Forskere fra det tyske Forskningscenter Jülich ved Köln har udviklet en ny type 'pacemaker til hjernen' til gavn for patienter med bl.a. Parkinsons syge. Apparatet sender elektricitet ind i de områder af hjernen, hvor sygdommen rammer, og hjælper hjernen til at styre de uregerlige hjerneceller, der skaber rystelser og lammelser. »Vi håber i løbet af to til tre år at have en række prototyper klar til test i mennesker«, fortæller professor Peter A. Tass fra Forskningscenter Jülich, der har stået i spidsen for arbejdet. Seks forsøgspersoner I modsætning til eksisterende behandlinger, hvor man med elektroder sender typisk 120 til 130 små stød i sekundet til hjernens syge områder, vil tyskerne nøjes med at sende et stød, når udstyret registrerer, at der er brug for det. »Vi har foreløbigt testet vores teknik på seks patienter, fire med Parkinsons og to med dissemineret sklerose. Og vi har i alle tilfælde set en signifikant bedre undertrykkelse af symptomerne end ved de eksisterende metoder«, siger Peter A. Tass. Samtidig kan man bruge en lavere elektrisk spænding end ved de traditionelle behandlinger, hvilket skaber håb om færre bivirkninger. »53 procent af dem, der er opereret for Parkinson, oplever bivirkninger, der kan være alt fra problemer med at tale til depressioner og motoriske forstyrrelser«, siger Peter A. Tass. 'Interessant resultater' På Århus Sygehus vurderer overlæge på neurologisk afdeling Erik Dupont, at tyskernes resultater er interessante, hvis de kan udvikles til ny og bedre teknik til at stimulere hjernen hos Parkinson-patienter. »Det er selvsagt interessant, hvis man kan opnå bedre resultater i behandlingen, men det er også interessant ud fra en økonomisk vinkel. Hvis man på denne måde kan få batterierne i implantaterne til at holde længere end de fire-fem år, de virker i dag, vil det spare både patienter og sygehusvæsen for en del operationer«, siger Erik Dupont. Større potentiale Hvis teknikken holder, hvad den lover, ser Erik Dupont også potentiale i behandlingen af andre sygdomme, der behandles med elektrisk stimulation af hjernen. Derimod oplever han ikke det samme behov for at bekæmpe bivirkninger, som professor Tass refererer. »Jeg vil tro, at omkring 80 procent af vores patienter er meget tilfredse med behandlingen«, siger Erik Dupont. Tilfredshed med operationer Det samme siger Dansk Parkinsonforenings landsformand Hanne Grønborg: »Generelt er der meget stor tilfredshed med operationerne. Vi oplever, at mange bivirkninger aftager med tiden. Så selv om vi selvfølgelig ikke siger nej tak til nye og bedre behandlinger, er der ikke set med vores øjne noget stort behov for at forbedre operationerne«. Parkinsons syge er en af de mest udbredte hjernesygdomme. Mellem 5.000 og 6.000 danskere lider af sygdommen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























