Efter to ugers lutter rosende omtale begynder kritikken mod den såkaldte brintpille at melde sig. Pillen, der er udviklet af fem forskere fra DTU, blev for to uger siden præsenteret herhjemme og i udlandet. Specielt den danske mediedækning var så entusiastisk, at man kunne tro, at brintsamfundet var lige om hjørnet. Og dermed et samfund, hvor afhængigheden af den dyre og forurenende olie nærmest bliver historie - fordi blandt andet bilerne vil køre på brint i stedet for olie og benzin; brint lagret i den lille pille. Kritikken begyndte i lørdags, hvor seniorforsker i katalysatorteknologi Peter Schoubye fra ingeniørfirmaet Haldor Topsøe i et læserbrev i Berlingske Tidende hævdede, at DTU-forskernes opfindelse ikke »bygger på nogen ny viden eller forbedrer mulighederne for at bruge brint som energibærer for biler eller computere«. Dækket af et patent allerede Samtidig er det Peter Schoubyes påstand, at DTU-forskerne næppe i nævneværdig grad vil kunne patentere deres opfindelse, fordi området efter hans opfattelse allerede er dækket af et patent udtaget af den tyske industrigigant Bosch. I går fulgte så beregninger fra Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet (AAU). Her konkluderer to forskere, adjunkterne Mads Bang og Mads Pagh Nielsen, at brintpillen fra DTU »som brintbærer« mageligt og med samme effektivitet vil kunne erstattes »med en blanding med 40 % (Vol.) alkohol som det kendes fra f.eks. Rød Aalborg«. Hvem har ret? Det er umuligt for lægmænd at gennemskue, hvem der har ret, og selv fagfolk kan her have svært ved at skille skæg fra snot, siger brinteksperten Tejs Vegge fra Risø: »Det er nemlig ikke sort-hvidt. Problemet er i en vis udstrækning, at pillen er blevet fremstillet som den endegyldige løsning, og det er den næppe. Hvad DTU-forskerne har formået - og det er deres store fortjeneste - er at komprimere og lagre brintenergi på en bedre og mere sikker måde end hidtil. Og Bosch-patentet handler ikke om at lagre brintenergi. Brintpillen skal ses som en mulighed for at fremskynde processen mod et brintsamfund«. DTU har vurderet, at kritikken fra Peter Schoubye er fyldestgørende besvaret via en kort meddelelse fra universitetets kommunikationsafdeling. Den fastslår - skåret ind til benet - at der er tale om en ny, patenterbar opfindelse. Helt simple fejl Hvad kritikken fra AAU angår, siger en af DTU-forskerne, professor Claus Hviid Christensen, at ideen om at bruge ætanol ('Rød Aalborg') som drivmiddel i brintteknologi er interessant: »På DTU arbejder vi også med den mulighed. Men i forhold til den ammoniakløsning, brintpillen er baseret på, er ætanol omtrent dobbelt så dyr og rummer - ligesom vores forslag - en række store tekniske udfordringer. »I øvrigt er der flere helt simple fejl i beregningerne fra AAU«, siger professoren.