0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vandloppe død efter bad #2

Der er gevinst på Jørns vandloppe. Meget tyder på, at han midt i det Indiske Ocean og på kroppen af en lillebitte vandloppe har fundet netop det, han leder efter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Daniel Bergsagel
Foto: Daniel Bergsagel

Jørn Smedgaard fandt op til 1000 bakterier på overfladen af en vandloppe midt i det Indiske Ocean. Og en af dem ser oven i købet ud til at være den rigtige. Foto: Daniel Bergsagel

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der ser ud til at være gevinst i Jørn Smedsgaards petriskåle. En klar ring har dannet sig rundt om en lille plet bakterie, han for fem dage høstede fra en vandloppe og siden lagde i skålen.

Ringen betyder, at netop den bakterie er dygtig til at holde andre væk - at den hæmmer væksten af andre bakterier. Og måske kan den så bruges til at bekæmpe sygdomme med.

Vi spoler lige tilbage:
For fem dage siden fik Eva Friis Møller den ide, at Jørn skulle lede efter sin bakterie på kroppen af en vandloppe.

»Hvordan?«, spurgte Jørn.

»Vi vasker den«, sagde vandloppeeksperten Eva, og så fiskede hun en op af havet, lod den afføre, vaskede den adskillige gange og tørrede den. Så tog Jørn den og puttede den i en lille flaske og rystede den så grundigt, at han håbede, at en bakterie ville falde af og drysse ud i vandet. Vandet kom han på en bouillonagtig substans i bunden af en petriskål og lod det vokse der.
(Se artikel fra 27/10: Vandloppe død efter bad)
Og nu sidder han så i sin lille container og tjekker sin skål.

Faktisk viser det sig, at der på vandloppen sad op til 1000 bakterier. En af dem havde den ønskede egenskab og skabte den klare ring rundt om sig.

Netop der, hvor ringen er, har Jørn med rød tusch skrevet: S1611 - sample 1611.

300 bakterier
»Indtil Cape Town har vi nok fundet omtrent 300 aktive bakterier på denne måde«, siger han. »De bliver sendt til Danmark, hvor de bliver testet igen. Efter den test er der nok 100 tilbage, der måske kan bruges«.

Og siden Cape Town ude i det Indiske Ocean har Jørn fundet 18 interessante kandidater.

De fleste bakterier har Jørn fundet tættere på kysten end nu. Her ude på det åbne vand er der ikke så mange.

Men de, der er, har ofte været at finde på overflader af et eller andet. Tidligere er de fundet i søfilteret til vandrøret der leder vand fra havet ind til skibet. De er fundet på en skildpadde, på fisk og nu tilsyneladende også på en vandloppe.

»De er ikke glade for at svømme rundt«, siger han.

Det Indiske Ocean er især spændende, fordi det ikke er undersøgt særlig grundigt, oplyser han.

»Min erfaring siger mig, at et nyt økosystem altid byder på nye ting«, siger han og begynder, at dele en ny petriskål op i pizzaslices med tuschen.

Nu skal den aktive bakterie fra vandloppen dyrkes igen. Denne gang som renkultur, som han siger. Det betyder, at Jørn nu kun dyrker netop den bakterie der ser ud til at virke. Sådan gør han med flere bakterier - en i hver sin pizzaslice. Det er for at spare på skålene.

Held
Af de 100 bakterier, som ser ud til at virke, skal Jørn og hans kollegaer fra Danmarks Fiskeriundersøgelser være meget heldige, hvis bare nogle få kan bruges til noget på sigt.

Fra at finde noget, der hæmmer andre bakterier til at bruge dem som medicin, er der enormt langt. Bakterierne skal dels undersøges for, hvorfor de virker. Hvad det er for et stof, de udskiller og som hæmmer andre bakterier? Er det allerede kendt? Er det giftigt? Og meget, meget mere.

»Det er der, det bliver sjovt. Jeg glæder mig til at komme hjem og kaste mig over kemiarbejdet. Dette her er jo bare pillearbejde«, siger han og skriver videre på sine mange skåle.

Ikke desto mindre. Han er på sporet af, det han kom efter. I morgen får han et klarere billede af, om bakterien fra vandloppen er så lovende, som den ser ud.

Eftersøgningen går ufortrødent videre. Forskerne over på den anden side af skibet i algeafdelingen mener, at de gennem mikroskoperne har set noget, der ligner bakterier på visse alger. Dem skal Jørn have fat på.

Første udfordring bliver at vaske algen.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement