Vil de hvide læger nu virkelig hjælpe? Eller kommer de bare her for at udnytte os? Og hvad er det egentlig, de har med sig i deres sprøjter? Udviklingslandes mistro til vestlige medicinvirksomheder og rige landes læger ulmer, hver gang fattige og syge bliver opfordret til at lægge arm til kanyler med rige landes medicin. Når læger, sygeplejersker og andre udviklingsarbejdere drager til Afrika og de øvrige fattige verdensdele, er de som regel drevet af den gode vilje og ambitionen om at komme grufulde sygdomsplager til livs. Men forskelle i kultur og historie - og grumme eksempler på medicinalvirksomheder, der anklages for at have vaccineret fattige med det formål at bruge dem som forsøgskaniner for ny medicin - skaber ofte mistro. Den skepsis er en af grundene til, at den frygtede sygdom polio endnu ikke er blevet udryddet fra Jordens overflade - selv om det internationale samfund ellers havde bestræbt sig på, at det skulle være sket i fjor. I stedet har sygdommen bredt sig så aggressivt i visse egne af Nigeria, at det ligefrem truer Verdenssundhedsorganisationen WHO's globale kamp mod infektionen, som især lammer helt små børn. »En af forklaringerne er, at befolkningen i de muslimske dele af Nigeria - der er det hårdest polio-plagede land i verden - ikke vil lade sig vaccinere. De er bange for, at de vestlige selskaber, der har doneret vaccinen, har inficeret den med hiv-virus«, forklarer lektor Niels Brimnes, der forsker i historie, Aarhus Universitet. Hvorfor modstand? Modstanden mod vestlig medicin er en af de ting, Niels Brimnes vil sætte fokus på, når han som led i Galathea-ekspeditionen senere i år rejser til Indien for at grave i historiske arkiver. Her vil han forsøge at finde svar på, hvorfor danske og andre skandinaviske læger mødte stor modstand, da de efter Anden Verdenskrig drog til Indien for at vaccinere befolkningen mod tuberkulose (TB). »Ved at undersøge mekanismerne bag modstanden dengang kan man blive klogere på den modstand, der findes i dag. Vi kan lære, hvordan man etisk og pragmatisk bør gå til værks«, forklarer Niels Brimnes. »Jeg tror ikke, at man kan lære af historien ud fra den banale antagelse om, at historien gentager sig. Men man kan blive klogere, lære af tidligere erfaringer. Hvad er vilkårene for at bekæmpe sygdomme? Hvilke problemer støder man på?«, påpeger Niels Brimnes, der i flere år blandt andet har forsket i indisk kolonihistorie. Tidlig vaccine i Danmark Under Anden Verdenskrig havde Danmark verdens laveste dødelighed af tuberkulose. Forklaringen var blandt andet, at tuberkulose især rammer mennesker, der har et svækket immunforsvar på grund af dårlig levestandard. Og her var Danmark allerede dengang blandt de lande i verden, hvor befolkningen levede sundest. Ud over sin fine TB-statistik, markerede Danmark sig ved, at Statens Seruminstitut internationalt var langt fremme med produktionen af Calmette-vaccine mod tuberkulose, og da krigen var slut, var Seruminstituttet verdens førende producent. Den førerposition ønskede Danmark at lade det krigshærgede Europa nyde godt af, forklarer Brimnes. »I forhold til mange andre lande var Danmark jo kommet let gennem krigen, og danske embedsmænd følte et vist behov for at skabe goodwill omkring Danmark, da det ikke var helt klart, hvilken side vi reelt stod på under krigen«. 16 millioner vacciner TB var på hastig fremmarch i især Øst- og Centraleuropa, så vaccinationer var en bekvem måde at vise solidaritet med befolkningerne i disse områder. Ideen fik støtte af vores skandinaviske naboer og fra FN's nystiftede børneprogram UNICEF, der lagde kontanter til projektet. UNICEF stillede dog den betingelse, at vaccinationerne ikke skulle begrænse sig til Europa men til alle ramte lande i verden. Og det blev startskuddet til, at skandinaviske læger i årene 1947 - 1951 vaccinerede over 16 millioner børn og unge mod TB, hvor Danmark ikke mindst bidrog i Indien. Da de danske læger rejste til den tidligere britiske koloni, der netop havde vundet selvstændighed, blev missionen slået stort op herhjemme. Blandt andet udtalte den daværende chef for Dansk Røde Kors, Kai Kammerich, i en radiotale, at "Den gamle nordiske vikingeånd har været over dette felttog i dag som i gamle dage. Før drog vi ud med sværdet i hånd for at erobre og bekæmpe hinanden. I dag drager vi ud med kanylen som eneste våben for sammen at bekæmpe den anden verdenskrigs uhyggelige frugt og svøbe: tuberkulosen." Tak, men nej tak Men det var ikke just klapsalver, der mødte de danske læger. Tværtimod blev de mødt med en overraskende modstand fra den indiske befolkning. »Ikke, som man måske kunne forvente, fordi inderne var specielt imod vestlig medicin. Men fordi de vidste, at der i Vesten var uenighed om medicinens virkning, og inderne ville forståeligt nok ikke være forsøgskaniner«, siger Niels Brimnes, der personligt godt kan forstå, at inderne var betænkelige. En ting var, at nationalhelten Gandhi både før og under kampen for uafhængighed havde udtalt sig kritisk om vestlig medicin. Men hvad der var langt vigtigere var, at massevaccinationen i Indien foregik på et tidspunkt, hvor de vestlige lande endnu ikke havde gennemvaccineret deres egne befolkninger og derfor ikke havde fuld klarhed over vaccinens virkninger. Samtidig var indiske læger og forskere opmærksomme på, at der internt blandt læger i Vesten var delte meninger om calmette-vaccinens effekt, og at man flere steder begyndte at behandle med antibiotika i stedet for at forebygge med vaccine. »Dengang danske læger og sygeplejersker drog ud, var de sikkert overbeviste om, at de gjorde noget godt. Men rent faktisk vidste man ikke, om vaccinationerne havde nogen virkning «, siger Niels Brimnes, der håber på at komme tættere på de kultursammenstød og politiske dialoger, der foregik under Danmarks deltagelse i vaccinationsprogrammet, der blev overtaget af UNICEF og WHO i 1951. Mange kultur-sammenstød om medicin I sit daglige arbejde som lektor og Ph.D. ved Aarhus Universitet er Niels Brimnes især optaget af kultursammenstød gennem historien. Her er medicinkultur særlig interessant, fordi det er et af de områder, hvor man traditionelt møder kulturelle konflikter, mener Niels Brimnes, der har fået sit Galathea-projekt finansieret af Forskningsrådet. Oprindeligt var det planen, at Galathea-skibet Vædderen skulle lægge vejen forbi Indiens kyst, men på grund af ruteændringen efter Muhammed-krisen, får Niels Brimnes ikke lejlighed til at gå ombord. »Det er ærgerligt, at ruten er blevet ændret, for det havde klart forbedret eksponeringen af projektet at være stoppested på ruten i stedet for kun at figurere på Galatheas hjemmeside. Men jeg er sikker på, at der under alle omstændigheder venter spændende informationer derude«. Om de får betydning for den fejlslagne bekæmpelse af polio i Nigeria er formentlig tvivlsomt. »Men kan vi lære af de historiske erfaringer, tror jeg bestemt, det kan gøre os klogere på, hvordan man bør tilrettelægge sygdomsbekæmpelse i dag«. I øjeblikket udgør de sygdomsramte i fem af Nigerias landets nordlige provinser hele 70 procent af verdens poliotilfælde. Fakta: I 1950'erne led 2,5 millioner indere af tuberkulose, en halv million døde om året. I dag opstår cirka en million nye tilfælde om året. I dag er det store problem Afrika, selv om Indien fortsat er det land i verden med flest TB-patienter Indien har flest tilfælde, men tilfælde pr. indbygger (dvs. sygdomsraten) er højere i Afrika. TB, der smitter gennem luftvejene, er en af de mest dødelige sygdomme i verden i dag. Cirka to millioner dødsfald om året kan henføres til TB, svarende til 5.000 mennesker om dagen. WHO regner med, at en tredjedel af Jordens befolkning er inficeret med TB-bakterien. Det er dog kun fem-ti procent af de smittede, der bliver syge - typisk på grund af nedsat immunforsvar blandt mennesker i fattige lande. Calmette-vaccinen mod tuberkulose blev indført i det nationale vaccinationsprogram i Danmark efter massevaccinationerne i Indien, men blev udfaset i slutningen af 1970'erne, fordi TB i Vesten nu var sjældent og fordi man fandt ud af , at vaccinen kun giver moderat beskyttelse. I mange år havde tuberkulose-vaccinen et halvblakket ry efter 1929, hvor 72 spædbørn døde i den tyske by I Lübeck, fordi læger ved en katastrofal fejl kom til at give børnene usvækkede TB-bakterier i stedet for vaccine. Selv om man siden opdagede, at det ikke var vaccinen, der var årsag til dødsfaldene men en grum lægefejl, holdt den dårlige omtale ved, og i Tyskland begyndte man først at calmette-vaccinere igen efter Anden Verdenskrig. Mens det er lykkedes verdenssamfundet at udrydde kopper fra Jordens overflade, udgør både polio, TB og malaria - fortsat en standhaftig udfordring. Kilder: Niels Brimnes, Netdokter.dk og WHO