Forargelsen breder sig som en steppebrand i disse måneder, for vores kommuner synes at være inspireret af kinesiske tilgange til masseovervågning og såkaldt profilering – kategorisering via store mængder data – af borgere. Først kom den såkaldte Gladsaxe-model, hvor kommunen ville samkøre data om borgernes sundhed, misbrug, bopæl og etniske herkomst for at opspore udsatte børn. Og sidenhen planerne om at bruge data om borgernes alder, helbred, frafaldshistorik på uddannelser og etnicitet til at forudsige om de ender som langtidsledige.
Den slags tiltag skaber utryghed, fordi de ligner skrækscenarier fra litteraturens og filmens verden, hvor staten søger at overvåge sine borgere gennem avancerede maskiner, der kan se lige igennem folk og ind i fremtiden, opsnappe forbrydelser, før de begås, og skabe fuldstændig kontrol. Og derfor fylder spørgsmål om dataetik, overvågning, uretfærdighed og undermineringen af demokrati og rettigheder så meget for tiden.
