Astronomer gør sensationelt planetfund

Sådan forestiller Nasas illustratorer, at den ny verden omkring HD 69830 ser ud. - Illustration: Nasa
Sådan forestiller Nasas illustratorer, at den ny verden omkring HD 69830 ser ud. - Illustration: Nasa
Lyt til artiklen

For første gang har astronomer opdaget en planet uden for vort eget solsystem, der ligger i den såkaldte 'beboelige zone' omkring en stjerne. Planeten kredser om stjernen HD 69830, der ligger 42 lysår fra vort eget solsystem i stjernebilledet Agterskibet - på latin Puppis. Opdagelsen er gjort af et hold europæiske astronomer, og eksperter er ikke blege for at betegne opdagelsen som sensationel. Tilpas afstand Planeten er kun en af flere, der cirkler om HD 69830 - en stjerne lidt mindre end vor egen sol. De to inderste planeter i solsystemet er for tæt på stjernen til at kunne huse liv. Men den tredje planet ligger i tilpas afstand, til at temperaturerne kan tillade flydende vand. Og tilstedeværelsen af vand er en af betingelserne for udviklingen af liv. »Planeten ligger i et område, hvor temperaturen tillader flydende vand. Vi ved selvsagt ikke, om der virkelig er liv på denne planet, men livet på vor planet er afhængig af flydende vand«, siger den norske astronom Knut Jørgen Røed Ødegaard til nyhedsbureauet NTB. »Opdagelsen må kunne betegnes som sensationel og gør vores søgen efter livsformer i fjerne solsystemer endnu mere aktuel«, siger han. Næppe liv Planeten er næsten 18 gange større end Jorden og er sandsynligvis indhyllet i hydrogen lige som Neptun i vort eget solsystem. Derfor skal man ikke forvente at finde rumvæsner på planeten. Alligevel er astronomerne begejstrede. Hidtil har man nemlig kun haft held til at finde gigantiske planeter, som cirkler tæt på stjernen og har gasfyldte atmosfærer - hede udgaver af vore egne gasgiganter Jupiter og Saturn, hvor atmosfæren ikke tillader liv. Nye opdagelser venter Men den senest opdagede planet er mindre og ligger samtidig i den bebolige zone. »Derfor viser dette fund en vej til nye opdagelser af endnu mindre planeter«, siger Cristopher Lovis fra Universitetet i Genève. Og disse planeter kan vise sig at være »meget lig vor egen«, siger hans kollaga David Charbonneau fra Universitetet i Harvard til The New York Times.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her