Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Santiago Cassalett
Foto: Santiago Cassalett

ABEMAD. Bavianer og andre primater, der spiser frugt, er 25 procent klogere end aber, der nøjes med grøntsager.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amerikansk teori om evolution: Aber bliver klogere af at finde og skrælle frugt

Aber, der spiser frugt, har større hjerner, end dem der kun gumler grøntsager, viser ny forskning fra USA. Dansk forsker mener dog stadig, at evolutionens gåde er mere kompleks - som også handler om det sociale samspil.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hjernens udvikling hos primater handler om deres diæt, ikke om hvor avanceret et socialt liv, de lever. Det viser et nyt studie fra New York University, netop offentliggjort på det videnskabelige tidsskrift Nature.com.

Tidligere forsøg på at kortlægge abernes evolutionære udvikling har ofte fokuseret på, at hjernens størrelse og behovet for at udvikle intelligens hang sammen med det sociale liv (for eksempel gruppens størrelse, hierarki og familiemønstre).

Nu viser den nye rapport, at den vigtigste faktor i forhold til hjernens udvikling er, hvad aben spiser. Frugtspisende abers hjerner har 25 procent mere hjernevæv end aber, der kun spiser grønt.

Både aber og mennesker er kendetegnet ved, hvor underudviklet vores hjerne er, når vi er født, hvis vi sammenligner med en marsvin eller en hest

Det fremgår af en undersøgelse, som Alex DeCasien, ph.d. studerende ved New York University, har lavet. Hun har sammen med kolleger brugt det største datasæt nogensinde over 140 arter primater. Hvor hun har sammenholdt en lang række sociale faktorer og spisevaner med hjernens størrelse.

Og kun madvanerne gav altså et entydigt udslag på intelligensen.

Forskeren mener, at det at finde og skrælle frugten udfordrer aben, og så er der desuden mere lettilgængelig næring i frugt end i grøntsager.

Både føde og flok tæller

Jill Byrnit, dansk adfærdsforsker, evolutionspsykolog og ph.d., er helt med på, at kampen for at skaffe sig føde i vanskelige omgivelser ofte er en vigtig evolutionsfaktor for primaterne. Men hun mener, at det avancerede sociale liv for aber er mindst lige så vigtig.

»Begge elementer gør sig gældende. Det ved vi gennem 40 års abeforskning. Aber er netop kendetegnede ved at være omstillingsparate generalister, akkurat ligesom vi mennesker. Det handler ikke om kosten for sig eller livet i flokken for sig. Men om, at det er plastiske dyr, der indordner sig og får det bedste ud af situationen«.

Ifølge Jill Byrnit bliver det for endimensionelt kun at se på kosten. For nok kan kosten betyde meget, men samspillet med andre faktorer er komplekst.

»Gruppelevende aber har årtier gamle relationer. De har familier, bedsteforældre, og de kan huske hinanden og lave alliancer og manipulere. Og chimpanser kan jagte andre dyr i flok. På den anden side har man orangutang, der er det største dyr, der lever i træerne, men som lever alene. Jeg tror, at evolution i nogle perioder drives af livet i flokken, andre gange af behovet for at skaffe sig føde. Men ingen af hypoteserne kan stå alene«.

Jill Byrnit forklarer, at både mennesker og primater netop er kendetegnet ved, at vi lærer at klare os, efterhånden som vi vokser op.

Gode til at efterabe

»Både aber og mennesker er kendetegnet ved, hvor underudviklet vores hjerne er, når vi er født, hvis vi sammenligner med et marsvin eller en hest. Så vi har brug for en 'social livmoder', en lang ynglepleje, hvor vi lærer det, der skal til for at klare os. Så meget af det vi kan, er tillært«.

Hun er godt klar over, at mange gerne vil tillægge aber fantastiske egenskaber, men at det ofte ikke holder i virkeligheden.

»Vi plejede at være helt oppe at køre over, at chimpanser kunne fiske myrer med en pind. Nu ved vi, at masser af fugle kan det og oveni købet former særlige pinde til særlige formål. Der var også en frugthypotese, som gik på, at aber skulle være i stand til at holde øje med, hvornår særlige frugter var modne. Det kan mange fugle også. Og et egern er i stand til at huske, hvor den har gemt alle sine nødder«.

Den danske abeforsker må altså derfor skuffe alle, der leder efter den nøgle, der kan fortælle præcis, hvad der skaber intelligens. Ikke mindst fordi, at vi kun opfatter det, vi selv kan se og forstå som intelligent.

»Det er svært at sammenligne intelligens. En hvidhaj kan lugte en dråbe blod på 2 km afstand. Det ville intet menneske kunne, men vi vil næppe kalde det intelligent. Men hvis et dyr gør noget, der minder om at bygge en bro, så synes vi, det er et meget klogt dyr«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden