskellige temperaturer kunne skelne bevægelse. Sværdfiskenes nethindre præstationer blev tydeligt forbedret i takt med, at temperaturen steg. Nethinder fra den varmblodede tun viste sig også at blive væsentlig bedre, efterhånden som temperaturen steg, men dog kun halvt så meget, som i sværdfiskenes tilfælde. Får hurtigere øje på byttet Opvarmningen gør det muligt for sværdfisk at opfange værdifuldt lys hurtigere. Det betyder, at de lettere får øje på et hurtigt bytte som for eksempel en tiarmet blæksprutte. »Det fungerer nærmest som et kamera. Hurtig bevægelse resulterer i et uskarpt billede«, forklarer Fritsches. Denne teori bakkes op af det faktum, at sværdfisk lever steder, hvor temperaturen svinger i takt med dybderne. Evnen til at varme øjnene op tillader dem at svømme dybt ned for at finde føde. Dermed er deres jagtområder udvidet betydeligt, og de varme øjne er med til at gøre dem til de formidable jagere, som sværdfisk er, forklarer Fritsches. Brug for flere undersøgelser Ian Johnston, der er fiskebiolog på University of St. Andrews i England, mener dog, at der er brug for flere undersøgelser, hvis man klart skal kunne sige, at varme øjeæbler giver et hurtigere syn. Han forslår blandt andet, at sværdfisk skal sammenlignes med koldblodede fisk af samme størrelse. »Det vil være en god ide med mere vidtrækkende studier, som inkluderer flere arter, og som udfører forsøg ved langt flere temperaturer«, siger Ian Johnston. (Reference: Current Biology)
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























