Freddie Wulff kigger op på det trope-ramte aldrende maleri af sin tip tip oldefar og smiler forsigtigt. »Jeg er så stolt af ham. Det er min livsopgave at bevare hans minde«, siger den aldrende ghaneser med dansk blod snurrende i årene. Han er direkte efterkommer i sjette generation efter den berømte jurist W.J. Wulff, der i 1838 rejste til Guldkysten som surnummerair assistent under det danske guvernement på Christiansborg i Accra. Derfor har det en smag af familiebesøg for ham, at Vædderen med Galathea 3 ekspeditionen i øjeblikket ligger i havnen Tema tæt ved Accra. Frederiksminde Det hvide fort Christiansborg, der frem til begyndelsen af 1800-tallet var central for den danske slavehandel, var i perioder Wulffs hjem, indtil han et par år senere stiftede familie med den lokale kvinde Sara Malm. Sammen byggede de i 1840 boligen Frederiksminde, der i dag står intakt fra dengang og dermed regnes for et unikt stykke bygningshistorie fra den danske kolonitid på Guldkysten. »Da jeg var dreng i 1930'erne, boede jeg lige herover sammen med min far. Allerede dengang bød vi velkommen, hver gang et dansk skib lagde til«, forklarer Freddie Wulff og peger over på nabohuset, forbi et par høns og en kvinde med sit vasketøj balancerende på hovedet. Uden held Normalt var det skik, at embedsmænd i den danske tjeneste avancerede i graderne, efterhånden som tiden gik. Men ikke Wulff. Selv har han i breve beskrevet, at hans jødiske baggrund formentlig var forklaringen. Til sidst opgav han karrieren på Christiansborg og prøvede i stedet lykken som købmand uden større held. »Og desværre fik Wulff da også kun ganske få år i sit hus. Han bukkede under for malaria. Men han nåede at bygge alt det her«, siger Freddie Wulff og pudser lidt gyldent sandstøv af et af de mange sort-hvide familieportrætter på væggen. Familiefond Freddie Wulff har en plan. I øjeblikket forsøger han og to andre efterkommere at oprette en fond, der skal skaffe penge til at uddanne unge ghanesere i Danmark. »Jeg håber, det ville have gjort ham stolt«, siger Freddie Wulff og kigger ned i gulvet. Under det ligger hans tip tipoldefar begravet ved siden af sin datter. Hvad der blev af Sara Malm, har familien aldrig fundet svaret på.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce