Harald Nielsen - eller Guld Harald - var en af sin tids bedste og fik i 1961 en professionel kontrakt med den italienske fodboldklub Bologna F.C. Det er spillere som ham, Chris Bjerknæs savner i den danske superliga.
Foto: ASGER SESSINGØ (arkiv)

Harald Nielsen - eller Guld Harald - var en af sin tids bedste og fik i 1961 en professionel kontrakt med den italienske fodboldklub Bologna F.C. Det er spillere som ham, Chris Bjerknæs savner i den danske superliga.

Debatindlæg

Afmaskulinisering af fodboldsporten: De fimsede mediestjerner har overtaget fodbolden

Fodbold er blevet en forfængelig teaterforestilling med en flok overbetalte primadonnaer, der barberer ben og plukker øjenbryn. Det er ikke så underligt, at superligaen savner tilskuere.

Debatindlæg

Hvor er de rigtige helte i fodboldens verden? Fodbold er i dag blevet for poleret, alt for perfekt og professionelt, og det er simpelthen frygteligt.

Fodbold er forvandlet til et metroseksuelt paradis, hvor lyserøde fodboldstøvler, pandebånd og tøsedrenge har fuldt fokus, mens forbillederne, spillet og oplevelserne er forsvundet fra de tomme stadioner. Der er for meget presse og for få præsentationer.

Jeg er romantiker, fodboldromantiker. Jeg holder med Lyngby Boldklub. Klubben, hvor Lille-Per slog sine folder i Far til fire-filmene med ’Guld Harald’, og hvor fodbold først blev spillet, når Dyrehavsbakken åbnede.

Sådan sagde man i hvert fald engang, og sandheden er nok også, at der ikke blev spillet meget fodbold, når det regnede, før klubbens nuværende træner, David Nielsen, kom til. Det gør ingenting.

Jeg har altid elsket klubben med de slidte skure, det ramponerede stadion, den specielle ånd og de legendariske pølser. Vi, der er bidt af fodbold, har alle et specielt forhold til spillet, glæden, suset og sejrene med klubben, som vi nu holder med.

Men nu er det hele blevet en teaterforestilling. En forfængelighedens teaterforestilling, hvor voksne mænd render rundt i magentafarvede fodboldstøvler med barberede ben og trimmede øjenbryn og en frisure, der ligner en gæst fra Roskilde Festivals fjerde dag.

I dag må publikum nøjes med en fjantet professionel skoledreng, som ikke ved, hvad han skal gøre af sig selv, når han scorer. Helt ærligt, hvor meget helt er der over det?

Fodboldspillerne bliver medietrænet, så de kan give interviews uden rigtig at sige noget, de er kedelige, uinspirerende og taler banaliteter. De er undertøjsmodeller og har moderigtige instagramprofiler, hvor de poster flere billeder af dyre biler og smart tøj end af reel sport.

De er ikke længere fodboldstjerner – kun mediestjerner – modefænomener og kendisser på forsiden af sladderbladene. Hvor er autenticiteten og de sunde værdier, som de unge kan se op til?

Mange, både unge og gamle, bør se op til deres fodboldhelte. De skal være forbilleder som i de gode gamle dage. Dengang var fodboldspillere gentlemen, der udviste fairplay, når bolden røg ud. De turde rive trøjen i stykker for at fejre en scoring – ikke for at vise den veltrænede sixpack, men fordi de var ved at revne af stolthed.

De turde kaste sig ud i vilde jubelscener, kure hen ad græsset og efterfølgende lande i en stor bunke uden at være bekymret for at få mudder på trøjen eller skrabede knæ – fordi de turde give noget af sig selv.

De lagde sig ikke partout ned på græsset, så snart der var en smule nærkontakt, men gik til stålet, og hverken ødelagte shorts eller en blodtud kunne stoppe dem. I dag er det meste skuespil i en ynkelig konkurrence om at få dommerens afgørelser til at gå i den rigtige retning.

Engang var der rigtige fodboldhelte til, som ikke kun gik op i at have de rigtige høretelefoner på til og fra kampe, men som spillede for spillets skyld. I dag må publikum nøjes med en fjantet professionel skoledreng, som ikke ved, hvad han skal gøre af sig selv, når han scorer. Helt ærligt, hvor meget helt er der over det?

I dag har almindelige mennesker med almindelige indtægter ikke råd til at se flere fodboldkampe om måneden ligesom førhen, da man bakkede op om sin klub til alle hjemmekampe

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Superligaen oplever i øjeblikket et fald i antallet af tilskuere. Faktisk er der i år hele 18,6 procent færre tilskuere end sidste år, og det forstår jeg godt. Kampene er blevet ringere at se på. Glæden ved spillet er forsvundet, og de grønne græsbaner er erstattet af kunstig plastik, alt imens billetpriserne er røget i vejret i en uhørt grad.

I dag har almindelige mennesker med almindelige indtægter ikke råd til at se flere fodboldkampe om måneden ligesom førhen, da man bakkede op om sin klub til alle hjemmekampe.

Så helt ærligt, hvorfor skal vi dog se dansk superligafodbold, hvor en flok overbetalte primadonnaer lader sig falde omkuld i græsset med vilje, mens vi sidder på tilskuerrækkerne med dårlig mad, lunkne fadøl og tomme pengepunge?

Fodbold skal igen være en folkefest, en sport, hvor man kan mødes på tværs af sociale skel på byens fodboldbaner og fejrer sporten, fairplay og nyder en kold fadøl.

Lad os få heltene og mandsmodet tilbage og få smidt de fimsede metroseksuelle mediestjerner ud af fodboldsporten igen. Det er det, der skal redde Superligaen, ikke den nye superligastruktur.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce