Vi skal huske, at maskiner ikke er så meget bedre end de menneskelige instrukser, de har fået.

Overvågning: Lad os holde øje med samfundets top

Måske kunne algoritmerne bruges til at kortlægge, hvilke banker der har størst sandsynlighed for at ende som hvidvaskere for russiske kriminelle?
   Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Måske kunne algoritmerne bruges til at kortlægge, hvilke banker der har størst sandsynlighed for at ende som hvidvaskere for russiske kriminelle? Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Forargelsen breder sig som en steppebrand i disse måneder, for vores kommuner synes at være inspireret af kinesiske tilgange til masseovervågning og såkaldt profilering – kategorisering via store mængder data – af borgere. Først kom den såkaldte Gladsaxe-model, hvor kommunen ville samkøre data om borgernes sundhed, misbrug, bopæl og etniske herkomst for at opspore udsatte børn. Og sidenhen planerne om at bruge data om borgernes alder, helbred, frafaldshistorik på uddannelser og etnicitet til at forudsige om de ender som langtidsledige.

Den slags tiltag skaber utryghed, fordi de ligner skrækscenarier fra litteraturens og filmens verden, hvor staten søger at overvåge sine borgere gennem avancerede maskiner, der kan se lige igennem folk og ind i fremtiden, opsnappe forbrydelser, før de begås, og skabe fuldstændig kontrol. Og derfor fylder spørgsmål om dataetik, overvågning, uretfærdighed og undermineringen af demokrati og rettigheder så meget for tiden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her