Da Discovery tirsdag satte landingshjulene mod den californiske asfalt, blev der klappet og jublet i NASA's kontrolcenter. Men selv om folkene i den amerikanske rumfartsorganisation kan glæde sig over, at Discovery kom ud og hjem i hel tilstand, er der næppe fuldstændig tilfredshed med missionen. Problemer ikke udbedret For turen ud til den internationale rumstation, ISS, viste, at de problemer, der fik forgængeren Columbia til at bryde i brand, endnu ikke er udbedret. Isoleringsmateriale rev sig igen løs under opsendelsen, og selv om skaderne var mindre denne gang, så er det nok til, at NASA indtil videre har suspenderet fremtidige flyvninger. »Vi vil arbejde så hårdt, vi kan, på at komme tilbage i rummet i år. Men vi tager ikke af sted, før vi er klar til at tage af sted«, siger NASA's chef, Michael Griffin, ifølge nyhedsbureauet AP. NASA's dilemma Allerede i september var det meningen, at rumfærgen Atlantis skulle have været sendt op, men det er højst usikkert, om det kommer til at ske. Og ifølge danske rumfartseksperter står NASA i et dilemma nu, fordi to et halvt års arbejde og seks milliarder kroner tilsyneladende ikke har kunnet løse det grundlæggende problem med rumfærgerne. »NASA står i en situation nu, hvor man egentlig ikke er kommet så meget videre trods flere års arbejde, og hvor det er svært at forestille sig, at de her og nu kan komme med banebrydende ideer til, hvordan det her problem skal løses. Hvis NASA ikke kan klare problemet med brændstoftankene, så er det spørgsmålet, om man fortsat kan flyve med rumfærger«, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetariet. Alle detaljer tages alvorligt Isoleringsmateriale er formodentlig også før i tiden røget af under opsendelsen, men nu, hvor man ved, hvor galt det kan gå, tager NASA meget færre chancer end før. »Tidligere havde NASA lidt den holdning, at 'ja, vi ved godt, der er nogle problemer, men vi kigger på det, og der sker jo næppe noget'. Nu tager man derimod enhver detalje alvorligt og vender hver eneste sten, og derfor er det kritisk, at det ikke fuldstændig er lykkedes at udbedre fejlen«, siger Michael Linden-Vørnle. Afløsning Men amerikanerne har svært ved at droppe de efterhånden aldrende rumfærger, for deres afløsere er langtfra klar, og USA er forpligtet til at udbygge den internationale rumstation. »Hvis man droppede rumfærgerne, ville konsekvensen være, at amerikanerne kun har mulighed for at købe sig ind hos russerne, for at få dem til at stå for udbygningerne. Det tror jeg ikke, den amerikanske selvforståelse kan bære, og jeg tvivler på, man vil spilde den store investering, som den internationale rumstation har været«, siger teknologichef Flemming Hansen fra Danmarks Rumcenter.