frederiksberg rådhus Byens træer står i blomst
Foto: Lars Hansen

frederiksberg rådhus Byens træer står i blomst

Viden og tech

På Frederiksberg får træerne lov at tale sammen

Træer kommunikerer tilsyneladende ganske intenst. Det tager kommunens gartnere nu højde for, når der plantes nyt: Der gøres plads til træernes avancerede forbindelseslinjer i undergrunden.

Viden og tech

Når giraffer går i gang med at æde løs af akacietræernes blade på savannen i Afrika, så slår træerne alarm: De sender duftmolekyler ud, så nabotræerne bliver advaret og kan gå i gang med at 'tilsætte' en anderledes smag til deres blade.

Det samme sker på vore breddegrader, når et egetræ bliver angrebet. Det sender garvesyre ud i bladene, så de bliver mindre appetitlige.

I Afrika kender girafferne tilsyneladende godt træernes forsvarsmekanisme. For når akaciebladene i et træ begynder at smage forkert, så går de ikke videre til næste træ. De springer de nærmest stående træer over og spadserer længere væk til ét, der endnu ikke har fået advarslen fra sine artsfæller.

De har været her i 400 millioner år, så de har haft tid til at udvikle deres systemer.

Den historie fortæller stadsgartner Karsten Klintø fra Frederiksberg Kommune. Det er der en grund til: Han og hans kolleger arbejder på at sikre og udnytte den nyeste viden om træers liv, når de skal tage hånd om den grønne kommunes særkende; de mange træer langs byens gader.

Træer samarbejder

I dag ved man, at træer kan samarbejde om at forsvare sig mod skadedyr gennem signalstoffer, og at de deler næring gennem netværk af såkaldte svampehyfer under jorden. Træer er ikke alene, men støttes og hjælpes tilsyneladende af hinanden.

»De kan alt. De har været her i 400 millioner år, så de har haft tid til at udvikle deres systemer. Vi har kun lige løftet fligen af, hvad de gør med dufte, signalstoffer og måske med lyde«

Den spirende forståelse af, at træer ikke lever alene, men i tæt samspil med og kontakt til artsfæller, forsøger Frederiksbergs gartnere at gøre lettere. I de seneste træplantningsprojekter i kommunen er der gjort plads til, at symbiosen mellem svampe og træer kan fungere bedst muligt.

»Vi gør det blandt andet på Kronprinsesse Sofies Vej og på Frederiksberg Allé med samlede plantninger, hvor træerne får kontaktmulighed«, siger Klintø.

Faunapassager langt Frederiksbergs gader

Den grønne kommune inde i hovedstaden har omkring 6.000 træer i sine anlæg og langs vejene. Det er danmarksrekord: Ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet er Frederiksberg den af de større kommuner, der har flest træer langs vejene.

Den huser også store grønne parker på Søndermarken og i Frederiksberg Have samt mindre anlæg rundt om i kommunen. Ud over at bidrage til forskønnelsen af byen fungerer de mange træer langs gaderne som faunapassager mellem de grønne områder, så alt fra insekter til egern kan bevæge sig gennem byen, konstater Klintø.

»Vi har den målsætning, at man fra enhver bolig skal kunne se et træ«, siger stadsgartnere om Frederiksberg, hvor 30 træslægter fordelt på 75 undersorter findes inden for kommunegrænsen. Og der er skrappe betingelser for at fælde eller beskære træer, der er over 25 år gamle. Det skal godkendes.

»Vi taler træets tarv«, konstaterer stadsgartneren.

Ny teknik lader træerne 'tale' med hinanden

Med satsningen på at gøre kommunen trævenlig følger nye måder at sørge for at forgrønne vejene på. Tidligere gravede gartnerne populært sagt et mindre hul, proppede træet ned og håbede, at det ville slå rødder og vokse sig stort.

I dag får nye træer store kassetter med muld stillet til rådighed, når de 'flytter hjemmefra' planteskolen.

»Det er virkelig gode kuvøser«, siger Klintø.

De nye plantningsmetoder tager netop også hensyn til, at træerne skal kunne 'tale' med hinanden:

»Man har hele tiden vidst, at rødderne var hullede som en si, og at stoffer fra træet røg ud i jorden. Man har ment, at det var en slags oplagring. Men nu ved man, at sukkerstoffer bliver transporteret direkte til andre træer, og at der er større udveksling mellem træer, der er genetisk tætte«, tilføjer Dennis Poulsen, der er grøn driftsplanlægger i Frederiksberg.

»Vi prøver at skabe plantehuller, hvor de kan have forbindelse fra det ene træ til det andet. Med mere muld, bedre tilgang til vand og flere muligheder for, at træerne kan koble sig sammen. Det giver mulighed for at styrke begge træer. De bliver mere robuste«.

Han regner med, at det kan få træerne i byen til at leve længere, når rødderne får plads, og svampeforbindelserne kan etableres.

Naboer bytter næringsstoffer

Forskning har afsløret, at svampehyfer under jordoverfladen fungerer som en form for rørledning for stoffer. Svampene bytter kvælstof og fosfor til gengæld for sukkerstoffer fra træerne. Jo ældre træet er, desto mere forbundet med andre træer i nabolaget er det.

En skov er et samarbejdende system. Det at bruge ord som 'kommunikation' giver mening for mig.

En af de førende forskere inden for træers liv er professor Suzanne Simard fra British Columbias Universitet. Hun har studeret deres forbindelser og det avancerede system, der knytter dem til hinanden, og fik for 20 år siden sin ph.d.-afhandling om samarbejdet mellem birketræer og douglasgrantræer publiceret i Nature. Når douglasgranen stod i skygge om sommeren, så sendte birketræet kulstof til grantræet. Om efteråret, når birketræet tabte bladene, sendte granen overskydende kulstof retur til birken, viste hendes forsøg.

»En skov er et samarbejdende system. Det at bruge ord som 'kommunikation' giver mening for mig, fordi vi ikke alene ser ressource-overførsler, men også forsvarssignaler og genkendelsessignaler. Det kan vi bedre forholde os til som mennesker«, siger hun i et interview med Yale Universitetets miljøtidskrift.

Hun har vist, at flere træer forsvarer sig kemisk, hvis et af dem bliver skadet, og at forsvarsmekanismerne ikke aktiveres, hvis svampenetværket mellem deres rødder afbrydes. Angriber biller, så reagerer træer ved at sende kemiske signaler ud i netværket og sætte gang i kemiske forsvarsmekanismer, der skal få angriberne væk.

Dansk tvivl om kommunikationen

Herhjemme er forstkandidat Christian Nørgård Nielsen en af de fremmeste eksperter, når det gælder træernes rodforbindelser. Han er sådan set enig i, at der sker noget mellem træerne.

»Jeg er ikke i tvivl om, at træer kommunikerer via rodnettet og åbenbart via svampetrådene. Det tvivler jeg ikke et sekund på. Det, jeg sætter spørgsmål ved, er hvordan de kan udnytte den kommunikation. Der er overhovedet ingen tvivl om, at signalstoffer kører frem og tilbage«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Træers rødder kan forbinde dem med naboerne.
Foto: Per Folkver

Træers rødder kan forbinde dem med naboerne.

Spørgsmålet er, hvad der foregår, og om træerne kan udnytte informationen. Han bruger et svampeangreb som eksempel:

»Hvis et træ bliver angrebet af en nedbrydende svamp, reagerer det ved at forsøge at indkapsle svampen. Celler inde i veddet begynder at reagere på svampens enzymer og danner en biologisk barriere. De omdanner sig selv og indhyller svampegiftstoffer i cellevæggene«.

»Hvis nabotræet får signaler om det, hvordan skulle det på en fornuftig måde kunne reagere på det? Så skulle det lave svampehæmmende stoffer i hele træets overflade. Det er ikke en rationel måde at gøre det på. Det er nødt til at vente og observere og først reagere, når det så angribes«, forklarer han.

»I virkeligheden behøver man ikke at gå til svampe som forbindelse, for mange træarter har direkte forbindelse med hinanden ved rodsammenvoksning. Rødderne vokser sammen i vækstlaget, så de bliver fysisk forbundne, og deres ledningsbaner bliver forbundne. Dér har vi at gøre med en direkte kobling, som ikke har en svamp ind over«.

Bedre forhold for bytræer giver god mening

Anekdoten om de sultne afrikanske giraffers appetit på akacieblade vil han imidlertid ikke affærdige:

»Anekdoten tyder på, at der er noget, og den slags praktiske iagttagelser kan være meget vigtige og afspejle interessante funktioner. Men jeg vil indtil videre anse det som en hypotese, som er interessant. Jeg har ikke hørt, at det er dokumenteret«, påpeger han.

Trækommunikation eller ej, så anser han arbejdet med at lave sammenhængende plantegruber til bytræerne som en god idé, fordi de kan sikre spredningen af svampeforbindelser.

»Hovedfidusen er det samspil, at svampe modtager sukkerstoffer fra træet og dermed mad fra træet til at vokse og leve af, mens træet modtager vand og uorganiske næringsstoffer, som svampen transporterer ind til træets rod. Der er en gensidig positiv effekt af samarbejdet«, konstaterer  Christian Nørgård Nielsen.

Klimaændringer kan påvirke valget af nye træer

Det er dét, de prøver på Frederiksberg: At give træernes rodnet så megen plads som muligt at boltre sig i til alles bedste - og til gavn for de svampeforbindelser, der kan etablere sig under jorden mellem træerne.

Der er rigeligt at tage hånd om for Karsten Klintø og hans kolleger. Ud af de hen ved 6.000 træer langs kommunens veje skal cirka 100 udskiftes hvert år på grund af ælde eller sygdomme. Dertil kommer de ekstra træer, gartnerne finder plads til ved nye projekter.

Her spiller udsigten til klimaændringer også ind.

»Vi prøver hele tiden at få nye træarter og overvejer, om vi skal se mere sydpå, når vi vælger træer. Det spiller en rolle, at temperaturen stiger«, siger Dennis Poulsen.

Træer giver overskud

At have træer inde i byen er et gode, viser tal fra delstaten New Yorks miljøstyrelse. Her afslører beregninger af økonomien i dem, at hvert træ i den amerikanske storby giver et årligt samfundsoverskud på over 500 kroner pr. styk, fordi de blandt andet begrænser forureningen, optager regnvand, der ellers skulle ledes væk i kloaksystemerne, og i øvrigt får ejendomsværdierne til at stige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og endelig viser tal fra den føderale skovstyrelse, at de giver butikslivet et løft: Varer i forretninger, der ligger i kvarterer med træer, ligger prismæssigt 11 procent højere.

Du kan se Suzanne Simard fortælle om træers 'samtaler' i dette TED-foredrag fra sidste år.

Skovens liv findes ikke alene over jorden, men tilsyneladende også i netværket nedenunder.
Foto: Thomas Borberg

Skovens liv findes ikke alene over jorden, men tilsyneladende også i netværket nedenunder.

------------------

Rettelse: I en tidligere udgave blev svampenes underjordiske tråde - hyfer - ved en fejl omtalt som sporer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce