»Det er noget af det tætteste, jeg har været på at se fornuften i hovedsætningen 'Nutiden er nøglen til fortiden' lige for øjnene af mig. Det er sjovt«, siger lektor Holger Lykke Andersen. Han står på 'Vædderens' agter-sidedæk med en orange sikkerhedshjelm på hovedet, og er meget glad. Som en af de ledende kræfter i det store geofysiske projekt, der dominerer togtbenet Perth-Hobart, kan han konstatere, at tesen bag projektet allerede er blevet bekræftet. Oven i købet har projektet endnu to et halvt døgns forskningstid på stedet. Og vejret er stadig over al forventning, hvilket letter arbejdet med det tunge grej til seismik og bundprøver ganske betydeligt. Letter jagt på olie og vand Den bekræftede tese betyder i kort, forenklet form, at man nu har en viden, som kan lette eftersøgningen efter både olie og vand - i henholdsvis Nordsøen og den jyske undergrund. De karbonatbanker på bunden af Great Australian Bight, som er genstand for geofysikernes intense opmærksomhed, har nemlig vist sig stadig at være levende. »Bankerne er blæst sammen af strøm. Det fine materiale fejes videre, mens det grovere bliver liggende. Når de stadig er levende, er de så at sige behårede. Det får dem til at vokse hurtigere, fordi sedimentet lettere bliver hængende. Det gør bankerne porøse, og dermed bliver de gode som oliereservoirer«, forklarer Holger Lykke Andersen, der er lektor i geofysik ved Aarhus Universitet. Gamle banker i Nordsøen Det er her, Nordsøen kommer ind i billedet. Der findes nemlig lignende banker i kalklag under Nordsøens bund, men de ligger så dybt, at det er umuligt at gennemføre denne type undersøgelser af dem. Derimod er de 60 millioner år gamle og dermed interessante i oliesammenhæng. »Den viden, vi får her om nutidens karbonatbanker, gør os i stand til at forstå de seismiske billeder af de gamle banker«, siger en anden af projektets hovedkræfter professor Finn Surlyk fra Geologisk Institut på Københavns Universitet. Det kan føre til, hvad han kalder en mere intelligent olieeftersøgning. Holger Lykke Andersen siger: »Meget af Nordsøolien findes i 'fælder' over saltstrukturer ('fælder' er materialer, hvor olie kan aflejres, red.) i kalkområder. Når man gør reserverne op, tæller man groft sagt, hvor mange saltfælder, der er, og regner ud fra det. Hvis man finder en ny type fælder, er der flere muligheder. Det er blandt andet på den måde, at oliereserverne vokser«. Ikke mange kendte banker Ud over bankerne i Great Australian Bight og under Nordsøen kendes karbonatbanker kun fra et kalkbælte, der begynder ved Stevns klint og strækker sig mod nordvest gennem Kattegat og tværs gennem Jylland. De jyske karbonatbanker kan være interessante for vandindvindingen. Det er nemlig ret vanskeligt at udvinde vand af kalklag. Ofte lykkes det kun at hente vand op fra de øverste få meter af et kalklag. Hvis man kan få lige så gode seismiske undersøgelser af den jyske kalk som af Great Australian Bight og dermed se de porøse karbonatbanker tydeligt, vil man kunne målrette sine vandboringer efter dem. Og de vil være lettere at pumpe fra. Succes med undervandsrobot Når forskerne bag karbonatbankeprojektet kan erklære sejr, længe før de har opbrugt deres forskningstid, skyldes det dels de fine billeder fra 'Vædderens' avancerede ekkolod, Multibeamen, der siger noget om bankernes længderetning i forhold til den fremherskende havstrøm i området og dermed også noget om deres opbygning. Dels og især optagelser fra bankernes overflade fra ROV'en, en lille fjernstyret undervandsrobot med videokamera. Optagelserne blev sendt live på storskærmen i hangarens på 'Vædderens' dæk. Hos karbonatbankeforskerne vakte billederne af den ryatæppelignende overflade, hvorfra små, korallignende vækster titter frem, stor begejstring. Det er bryozoer (mosdyr), som minder lidt om koraller. Og det er dem, der viser, at bankerne er i live, og at forskernes teori om, hvordan de er blevet dannet, holder. Selv om karbonatbanker kun kendes fra de ovennævnte steder, er der ingen grund til at tro, at de ikke findes andre steder, hvis de samme betingelser med hensyn til strøm, dybde og temperatur er eller har været til stede, siger Holger Lykke Andersen.