For fem år siden fik amerikaneren Matthew Nagle et alvorligt knivstik i ryggen. Det kostede ham al førlighed i kroppen, så han siden 2001 har været fastlåst til en kørestol uden - praktisk talt - at kunne røre en finger. Det kan han stadig ikke. Alligevel er han blevet i stand til at bruge en computermus, så han blandt andet kan åbne e-mails, betjene et TV-apparat og bevæge en kunstig robotarm. Hvordan? Alene ved at tænke, at han gerne vil. Kunne uddele slik til personalet Forskerholdet fra blandt andet Brown University i USA har netop offentliggjort deres resultater fra forsøg med manden i det videnskabelige tidsskrift Nature. De indopererede i 2004 en række hårtynde elektroder i den 25-årige mands hjerne, som gør ham i stand til helt konkret at gøre tanker til handling. Forskerne lavede i alt 57 sessioner med manden, hvor han skulle åbne e-mails, tegne cirkler på en computer og spille en omgang af computerspillet 'Pong'. Han blev også i stand til at tage slik op med en kunstig arm og smide det ned i teknikerens hånd - alt sammen mens han snakkede med folk omkring sig. Forskere har før indopereret lignende elektroder i hjernen hos aber, men det er første gang, man har gjort det i et menneske. Registrerer hjernens aktivitet Selve systemet kaldes en 'neuromotor prosthesis' (NMP) og består af en sensor, som er implanteret i et område af mandens hjerne, der kaldes 'motor cortex', og som er ansvarlig for bevægelse af kroppen. Sensoren består af en række elektroder, som registrerer hjernens elektriske aktivitet. Informationen fra elektroderne bliver herefter afkodet og bearbejdet af en computer. En af forskerne bag studiet, neurologen Leigh Hochberg fra Massachusetts General Hospital, er fascineret over, at hjernen bliver ved med at have aktivitet i den motoriske del af hjernen, selv om patienten har mistet evnen til at bevæge kroppen for længe siden. »Hvad der er virkelig spændende ved dette studie er det her: Hjerneaktiviteten hos en lammet person, som kontrollerer en ting bare ved at have intentionerne om at ville gøre det, ligner den hjerneaktivitet, som man har set hos forsøg med aber, som rent faktisk bruger deres hænder. Det ser altså ud til, at ligegyldigt om det er rigtig bevægelse eller blot en intention om bevægelse, så responderer neuronerne med ens aktivitetsmønster«, siger han til Scientific American. Kan blive en hjælp til mange patienter Forskerne håber, at sådan en hjerne-computer kontaktflade en dag kan hjælpe patienter, der er lammede fra rygmarvsskader, slagtilfælde og sygdomme såsom muskelsvind og sklerose. Der er dog stadig mange tekniske overvejelser, før systemet kan tages i brug af patienter, blandt andet at maskinen er meget stor og svær at betjene. Selv om systemet stadig er langt fra at kunne bruges klinisk, hylder forskere resultaterne. »Denne rapport er værdifuld og kostbar«, siger blandt andet hjerneforskeren Jonathan Wolpaw fra New York State Department of Health i Albany til det videnskabelige tidsskrift Science. Han bakkes op af hjerneforsker Stephen Scott ved Queen's University i Kingston, Canada. »Det her er et kæmpe skridt fremad«, siger han.