I Politikens leder kunne jeg i søndags læse, at jeg er faret vild i værdidebatten.

Grunden skulle være, at jeg efter sigende ikke længere vil acceptere homoseksuelles lige rettigheder i kirken. Og at jeg dermed er gået på kompromis med de værdier, jeg gik til valg på.

Begge dele er forkert!

LÆS LEDEREN Manu Sareen er faret vild i værdikampen

En af mine grundværdier er, at det enkelte menneske er lige så meget værd som det andet, uanset køn, race, etnicitet, religion – og seksualitet. Og at vi skal sætte pris på den mangfoldighed, vi heldigvis rummer.

Derfor var det første, jeg foretog mig som ny minister, at sætte turbo på arbejdet med at sikre homoseksuelles ret til at blive viet i kirken.

Jeg er stadig meget indigneret over, at Guds velsignelse af ægteskabet i Danmark anno 2011 skal afgøres af en meget traditionsbundet opfattelse af, hvad der er et rigtigt kærlighedsforhold, og hvad der ikke er.

Det skal vi have ændret på – hurtigst muligt. Jeg regner med, at de første homoseksuelle vil kunne få det kirkebryllup, de har drømt om, i forsommeren.

Det ligger ikke endnu fast, hvad de homoseksuelle par vil kunne kalde sig. Jeg har ikke kunnet love med det samme, at de kom til at hedde ægtefæller.

Grunden er, at et ændret kirkeritual ikke bare har konsekvenser for, hvad præsten siger i kirken, men også juridiske konsekvenser, der skal undersøges til bunds, for at vi kan lave den bedste løsning.

Det handler blandt andet om parrets retsstilling over for eventuelle børn, om arveret m.m.

Men vi arbejder på højtryk for, at vi kan få udredt de spørgsmål, der er – både i forhold til hvad homoseksuelle par skal kunne kalde sig efter et kirkebryllup, men også i forhold til muligheden for at få gennemført en kønsneutral lovgivning.

Jeg glæder mig til at overvære det første kirkebryllup med homoseksuelle par. Og jeg ved, at der er mange homoseksuelle, der glæder sig til endelig at kunne blive viet i kirken.

Jeg har lovet at stå på trappen og kaste ris. Med vielser af homoseksuelle i kirken kommer vi endnu et skridt nærmere på et samfund, der på alle måder fuldt ud accepterer den enkeltes ligeværd – uanset hvem man er, og hvem man elsker.