Milliarder af skattekroner går hvert år til at udvikle it-systemer, der ikke just er optimale set med skatteydernes øjne. Vi får kunstig intelligens i forvaltningen, der diskriminerer kvinder, etniske minoriteter og sociale udsatte.
»Og vi ser en massiv grådighed efter data inspireret af de store techgiganter. Det skal være slut. Vi vil se en helt anden retning«, siger SF’s it-ordfører, Lisbeth Bech Poulsen, der netop har fremlagt et datapolitisk udspil.
SF ser de offentlige indkøb som en murbrækker, der kan tvinge udviklingen i en anden retning. Næste år skal udbudsreglerne justeres, og her vil SF møde op med en række krav til ændringer.
København flirter med 'retursystem', der har fået techgiganter til at miste lysten i Barcelona»Vi skal stille helt klare krav til de it-systemer, vi køber for skatteydernes penge. De skal som standard beskytte borgernes privatliv. Det sker ikke i dag, hvor der bliver indbygget vide muligheder for overvågning og en bred kreds af mennesker, der har mulighed for at kigge«, siger Lisbeth Bech Poulsen.
Det skal også være et krav, at algoritmerne ikke diskriminerer kvinder, etniske minoriteter og socialt udsatte. Desuden skal de data, der indsamles, tilhøre borgerne og leveres tilbage til det offentlige, hvor de stilles til rådighed i anonymiseret form.
Gør som Barcelona
Ideen stammer fra Barcelona, der har sat sig for at blive en af verdens ’smarteste’ byer med udstrakt indsamling og brug af data til at undgå spild af ressourcer og støtte den grønne omstilling.
Byen stiller imidlertid krav om, at alle data skal indsamles og bruges etisk korrekt, og at de skal leveres tilbage til byen. »Det er borgernes ejendom, ikke techgiganternes«, har Francisca Bria, arktitekten bag strategien, forklaret i Politiken.
Kravet har medført, at techgiganter som Google og IBM byder på langt færre opgaver i Barcelona. Til gengæld har over 3.000 andre virksomheder, mange af dem lokale, budt ind på at udvikle nye løsninger til byen, der regnes for en af verdens smarteste og mest avancerede byer.
Lisbeth Bech Poulsen har imidlertid mødt en betydelig skepsis fra embedsværket i Danmark, der frygter, at det kan stride mod EU’s konkurrenceregler at gennemføre noget lignende i Danmark.
Barcelonas våben mod Google kan være på vej til DanmarkKonkurrencekommissær Margrethe Vestager ser dog ikke umiddelbart noget problem.
»Det er skatteborgerne, der betaler for systemerne, og som leverer data. Jeg kan ikke se, at det skulle være noget problem, at man stiller krav om en samfundsmæssig brug af dem«, siger Margrethe Vestager.
Hun opfordrer regeringen til at spørge, hvis de er i tvivl om, hvor langt de kan gå.
For SF er det afgørende, at der sker noget. »Jeg har meget, meget svært ved at forestille mig, at SF kan støtte en revision af udbudsreglerne, som ikke omfatter dataetiske krav«, lyder det fra regeringens støtteparti.
Pernille Tranberg, medgrundlægger af Data Ethics, er enig i, at udbudsreglerne kan og bør bruges til at stille dataetiske krav. Hun arbejder netop nu på en hvidbog til EU-Kommissionen om, hvordan det kan gøres.
Ekspert er ikke imponeret
Udspillet rummer desuden forslag om, at borgerne skal vejledes bedre og have større indsigt i og kontrol med de data, de offentlige myndigheder har om dem.
På det punkt er Mikkel Flyverbom, professor i digital omstilling ved CBS og medlem af Dataetisk Råd, ikke imponeret.
»Der er mange gode takter i udspillet, men det falder i tråd med tidens tendens til at kræve, at borgerne skal kontrollere og tage stilling til, hvor mange data der indsamles, og hvordan de bliver brugt. Jeg tror, man i høj grad overvurderer folks evne og lyst til at bruge endnu mere tid på den slags«, siger Mikkel Flyverbom.
It-professor: Mørklægning var et fyord, nu er det et nyt idealHan foreslår, at man i stedet laver regulering og sørger for effektiv håndhævelse.
»Danske politikere har en tendens til at skubbe ansvaret over på EU, som indtil nu har skubbet det videre til globale fora. Nu har Margrethe Vestager imidlertid taget ansvar og sagt, at vi kan gøre noget i Europa. Jeg savner, at også danske politikere tager ansvar og ser på, hvad der kan gøres nationalt«, siger han.
Birgitte Kofod Olsen, medgrundlægger af Data Ethics, mener på den anden side, at SF går for langt, når de foreslår, at borgeren skal give samtykke til samkørsel af data eller videregivelse til et andet formål.
»EU’s databeskyttelse tillader, at viderebehandling til arkiv, forskning og statistik kan ske uden samtykke. Det kan vi ikke så godt lave om på«, bemærker hun.
fortsæt med at læse
