0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk forskning kan have afsløret afgørende nyt om demens

Forskere har undersøgt blod og dna fra mere end 100.000 personer i studie om sygdommen demens.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joachim Ladefoged
Foto: Joachim Ladefoged
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der findes i dag ingen medicin, der kan kurere sygdommen demens, som 47 millioner mennesker verden over er ramt af.

Men med resultatet af et nyt, dansk studie kan forskere og læger måske komme lidt tættere på.

Det fortæller overlæge på Rigshospitalet Ruth Frikke-Schmidt.

»Vi har fundet en mulig årsagssammenhæng mellem en biomarkør i blod, der hedder apoE, og risiko for demens.

»ApoE er et meget centralt molekyle eller komponent i hjernen, som er med til at rense hjernen for sådan et klæbrigt stof, som man ser ophobet i demens, siger Ruth Frikke-Schmidt.

I studiet har forskerne undersøgt blod og dna fra 106.562 personer fra Herlev-Østerbroundersøgelsen og Østerbroundersøgelsen.

Resultaterne viste, at et lavt niveau af apoE i blodet hang sammen med øget risiko for demens.

Niveauet af apoE er ifølge overlægen "langt overvejende bestemt genetisk". Det vil sige, at eksempelvis livsstil og kostvaner ikke har indflydelse på det.

Den nye viden kan hjælpe i udvikling af medicin mod sygdommen, forklarer Ruth Frikke-Schmidt, der også er klinisk forskningslektor på Københavns Universitet.

»Når vi ved noget om de biologiske processer, så er det også det, der kan vejlede dem, der udvikler medicin, mod målrettet ny medicin«, siger hun.

I Danmark lever omkring 87.000 mennesker med demens, som er en hjernelidelse.

Den viser sig blandt andet ved svækkelse af hukommelsen, indlæring og evne til at løse problemer. Forekomsten af demens stiger i takt med alderen.

Det er forskere fra Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital samt Københavns Universitet, som har foretaget studiet.

Resultaterne er tirsdag blevet offentliggjort i det amerikanske tidsskrift 'Alzheimer's & Dementia: The journal of the Alzheimers Association'.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce