Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bien og blomsten: Biernes dødelighed stiger fortsat og den udvikling skal vendes, ellers får det konsekvenser for bio- og fødevarediversiteten, siger forsker.
Foto: Gill Joe/AP

Bien og blomsten: Biernes dødelighed stiger fortsat og den udvikling skal vendes, ellers får det konsekvenser for bio- og fødevarediversiteten, siger forsker.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bierne dør som fluer: Kan vi leve uden frugt, kaffe og chokolade?

Honningbierne har det hårdt. Henover vinteren er hver femte bifamilie i Danmark død, og det har store konsekvenser for biodiversitet og afgrøder.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den gamle historie om bien og blomsten bliver i disse dage genfortalt som en dystopisk sci-fi film. Bagtæppet er malet med en bred pensel i grå nuancer. Ingen blomster. Ingen saftige pærer, kaffe eller chokolade. I en verden uden bier er frugt en luksusvare forbeholdt de rige.

En pessimistisk udlægning af den nærmeste fremtid. Bevares. Men ikke desto mindre er det den umiddelbare konsekvens, hvis honningbierne helt forsvinder, siger Anette Bruun Jensen, der er lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Landbohøjskolen.

Hvis alle honningbierne pludselig døde, ville vi stå med et stort bestøvningsproblem

Herhjemme viser tal fra Danmarks Biavlerforening, at hver femte bifamilie er død i løbet af vinteren. Det er ifølge Ritzau femte år i træk, at dødeligheden blandt bier vokser.

»Hvis alle honningbierne pludselig døde, ville vi stå med et stort bestøvningsproblem. Vores frugttræer ville ikke kunne producere frugt i de mængder, vi har behov for. På globalt plan ville det betyde, at der er rigtig mange, af de fødevarer, vi har i dag, som ville forsvinde«, siger Anette Bruun Jensen.

Hun forklarer, at mange afgrøder er afhængige i honningbier. For eksempel kaffe, kakao og frugt. Der er dog fødevarer, som ikke skal bestøves.

»Man ville stadig kunne producere korn og majs, men det ville være lidt trist«, mener hun.

Biernes død har vidtrækkende konsekvenser

Udsigten til honningbiens totale udryddelse er lang, men vestens bi-population bliver mindre år for år. Det er en problematisk udvikling, forklarer Anette Bruun Jensen.

»Med de store bitab, vi har i øjeblikket, har biavlerne svært ved at nå op på samme antal bifamilier som året før. Hvis man over en årrække har høje bitab, bliver det problematisk, fordi det samlede antal bifamilier falder«.

Når bierne bliver færre, har det to umiddelbare konsekvenser:

For det første får vi en mindre biodiversitet på flora-siden, når bierne ikke længere i samme grad bestøver de vilde blomster. Det kan medføre en såkaldt kaskade-effekt, som manifesterer sig længere ned i fødekæden.

»Der kan være insekter, som lever af de her blomster, og når de bliver færre, går det ud over de fugle, som lever af insekterne«, fortæller Anette Bruun Jensen.

For det andet kan biernes gradvise forsvinden have en økonomisk konsekvens. Når bierne ikke længere kan udføre det bestøvningsarbejde, som landmændene og frugtavlerne har behov for.

Et mindre udbytte medfører højere priser, siger Anette Bruun Jensen og tilføjer:

»Vi er i høj grad afhængige af honningbierne«.

Hvorfor forsvinder bierne?

En køretur fra Skagen til København afslører ifølge Anette Bruun Jensen en af grundene til biernes tilbagegang.

»Det er meget grønt - og smukt. Men der er ikke mange blomster, så der er få steder, bierne kan finde føde«, siger hun.

Vores store marker og tætklippede grøftekanter efterlader ikke megen flora til bierne, og derfor skabes der et føde-vakuum henover sommeren, for eksempel når raps-markerne er afblomstret. Og det stresser bierne, siger Anette Bruun Jensen.

Samtidig har brugen af pesticider i landbruget en lignende effekt på de stribede insekter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når der sprøjtes, ved vi, at det stresser bierne. De tager pesticiderne med tilbage til bisamfundet, hvor det stille og roligt ophobes i kolonien. Det stresser bierne, fordi de skal nedbryde kemikalierne«, forklarer Anette Bruun Jensen.

Dertil lægges den cocktail-effekt, som kemikalierne og manglen på fødevarer medfører.

»Bierne får ikke den optimale føde, og sammenlagt med pesticiderne gør det dem mere modtagelige overfor forskellige sygdomme«.

Bierne kan reddes

Hvor der er vilje, er der vej, og Anette Bruun Jensen mener da også, at udviklingen sagtens kan vendes.

»Vi kan gøre en hel masse for at imødegå det her fødeproblem, honningbierne har. Vi kan sørge for levende hegn rundt om markerne eller få kommunerne til at så bi-venlige blomster i grøftekanterne langs vejene. Man kunne også lave striber med blomster inde blandt landmændenes afgrøder«, foreslår hun og afslutter:

»Det er super vigtigt at få vendt den her udvikling. Det ville være trist, hvis biodiversiteten ude i vores natur bliver mindre og mindre, eller hvis vi ikke længere kan få den varierede kost, som vi gør i øjeblikket«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden